Redigeret af Hans Christophersen
Nordjylland og ’Fugle-Danmark’ mistede i 2023 en af sine dygtigste og meste markante ornitologer. Palle blev født i Skagen, boede nogle år på Hjørring-egnen for siden at flytte til Aalborg.
Han fandt altid sine egne veje og dyrkede gerne lokaliteter, der ikke havde den store bevågenhed. Han var således en af årsagerne til, at Nordmandshage var noget man skulle tage alvorligt som træklokalitet. Begyndte et område at tiltrække for mange mennesker, fandt han gerne nye ’jagtmarker’. Han var i flere år et vigtigt aktiv i Lille Vildmose, men da mosen blev et trækplaster blandt andet grundet udsætning af Elge, blev det for meget. Så kastede han sig over Store Vildmose i stedet. Der var plads.
Således var Palle ikke den, der tilbragte foråret i Skagen (fordi der var flest fugle) eller kørte efter ’hits’ for at booste sine lister. Han lavede i stedet sine egne grundige optællinger og fandt ’sine egne fugle’ på andre knap så besøgte lokaliteter.
Inden han nåede dertil, var han blandt andet med i kredsen omkring den hedengangne Rubjerg Knude Fuglestation. Herfra erindrer Kurt Prentow og Anders Østerby: "Palle slog sig i midten af 1970’erne ned på Hjørring-egnen. Her blev han snart en del af den lokale gruppe af feltornitologer (udover os bestående af Henrik Skov, Gerth L. Nielsen m.fl.). Palle tilbragte mange timer som meget aktiv deltager i observationer fra Rubjerg Knude Fuglestation. Her var han oftest – som også oplevet mange gange både før og siden – blandt de første om morgenen og én af de sidste, der kørte hjem. Kaffekanden og de hjemmerullede smøger var faste følgesvende. Palle inspirerede de øvrige observatører på egnen ved sin formidable evne til både at opdage fuglene og at bestemme dem. Derudover udøvede han sin meget kritiske sans over for overfladiske artsbestemmelser. Sådanne ting skulle være i orden. Med sin store feltviden og lune, underspillede humor var Palle altid en vellidt deltager på obs-posterne."
Herefter fulgte flere ophold på feltstationen i Vejlerne. Jørgen Peter Kjeldsen beretter om samarbejdet både der og sidenhen: "Jeg husker med glæde tilbage på vores fælles kærlighed til Vejlernes natur, mange fugle, mange smøger, mange kopper kaffe og megen knastør nordjysk humor. Palle var en seriøs og grundig fugletæller af den gamle skole – der blev ikke slynget om sig med omtrentlige antal eller usikre bestemmelser. Når Palle meldte at der rastede 735 Storspover på en lokalitet, så var det fordi han havde talt dem! – og så kunne man regne med det. Til hans måske mindre flatterende sider hørte, at han nogle gange kunne være lidt skeptisk, når andre kom og meldte, at de havde set noget sjældent – hvilket var medvirkende til at han fik tilnavnet ’Slagter-Palle’ (altid sagt med et glimt i øjet). Dengang – før mobiltelefonernes tid – husker jeg flere gange, hvor jeg på knallert ankom til feltstationen, vækkede Palle i hans middagssøvn og meldte f.eks. Blåvinget And – og hans kommentar var altid: "Det kan ikke passe!". Men dén eftermiddag hvor vi sammen kørte ud og så den Klireryle, jeg havde fundet i Læsvig – og vi var reelt de eneste som virkeligt så fuglen godt – så kunne det sgu godt passe! For et par år siden havde jeg den glæde igen at have et meget velfungerende samarbejde med Palle om det gigantiske værk 'Systematisk oversigt over Danmarks fugle 1800-2019', som ikke mindst blev præget af den enorme grundighed, som han besad. Hver en detalje blev tjekket, tjekket igen og dobbelttjekket igen-igen – Palle var en garant for, at reelt meget få fejl slap igennem nåleøjet. Bogen har aftvunget respekt fra alle som har læst i den, og vil sikre ham og de to andre hovedforfattere et varigt eftermæle blandt de aktive feltornitologer i Danmark. Efter det arbejde var overstået og forfattertrioen kunne slappe af, konstaterede han, at det var en lidt tom fornemmelse, hvor han ikke rigtigt vidste, hvad han skulle stille op med sin tid – "måske skulle man overveje at tage ud og kigge fugle igen", en typisk Palle-bemærkning. Jeg havde også fornøjelsen af at være på fugletælle-ekspedition med ham til Guinea-Bissau i Vestafrika tilbage midt i 1990erne, hvor vi talte hundredtusinder af arktiske vadefugle på overvintringspladser i mangrove og på mudderflader sammen med Goliathejrer og Gråfiskere, en oplevelse som stadig står meget stærkt i erindringen".
