Tekst og foto: Jan Skriver
Som 15-årig blev han medlem af Dansk Ornitologisk Forening (DOF). Det er 60 forårstræk siden. Næppe nogen nordjysk ornitolog har haft så mange ændringer i fuglefaunaen og fundamentet i DOF inde på livet som 75-årige Poul Erik Sperling, en af foreningens pionérer og fuldfjerede igangsættere.
”Dengang i begyndelsen af 1960’erne var DOF mere en loge, end det var en forening. 3. oktober 1963 modtog jeg et brev, hvori der stod, at jeg var godkendt som medlem. Forinden var mit navn blevet råbt op på et møde i København, hvor deltagerne sagde god for mig”, fortæller Poul Erik Sperling.
Tidsånden og mentaliteten omkring fugle og natur var mildt sagt en ganske anden dengang. Udviklingen er blandt andet gået fra samlermani over videnskab til kampen for fredning og fuglebeskyttelse til formidling og professionalisme i organisationen.
”I 1950’erne blev der på forsiden af foreningens tidsskrift annonceret en ægsamling til salg, og i 1960’erne var indsamling af æg fra sjældne arter ikke noget, man bekymrede sig om. Jeg kan også huske, at en nordjysk ornitolog, der var jæger, fik et brev fra den daværende formand i DOF, hvori han blev opfordret til at skyde fire skestorke og nogle sortterner, fordi de manglede dem til samlingen i Zoologisk Museum”, siger Poul Erik Sperling, mens vi sidder i hans hjem i Nibe og dykker ned i mindernes arkiv.
Han er født i Tollestrup ved Vrå i Vendsyssel som søn af en landmand, hvis bedrift var som taget ud af børnesangen om Jens Hansens bondegård med selvforsyning af høns, grise, køer og variation i afgrøderne. Dyr, fugle og natur var så at sige lige ved hånden og blev naturlige ledetråde i livet for vendelboen.
Hans feltornitologiske radius var kun en snes kilometer fra hjemmet de første år af hans fugleinteresse. Han kunne nå Store Vildmose på cykel, og det var så det. Men så skete der noget, der udvidede hans horisont og ornitologiske aktionsradius.
”Jeg kunne ikke forstå, at jeg altid modtog bladene fra DOF to uger senere end alle andre, jeg kendte i foreningen. Så jeg spurgte postmesteren på Vrå Posthus, om han kunne hjælpe med den problematik. Han måtte så krybe til korset og indrømme, at han også var interesseret i fugle, så han læste altid Feltornitologen, inden bladet gik videre til mig. Nå, det endte med, at postmesteren som kompensation for at forsinke mit blad tilbød at agere chauffør for mig og en kammerat, når vi skulle ud at se på fugle. Og så kunne vi komme vidt omkring til Skagen, Vejlerne og Hanstholm”, fortæller Poul Erik Sperling.
Efter to et halvt års medlemskab af DOF var Poul Erik Sperling i april 1966 med til at stifte 'Det Nordjyske Feltudvalg' sammen med blandt andre Jens Kirkeby, Niels Borbjerg og Olvar Læssøe. Feltudvalget blev en forløber for DOF’s nuværende lokalafdelinger.
De var unge, de var jyder, og de var ivrige efter at komme i felten og vise kjøwenhavnerne, at man godt kan finde ud at organisere sig og kigge på fugle selv i den ’yderste udkant’ af kongeriget.
”Vi tilbød 27 ekskursioner om året i Nordjylland, det var én mere, end de gjorde i Københavns-afdelingen. Det var vigtigt for os. Jens Kirkebys far var direktør på Spritfabrikken i Aalborg, og vi kunne telefonere gratis fra familiens hjem. Det var en stor hjælp”, siger Poul Erik Sperling.
I 1970 klækkede hans næste initiativ, Nordjysk Ornitologisk Kartotek (NOK), der udgav halvårlige rapporter med fugleobservationer fra hele landsdelen. Rapporten eksisterer den dag i dag, nu i form af årbogen Nordjyllands Fugle, som du i dette øjeblik læser.
