Header

Tekst og fotos: Henrik Haaning Nielsen

26. oktober 2023 startede for mit vedkommende før solopgang i Østerildtårnet, da jeg er tilknyttet et særligt projekt i de Vestlige Vejler, der bl.a. indebærer at overnattende fugle i alle søer skal tælles og kortlægges.

Det blev en fin morgen hvor optællingen af de overnattende fugle bl.a. afslørede 3430 Toppet Skallesluger, 1120 Hvinænder, 5960 Kortnæbbet Gås og 4010 Bramgæs. Den senere optælling og kortlægning af rastende fugle gav bl.a. 5100 Pibeænder, 4700 Krikænder, 17 Sølvhejrer samt to Bjergpibere, Mosehornugle, Vandrefalk, Dværgfalk, 8 Havørne m.m. – og det var kun i de Vestlige Vejler.
Jeg fortsatte til de Østlige Vejler, primært for at aflæse vandstande og tage vandprøver, men kunne bl.a. nyde yderligere 8 Sølvhejrer, 4 Havørne, Vandrefalk og 5 Bjergpibere – altså alt i alt en hæderlig dag i Vejlerne.


Et af de første fotos af fuglen  –  Amerikansk Kærhøg, Bygholm Nord, 26. oktober 2023

Ca. 500 meter nord for Kraptårnet blev jeg opmærksom på en Blå Kærhøg, der kom flyvende direkte mod mig langs Øster Landkanal øst for Bygholm Nord Rørskov.  Den var slående orangefarvet. Den 9. oktober havde jeg tillige en orangefarvet Blå Kærhøg næsten samme sted, og jeg tænkte straks, at det måtte være den igen.
Indimellem ser man ganske varmt-farvede Blå Kærhøge, og jeg har altid syntes, at det har været spændende at dokumentere dem og deres karakterer i forhold til Amerikansk Kærhøg.
Jeg sneg mig ud af bilen og gjorde mig klar med kameraet, og heldigvis fortsatte fuglen sin rute og passerede mig fint. Lysforholdene var lidt udfordrende, og kameraets lukkertid var ikke optimal, men det lykkedes at få en række hæderlige fotos, hvor der kunne ses detaljer i håndsvingfjerene, kroppens underside, hovedet og detaljer i resten af undervingen.
Inden jeg begyndte at fotografere, bemærkede jeg, hvor slående mørkhovedet og orangefarvet fuglen var.
Da jeg efter observationen kiggede mine fotos igennem, blev indtrykket bekræftet. Desuden var der mange 'bånd' i undersiden af håndsvingfjerene. Det er godt til Amerikansk Kærhøg, og jeg sendte straks et par fotos til Rune Sø Neergaard og Peter Hedegaard Kristensen. 
Vi blev enige om, at den skulle meldes ud som en mulig Amerikansk Kærhøg, men vi blev også enige om, at jeg skulle sende et par fotos til norske Andreas Gullberg, der er en af de førende eksperter på kærhøge, og som har arbejdet en del med Amerikansk Kærhøg og dens dragter.
Jeg sendte to fotos, og der gik ikke mange minutter, før han venligt svarede:
”Hei Henrik! Jeg sier gratulerer med ny art for Danmark!!! En (juv) hunn for øvrig”.
Andreas var så venlig at kommentere yderligere med flg. uddybende tekst:
”Ut fra de to bildene ser dette individet ut som en meget typisk juvenil hunn amerikansk kærhøg.
At det er en juvenil fremgår bla av den er så varmt farget, mørk arm, diffust avsatte mørke fingertopper, lite tegninger på kroppen og det som finnes av tegninger er langsgående streker.


Studier af Amerikansk Kærhøg,  Bygholm Nord, 27. oktober 2023

Kønnet kan bestemmes på bla mørk iris, den så pass mørke armen, lite streking på kroppen. En så pass varmt farget kropp er også pro hunn.
Det som skiller denne mot en juvenil hunn blå kærhøg er kombinasjonen av at kroppsfargen er et hakk varmere, at den kun har streking på flankene (ekstreme blå kan være slik også), seks tynne og jevnt fordelte mørke bånd på de lengste fingrene p9-7 (juv hunn blå kærhøg har grovere og færre bånd, typisk 5, men range 4-6), en kompakt mørk og distinkt avgrenset boa (blå kærhøg har en mer diffus og lysere boa der man ser strekingen), veldig mørkt hode der de lyse flekkene over og under øyet er små (blå kærhøg har et lysere hode og de lyse patches er større, særlig den under øyet)”.
Resten er historie. Allerede dagen efter lykkedes det for mange at få set den Amerikanske Kærhøg, og gennem en stor del af november blev Vejlerne besøgt af mange fuglekiggere i håbet om at få set fuglen. For nogle var det let, men for de fleste betød det mange kolde timers venten og grundige tjek af områdets mange Blå Kærhøge.
Kærhøgen blev set næsten dagligt frem til 19/11. Herefter blev den kun meldt uregelmæssigt, således blot på seks datoer mellem 25/11 og 30/12.  

Amerikansk Kærhøg er udbredt i den nordlige del af Nordamerika – dog ikke det nordligste Canada – og overvintrer i den sydlige del ned til Mellemamerika. Fundet er blot det femte for Kontinentaleuropa. De øvrige er fra Norge (juni 2018), Frankrig (oktober 2022 og september 2023) samt Portugal (februar 2018).