Også Henrik Haaning mindes især Palle fra Vejlernes Feltstation: "Jeg mødte Palle første gang 31/1 1992, hvor jeg startede på Vejlernes Feltstation. Palle var observatør, og havde allerede dengang mange års erfaring med feltstationsarbejde netop på Vejlernes Feltstation. Palle indgød respekt med det samme. Han havde en seriøs og alvorlig udstråling, men når man udførte sit arbejde med gejst, viste Palle gensidig respekt, og man følte sig hurtigt ligeværdig trods en ganske stor aldersforskel. Palle og jeg fik en række år sammen i Vejlerne.
Udover 1992 arbejdede vi sammen i 2001-2003, hvor vi begge var med til at lukke Feltstationen ned. Vi arbejdede godt sammen, fordi vi begge var meget i felten, og lagde mange kræfter i at få så akkurate resultater som muligt. Vi mindede meget om hinanden, optællingsmæssigt, og det skyldes helt sikkert min oplæring i 1992, hvor Palles grundighed og utrættelighed smittede af og var til stor inspiration. Jeg er meget taknemmelig over, at netop Palle har været med til at forme mig som ornitolog.
Vi sad sammen i mange år i Sjældenhedsudvalget, og jeg vil altid huske Palle for sit ofte brugte skælmske smil mellem hans altid velargumenterede argumenter, for selv om han altid var grundig og alvorlig, besad han også en god, tør, og ofte sarkastisk humor, hvor man først opfattede humoren rigtigt, hvis man kiggede overrasket op, og så hans skæve smil.
Vi så ikke så meget til hinanden efter lukningen af feltstationen, men 17/8 2022 var Palle og Inger forbi på vores terrasse til kaffe. Her fik jeg en lille hilsen og hans signatur i storværket 'Systematisk oversigt over Danmarks fugle 1800-2019'. En signatur, som nu betyder rigtigt meget for mig. Alle forfattere har jo udført et kæmpe arbejde med denne oversigt, men på mange måder er bogen for mig et synonym på Palle – her bliver hans grundighed, vedholdenhed og sans for detaljen tydelig, og fordi du ved at data er korrekte, er det en fornøjelse at benytte oversigten. Palle fik med bogen sat sit tydelige fingeraftryk på dansk ornitologi – og på en eller anden måde også et markant punktum inden hans alt for tidlige død."
Palle A.F. Rasmussen, Rubjerg Knude 1978. Foto: Kurt Prentow
Palle var en overgang medlem af DOFs Sjældenhedsudvalg, havde mange opgaver fra Naturstyrelsen – ikke mindst på Læsø, som han havde en stor kærlighed til – og var med i redaktionsgruppen for Fugleåret og ikke mindst denne årbog, hvor han var med i 18 år. Sidenhen udgav han i 2015 sammen med Jørgen Staarup Christensen ’Revideret status for sjældne fugle i Danmark før 1965’ – et særnummer af DOFT. Deres samarbejde fortsatte og i samarbejde med andre udmøntede det sig i det store føromtalte ’Systematisk oversigt over Danmarks Fugle 1800-2019’.
Jørgen Staarup fortæller: "Palle havde en enorm viden om fuglenes forekomst i Danmark, især i Nordjylland, som han fulgte meget tæt alle år. Han kunne huske selv de mest mærkelige ting. Som forfatter/skribent havde han et fantastisk øje for detaljer og var ekstrem vedholdende for at få alt korrekt. Palle hadede at lave fejl, så han tog ingen genveje. Når der var divergerende meninger om noget, og Palle var overbevist om han havde ret, var han stædig og opgav ikke uden kamp – med god grund. Palle havde faktisk altid fat i den lange ende. Palle leverede en kæmpe indsats bag skrivebordet, ikke mindst de senere år i arbejdet med den nye systematiske oversigt. Men selvom han var meget seriøs med sit skrivearbejde, var han utrolig rar og hyggelig at arbejde sammen med – og altid med på et godt grin. Man skulle aldrig gætte på, hvad Palle mente om forskellige ting, man fik altid et klart svar uden indpakning."
Da Palle uventet døde, var han netop blevet raskmeldt ovenpå en kræftsygdom. Han var desuden lige gået på pension fra sit arbejde som social- og sundhedshjælper og skulle igen til at bruge endnu mere tid i felten. Men sådan skulle det desværre ikke være. Æret være Palles minde.
Kilde: Nordjyllands Fugle 2023