”NOK var en forening løsrevet fra DOF, så vi kunne selv bestemme linjen. Arbejdet med at samle de tusindvis af fugleobservationer lærte mig, hvor vigtigt det er at fordele det frivillige arbejde. Det duer ikke, hvis en eller ganske få personer skal stå med hele ansvaret og arbejdet. Jo flere redaktører, desto større muligheder er der for, at en årsrapport kan overleve på langt sigt”, siger Poul Erik Sperling, der i 1978 sammen med Anders Pape Møller og Uffe Gjøl Sørensen skrev bogen 'Nordjyllands Fugle', der bygger på data fra de første år med Nordjysk Ornitologisk Kartotek.
Hans interesse for fuglelitteratur førte også til, at han i 1985 samlede de første titler til DOF Nordjyllands fuglebibliotek, der i dag rummer Danmarks største samling af moderne fuglebøger. Bøgerne står i rad, række og reoler i foreningens lokaler i Golfhuset, Borgmester Jørgensens Vej 11 i Aalborg.
Som ung og håbefuld ville Poul Erik Sperling have været skovfoged, men klitplantøren i Tornby frarådede ham at træde ud af den smalle karrieresti mellem træer. Lønnen er for ringe, sagde plantøren.
I stedet blev han udlært planteskolegartner på Thomsens Planteskole i Skalborg, men han slog ikke rod i faget. I stedet slog han en arbejdsmæssig kolbøtte, da han hørte, at de i Aalborg Zoo manglede en til at passe fuglehuset.
”Jeg drønede straks ud til direktør Stenild, og så blev jeg ansat som dyrepasser med ansvar for Fuglehuset, hvor også menneskeaberne var placeret. Jeg sagde nej til krybdyrene”, siger Poul Erik Sperling.
Om det var den daglige kontakt med orangutangen Charlie, der ledte ham på sporet af en ny uddannelse, får stå hen, men efter en kort karriere i zoologisk have blev han uddannet socialpædagog.
Det blev til 26 år som institutionsleder i Aalborg Kommune, inden han igen greb ud efter den røde tråd i hans tilværelse: Dyr, fugle og et liv under åben himmel i kontakt med naturen.
”Jeg havde tidligt i livet besluttet, at jeg ikke ville blive en sur gammel pædagog, så jeg besluttede at forfølge en drøm om at få min egen dyrepark. Det blev til 11 år med Vildtfarm Nord, hvor jeg på 17 hektar med skov, sø og græsland ved Sønderholm øst for Nibe og arbejdsuger på 70 timer byggede en vildtfarm op. Det blev til mange gode oplevelser med rundvisninger og formidling af dyr, fugle og naturbevarelse. Vildtfarm Nord blev nedlagt i 2009, og jeg gik derefter på pension. Vi blev boende på landbruget til 2017, hvor vi flyttede til Nibe. I dag kan jeg stadig savne foråret og stemningen på vildtfarmen, når jeg om morgenen kom ud og oplevede nyfødte dyreunger”, siger Poul Erik Sperling, som nåede at være stifter og primus motor i Foreningen af Private Dyreparker i Danmark.
Ræset efter at føje nye fugle til sin personlige artsliste har aldrig været en del af hans ornitologiske drivkraft.
Derimod har kontinuerlig indsamling af viden og deltagelse i DOF’s punkttællinger og Atlas-undersøgelser været motiverende. Også fugleture og arrangementer i foreningens regi har været inspirerende.
”En af de fugleoplevelser, der står klarest i min erindring er fra en DOF-tur til Borris Hede i 1971, hvor Urfuglene en forårsmorgen med rimtåge viste sig på spillepladsen. Sådan en stemning glemmer man aldrig”.
”Jeg kan også huske Fuglenes Dag i 1990, hvor der i Rebild Bakker mødte 355 voksne deltagere op klokken 04:00 for at høre Nattergalen. Det var surrealistisk med så mange mennesker på fugletur ved solopgang. Vi var 15 guider, så vi fik vist alle med”, fortæller Poul Erik Sperling, der i dag er inkarneret ’gråmejse’.
Sammen med Tscherning Clausen og Svend Erik Mikkelsen stiftede han i 2012 DOF Nordjyllands seniorafdeling GråmejserNord, hvis store erfaring med fuglelivet, god tid og solide teleskoper opvejer, hvad der måtte mangle i hurtighed til bens og ungdommeligt falkeblik på turene.
Kilde: Nordjyllands Fugle 2023