Året 2023 byder på hele to fund af Stillehavslom i Nordjylland – og Danmark. Der er tale om det andet og tredje fund siden det første fund ved Grenen i efteråret 2018, så måske er arten ikke helt så sjælden i området, som den ellers regnes for. Herunder følger finderberetninger af de to fugle fra henholdsvis Skagen i maj og Hanstholm i december.
Stillehavslom i Skagen – det andet fund i Danmark
Af Kent Olsen
I forbindelse med et besøg i Skagen omkring Kristi Himmelfartsdag bød morgenen den 19. maj 2023 på overskyet og tungt vejr, hvilket kunne være opskriften på en del trækkende småfugle, selvom vinden var svag. Forventningerne var derfor ret høje, da Erik Dylmer og jeg satte os på den østligste klit på Grenen. Den svage vind gjorde, at der ikke var nævneværdig lyd af brusende bølger, så derfor kunne vi godt sidde tæt på havet og samtidig høre kaldende småfugle. På den måde kunne vi dække både hav og bagland og samtidig sidde alene fremfor på en af de andre klitter, hvor der stod mange andre ’birdere’. Er der for meget hyggelig snak, kan det være svært at høre svage kald fra småfugle, så hver ting til sin tid.
Morgenen var endnu ung, da jeg kl. 05:08 fik jeg øje på en 2K storlom, der kom trækkende fra nordøst og vinkelret ind mod kysten. Lyset var endnu dårligt og jeg så den kun forfra, så jeg kunne ikke umiddelbart afgøre om det var en Islom eller en Hvidnæbbet Lom. Den var måske blevet skræmt op af en kutter, der sejlede mod vest et stykke fra kysten. Lommen nåede at smide sig tæt på kysten ud for Sandormsvinget, inden Erik fik fundet den. Idet den landede begyndte den med det samme at dykke, hvorfor den de næste minutter kun sås glimtvis, inden den igen var under vandet, og vi skulle lede efter det næste sted, hvor den kom op til overfladen. Imens vi søgte efter den for at få den artsbestemt, meldte Dante Shepherd den som en ubestemt storlom over Zello, og kort efter fik vi alle mulighed for at se den godt fra siden, hvor det blev klart, at det var en 2K Hvidnæbbet Lom. Heldigvis blev den liggende i det samme område tæt på kysten i over en time inden den kl. 06:14 lettede og fløj mod vest. Vi prioriterede at forlade klitten og gå ned på stranden for at komme tættere på. På et tidspunkt valgte lommen at tage en pause i dens fouragering for i stedet blot at ligge stille på havet. Det var en kæmpe oplevelse at se de fineste detaljer i den specielle dragt tæt på.
Tilbage på klitten forsatte morgenen, men trækket af småfugle kom aldrig rigtigt i gang, så jeg satte mig jævnligt med ryggen mod land og fokuserede på at kigge ud over havet. Her var der løbende bevægelse i en del Sortstrubet Lommer, der tilsyneladende fløj et stykke, landede, og hvor nogle derpå drev tilbage, mens andre trak videre. Det betød, at det faktisk var svært at tælle dem, men til gengæld var det muligt at studere proportioner og dragtdetaljer på de rastende fugle.
Stillehavslom 2K, Grenen, 19. maj 2023. Foto: Erik Christophersen
Kl. 09:48 bemærkede jeg en 2K ’Sortstrubet Lom’, der svømmede tæt på kysten ud for os. Den virkede kortere i kroppen og lå umiddelbart højere i vandet med en relativt påfaldende høj og fyldig hals og et lille hoved sammenlignet med en typisk Sortstrubet Lom. Den viste umiddelbart heller ikke en hvid lårplet på bagflanken og så ud til at være ret brunlig på kinden bag øjet. Den dykkede jævnligt, så det tog lidt tid at få bekræftet det umiddelbare indtryk. Den så spændende ud, men inderst inde troede jeg ikke på, at det kunne være en Stillehavslom, men forventede at den ville ændre fremtoning og til sidst vise sig at være en Sortstrubet Lom, hvor varmeflimmeret blot havde snydt mig. Den følelse blev bestyrket af, at næbbet virkede lidt kraftigt, og at jeg ikke umiddelbart kunne se, at den skulle have en mørk hagerem. Tvivlen var betydelig. Kunne størrelsen og formen bare skyldes individuel variation hos Sortstrubet Lom? Jeg havde endnu ikke nævnt fuglen for Erik, der sad ved siden af mig, men pludselig bemærkede han den og studsede også over dens udseende. Da den kort efter stoppede med at dykke, for i stedet at ligge stille på havet, blev det dog klart, at den vitterligt ikke havde en hvid lårplet på bagflanken, og at den i afslappet tilstand holdt næbbet skråt opad som en Rødstrubet Lom.
