Af Simon Kiesé og Hans Christophersen
Den 28. september 2023, efter endt morgenobs ved Grenen, valgte vi (og to andre observatører) at gå ad Sandormsporet tilbage til fuglestationen – et godt valg skulle det vise sig.
Da vi var tæt på, hvor sporet går ind ind mellem klitterne, lettede vi kl. 11:09 en kaldende vipstjert, som vi begge i første omgang udråbte som Gul Vipstjert, da stemmen passede godt med denne art. Fuglen fløj ind over os og tilbage mod Grenen, hvor vi kom fra. Her kaldte den igen, men denne gang med et skarpere og raspende kald, mere a la Citronvipstjert. Da vi samtidig kunne se, at fuglens underside i luften var hvidlig, uden antydning af gult, vendte vi straks om for at opsøge den i det område, hvor vi havde set, at den gik ned. Vi genfandt vipstjerten, og Hans fik taget det første billede, mens Simon optog stemmen på sin telefon, da fuglen atter lettede kortvarigt. I det hele taget kaldte den stort set hver gang, den var i luften – primært med det raspende kald.
Sonogram af Skagen-fuglen sammenlignet med Alaskavipstjert, Citronvipstjert og Gul Vipstjert
Da vi havde set den på jorden og kort analyseret det første foto, sendte Simon (der er tysk) billedet til eksperter i Tyskland, der hurtigt svarede og bekræftede mistanken om en østlig gul vipstjert. Simon havde i første omgang meldt fuglen på Zello 'Skagen Birding' som en Citronvipstjert, men vi ændrede kort efter dette i en ny melding til mulig Eastern Yellow Wagtail (Motacilla tschutschensis) – eller Alaskavipstjert, som er det danske navn, den har fået. 
Alaskavipstjert, Skagen, 28. september 2023. Foto: Jørgen Kabel
Flere lokale dukkede nu op, og der blev taget fotos og lavet lydoptagelser. Simon skyndte sig tilbage til fuglestationen efter sit kamera og en “recorder“ til optagelse af fuglestemmer, og da han kom tilbage, dukkede de første twitchere op helt fra Aalborg. Optageren blev placeret i en klit, og kort efter fløj fuglen lige over, og en fin optagelse kom 'i kassen'. Både Alex Sand Frich og Jens Kirkeby supplerede med gode optagelser, og Jens fik hurtigt lavet et sonogram, der fint matchede med Alaskavipstjert. Vipstjerten var nu ret stationær og mange fik fine observationer og fotos samt video – bla. da den gik frit rundt sammen med en Lapværling.
Karakterer, der adskilte den fra andre vipstjerter, var bl.a. følgende: Fuglen havde ingen anstrøg af gult, hvilket som udgangspunkt udelukker diverse racer af Gul Vipstjert (M. flava). Dens farvefordeling med manglende sort på hals og strube udelukker Hvid Vipstjert (M. alba). I forhold til Citronvipstjert (M. citreola), som i første omgang var med i overvejelserne, var der en anderledes hovedtegning, hvor øjenbrynsstriben ikke fortsætter rundt om og indkranser øjet. Desuden en mørkere ryg, knap så tydeligt øvre vingebånd, mørk tøjle og lyst undernæb – altsammen noget, der udelukker Citronvipstjert. Kombinationen af dragtkarakterer og det karakteristiske kald bekræftede bestemmelsen til Alaskavipstjert. Den havde i øvrigt ofte en pudsig, let krybende fourageringsadfærd – ikke at det som sådan er artsdiagnostisk, blot påfaldende.
Vi vendte tilbage til stationen, og Simon begyndte at granske fotos og lydoptagelser, som blev sendt til Alexander Hellquist til nærmere analyse. Han er ekspert i blandt andet dette artskompleks og svarede bekræftende, at både kald og sonogram matchede fint med Alaskavipstjert. Denne er opdelt i fire forskellige racer (ssp. plexa/tschutschensis/taivana/macronyx) med hver deres udbredelse. For med sikkerhed at skelne disse fra hinanden, kræves som mimum DNA-analyse af fuglens lort! Afsted igen – Simon observerede igen fuglen sammen med andre. Efter en times tid begyndte den at bade, pleje fjerdragten lidt og heldigvis omfattede denne aktivitet også et 'toiletbesøg' som blev indsamlet til analyse.
Alaskavipstjert, Skagen, 28. september 2023. Foto: Erik Christophersen
Fuglen blev set af mange de følgende to dage, hvor den generelt var let at finde i samme område, hvor vi fandt den. Den 1. oktober lykkedes det også en lille gruppe at se den i en kort periode omkring kl. 08:30. Herefter lettede den og forsvandt mod sydvest i stadig større højde. Flere ankom i løbet af dagen, men fuglen var desværre fløjet.
Alaskavipstjert, der for relativt nylig er udskilt fra Gul Vipstjert, er primært udbredt i Asien, hvorfor det danske navn kan synes en smule misvisende. Dog rækker udbredelsen ind i det vestlige og nordlige Alaska. Ellers er yngleområdet for artens fire racer i det østlige Sibirien, det nordlige Kina og Mongoliet. Vinterkvarteret er i det sydøstlige Asien.
Alaskavipstjert er set flere gange i andre europæiske lande, således blandt andet enkelte fund i både Norge og Sverige foruden et enkelt fund i Tyskland og seks i Holland. Klart flest fund er der dog på De Britiske Øer med mere end 30. Heraf foreligger der bekræftede DNA-analyser fra tre fugle.
Kilder:
Alström, P. & K. Mild 2003: Pipits & Wagtails of Europe, Asia and North America. Identification and Systematics. – Christopher Helm, London.
Bot, S. et al 2014. Eastern yellow wagtails in Europe: identification and vocalisations. – Dutch Birding 36(5): 295-311.
www.historicalrarebirds.info/u20/eastern-yellow-wagtail.