Vi var nødt til at komme tættere på og forlod derfor straks klitten i løb. Da vi nåede ned på stranden, var lommen igen i gang med at fouragere, så den dykkede hyppigt og sås kun godt i korte glimt, samtidig med at den kom længere og længere væk fra kysten. Men efter små ti minutter havde vi fået styr på fuglen. Den kortere afstand end fra klitten gjorde, at der var mindre varmeflimmer, hvilket fik fuglen til at gennemgå en øjeblikkelig forvandling. Pludselig var næbbet helt perfekt lille og spinkelt modsat det første indtryk, hovedet venligt med brune øredækfjer, som gjorde den hvide kind påfaldende lille. De brune øredækfjer var tydeligt forbundet med en mørk smal hagerem, der gik på tværs af undersiden af hovedet mellem struben og halsen. Alle væsentlige karakterer for Stillehavslom kunne således bekræftes samtidig med, at den lyse øjenring kunne ses på den video jeg stod og optog på min telefon som dokumentation, imens jeg iagttog den. Jeg noterede også, at der var en tydelig kontrast mellem den blege lysegrålige nakke og baghals og de mørkere sider på halsen, hvilket fremstod i en grad jeg ikke synes at kunne genkende hos 2K Sortstrubet Lom.
Jeg ringede straks til Alex Sand Frich, der sad på klitten vest for os. Jeg havde brug for en second opinion. Idet jeg kom igennem, var han allerede klar over, hvorfor jeg ringede. Det viste sig, at det var blevet bemærket af flere andre ’birdere’ på Grenen, at vi stod på stranden og arbejdede med noget. Alex og Dante Shepherd havde undret sig over, hvad vi kiggede på. Alex havde i første omgang slået det hen med, at det nok var de rastende måger vi tjekkede, mens Dante havde kigget videre i vores retning. Her havde han efter lidt tid bemærket lommen, der lå ud for os, og han havde ligeledes straks fået en mistanke. Efter at have kigget på den fra deres klit, havde Alex forsøgt at ringe til mig, men han fik ikke forbindelse. Måske på grund af dårlig dækning på stranden. Da jeg kort efter ringede til ham, gik det hurtigt op for mig, at inden nogen af os havde sagt det, vidste vi begge, hvad vi skulle tale om. Det var magisk og en forløsende lettelse.
De kom hurtigt ned på stranden sammen med de øvrige birdere fra klitten og kunne bekræfte karaktererne.
Sagen var klar og Danmarks anden Stillehavslom var en realitet. Lommen dykkede meget og bevægede sig hurtigt vestover parallelt med kysten, hvorfor vi var nødt til at løbe langs med stranden hver gang den var under vandet, for at holde os ud for den. I minutterne efter nåede mange andre også ned på stranden, men kl. 10:28 lettede Stillehavslommen og fløj ind i Kattegat sammen med to Sortstrubet Lom. I flugten var Stillehavslommens proportioner og adfærd påfaldende lig en Rødstrubet Lom, idet den slog med hovedet, bevægede det op og ned, og kroppen var kort og mere kompakt end hos Sortstrubet Lom. Samtidig var det tydeligt, at den manglede en hvid lårplet på bagflanken.
Jeg var meget ærgerlig over, at jeg ikke med det samme havde meldt på Zello, at jeg havde en spændende lom. Men jeg var langt ind i forløbet af den overbevisning, at jeg måtte tage fejl, og jeg ønskede ikke at forstyrre de måske 200 mennesker, der på grund af Skagen Fuglefestival befandt sig i området og baglandet. Af frygt for at blive forårets grin og få folk til at spilde tid, ville jeg først være mere sikker, men umiddelbart efter vi var blevet sikre, så fløj fuglen. Derfor var jeg ovenud lykkelig, da Stillehavslommen efter nogen tid kom tilbage til samme sted ud for Sandormsvinget. Heldigvis havde bl.a. Andreas Egelund Christensen og Jakob Engelhard set en lom komme flyvende fra Kattegat, hvor det havde vakt deres mistanke, at den slog med hovedet og så ud til at mangle det hvide område bagerst på flanken. Heldigvis smed den sig på havet ud for Sandormsvinget og det viste sig, at det var Stillehavslommen, der var kommet tilbage. Her havde virkelig mange nu mulighed for at få set den, inden den skiftevis svømmende og dykkende gradvist kom længere og længere væk fra kysten, hvor den ca. kl. 13:46 forsvandt mod nordvest.
På et tidspunkt stod der mindst 150 mennesker på rad og række på stranden og iagttog lommen, hvilket ud over at finde fuglen også var helt fantastisk at opleve. Glade begejstrede mennesker med en fælles passion, og som alle fik set en virkelig sjælden fugl. Der var spontan fest i festivalen. Selv var jeg inderligt stolt af, at jeg holdt fast i det første indtryk og ikke afviste det. Det var fedt, at Erik også havde bemærket fuglen. Det var helt perfekt og jeg var resten af dagen ikke i stand til at samle mig om at kigge fugle og lignede nok mest af alt en solstegt julegris.
Spontan fest på Grenen, 19. maj 2023. Foto: Kent Olsen
Ud over at finde Hvidnæbbet Lom og Stillehavslom på samme dag og dele oplevelserne med mange dejlige mennesker, så var det også på anden vis en helt unik dag, da en ældre Islom i sommerdragt også rastede ud for Sandormsvinget sammen med Stillehavslommen. Dermed havde verdens fem lomarter, Stillehavslom, Sortstrubet Lom, Rødstrubet Lom, Hvidnæbbet Lom og Islom i løbet af dagen befundet sig inden for et område på ca. 200 x 200 meter ud for Sandormsvinget på Grenen, og jeg havde selv fundet fire af arterne.
Læs endnu mere om fundet og især beskrivelsen af fuglen i Årsskriftet for Skagen Fuglestation på
Stillehavslom i Hanstholm – det tredje fund i Danmark
Af Brian C. Skræm
Endelig en weekend hvor jeg havde tid til en tur til Hanstholm for at se om jeg kunne finde Ørkenstenpikkeren der nu havde opholdt sig der i nogle dage.
Den 2. december var en bidende kold dag, og det var ikke med de store forhåbninger om at finde Ørkenstenpikkeren, at jeg tog af sted. Fuglen var set i området mellem Hanstholm Havn og Roshage, der nu var dækket af sne og fuglen var ikke set dagen før, men jeg brugte alligevel et par timer helt alene på at lede efter den.
Herefter gav jeg op og tog i stedet til Hanstholm Havn, hvor der de sidste dage var set flere arter af lom. Det var især Islom, jeg var interesseret i, da de jo ikke så ofte er inden for fotoafstand.
Da jeg ankom til Kuttergade/Stålkajen, der er den nordligste del af inderhavnen, kunne jeg derfra på nogen afstand se, hvad jeg mente var to Sortstrubet Lom og kunne desuden se to Islom ude omkring udsejlingen. Herefter kørte jeg ud for enden af Trawlervej og parkerede.
Jeg faldt her i snak med en, der ligesom jeg selv gerne ville fotografere og som havde været på havnen i et par timer. Han kunne fortælle at der var to Sortstrubet Lom og de to Islom, som nu var kommet tæt på. De var meget aktivt dykkende og der blev taget mange billeder af dem, heraf flere meget tæt på. På et tidspunkt kom en anden lom frem, som jeg synes var noget anderledes end den Sortstrubet Lom, som også havde været forbi, f.eks. manglede det hvide på bagflanken. Jeg talte med fuglefotografen om den og han hentede fuglebogen og mente, at det måtte være en Sortstrubet Lom, da det ifølge bogen ikke kunne være andet, og da det også var, hvad andre havde meldt ud. Kort efter stod jeg på kajen alene og kunne se, at fuglen fra tidligere kom nærmere, så jeg fik taget en hel del billeder af den, flere ret tæt på. Det var med at være hurtig med at tage billeder, for den var virkelig meget fouragerende, dykkede uafbrudt og kom sjældent op samme sted, som den dykkede.
Da jeg kom hjem, gik jeg straks i gang med at gennemgå billederne og her kunne jeg nu se, at lommen havde alle kendetegn på Stillehavslom, som jeg havde set tidligere i Skagen i 2018. Manglende hvid plet på bagflanke, hagerem og lyst om øjet.
Stillehavslom, Hanstholm, 2. december 2023. Foto: Brian Skræm
For at være helt sikker inden noget blev meldt ud, lagde jeg fem billeder ud i Facebook-gruppen Feltornitologen, som hurtigt kunne bekræfte fundet. Der kom rigtig mange lykønskninger med fundet. Herefter meldte jeg den ud på DOFbasen, og inden jeg selv kunne nå det, havde andre meldt den ud på Birdalarm. Hvis det ikke var fordi jeg tidligere havde set en Stillehavslom, ved jeg ikke, om jeg havde fået mistanken derom.
Efter udmeldingen var der andre der opdagede, at de havde taget billeder af eller set fuglen dagen før og nu også kunne krydse den af.
Så selv om jeg ikke kunne finde Ørkenstenpikkeren, som for øvrigt ikke har været set siden, blev det alligevel til en dejlig dag på en rigtig råkold vinterdag.
Stillehavslommen har siden været et tilløbsstykke i Hanstholm som et sikkert kryds og er her endnu, hvor februar er ved at løbe ud (Stillehavslommen blev set sidste gang 1/3 2024 – red.)
Stillehavslom, Hanstholm, 6. december 2023. Foto: Henrik Haaning Nielsen
Kilde: Nordjyllandsfugle 2023