Af Hans Christophersen
At vi her i Nordjyllands Fugle skal skrive om Eremitibis kommer givet noget uventet. Men i november 2023 var en gruppe på 23 fugle på besøg i landet. Heraf blev de to set i Nordjylland.
Det giver anledning til at se lidt på denne specielle art, der har været tæt på at uddø – herunder dens udbredelse og historie samt de genudsætningsprojekter, der arbejdes med, og som blandt andet er baggrunden for, at arten pludselig ses i Danmark.
Forekomst i 2023
32 ibisser, der stammer fra et udsætningsprojekt i De Østrigske Alper flyver 28. oktober nordpå i stedet for som ’planlagt’ mod Toscana. Årsagen er uvis, men kan måske tilskrives problemer med at forcere Alperne som beskrevet senere. Af disse når de 23 Danmark, mens seks når Sverige. En stor del af fuglene er forsynet med en GPS-sender. En gruppe på 21 fugle når Lydersholm øst for Tønder 3-4/11, hvorefter gruppen splittes i mindre grupper på fem, seks og 11 fugle. Fem ses herefter ved Højer, seks ved Værnengene i Ringkøbing Fjord og den største gruppe på 11 ses på Rømø i dagene 6-16/11, hvorefter de returnerer mod Tyskland. Desuden ses enkeltfugle på en række lokaliteter primært i Jylland og to af disse når Nordjylland. 7/11 ses fra Grenen en NØ-trækkende fugl over Kattegat og i perioden 11-27/11 opholder en Eremitibis sig omkring Kærsgaard syd for Hirtshals, hvor mange besøgende får den at se. De sidste fugle i landet ses 2/12 ved Korsør og på Ærø. Fuglenes videre skæbne er uvis for flere, men enkelte blev taget i pleje i Nordtyskland, enkelte har nået Italien, men en stor del er omkommet.
Eremitibis, Liver Å Vej, 17. november 2023. Foto: Hans Henrik Larsen
Historie
Eremitibis har for længe siden været ynglefugl i Europa, primært i alpelandene og endnu længere tilbage i Spanien. Den forsvandt fra disse områder allerede for godt 400 år siden. I Nordafrika har den ynglet i Algeriet indtil for 40 år siden samt på flere lokaliteter i Marokko, både langs kysten og inde i landet, men de seneste mange år kun på kysten, som nu er det eneste sted i verden med naturligt forekommende, vilde fugle. Fuglene i Marokko er primært standfugle, med blot kortere strejf lidt sydpå langs Atlanterhavskysten. På et tidspunkt omkring 1890 blev det anslået, at bestanden i Marokko og Algeriet bestod af mere end 3000 fugle.
Dette kan betragtes som den vestlige bestand, mens en stor bestand helt afskåret fra denne gennem mange år fandtes i det sydlige Tyrkiet samt i Syrien. Bestanden i Tyrkiet var ganske stor og bestod for hundrede år siden af mere end tusind fugle. Fuglene i den østlige bestand var trækfugle, der primært overvintrede i Etiopien og det nuværende Eritrea. Primært grundet brugen af DDT og andre sprøjtegifte i 1950'erne gik bestanden voldsomt tilbage, og i 1972 var der blot 26 par tilbage. Fra 1977 iværksatte man et projekt for at redde arten i området, og man indfangede en stor del af fuglene for at få dem til at yngle i fangenskab. De opfostrede ungfugle blev sat fri samtidig med, at de efterhånden få trækfugle vendte tilbage fra Afrika. Disse blev dog gradvist færre, og fra 1990 var der kun de halvvilde fangenskabsfugle tilbage. Også denne bestand havde store problemer, og omkring år 2000 var mange fugle døde, og blot 46 var tilbage. Herefter har projektet dog været mere succesfuldt, og i år 2018 var der 263 fugle. Ambitionen er, at bestanden skal have en størrelse, så det bliver muligt at genskabe en vildtlevende bestand af (forhåbentlig) trækkende fugle.
Bestanden i Syrien har været ret dårligt kendt, men i år 2002 blev der genopdaget en lille koloni ved Palmyra bestående af syv fugle. GPS-mærkning viste at fuglene trak via Den Arabiske Halvø til Etiopien om efteråret, men af 24 ungfugle, der trak sydpå i årene 2002-2007, vendte blot de syv tilbage. Herefter mislykkedes ynglen et par år, og i 2009 var der kun to fugle tilbage. Siden 2014 er der ingen rapporter fra området, som også har været svært tilgængeligt, da det nu er styret af Islamisk Stat. 
En flok på 26 Eremitibisser ved Tamri i Marokko 19. februar 1994 på et tidspunkt, hvor bestanden var på et lavpunkt. Billedet stammer fra DOF-Nordjyllands stortur til området. Foto: Albert Steen-Hansen
Nuværende status for den vilde bestand
Eremitibis har nu sin eneste naturlige bestand i Marokko, hvor bestanden i 2018 tæller 7-800 fugle og godt 150 ynglepar. Det er en fremgang fra cirka 75 par og en bestand på 300 fugle midt i 90'erne. Stort set alle fuglene findes i Souss Massa Nationalparken i området omkring Agadir på Atlanterhavskysten. Fremgangen siden 90'erne menes primært at skyldes bedre beskyttelse med løbende overvågning ved artens ynglesteder samt oplysning om arten til lokalbefolkningen.
Udsætningsprojekter
Fra 1930'erne begyndte man at have arten i dyreparker og zoologiske haver i Europa. Faktisk findes der i dag mere end 2000 Eremitibisser i fangenskab, altså flere end antallet af vilde fugle. Basel Zoo i Schweiz er et af de centrale steder, hvor man har haft arten siden 1949, og siden 1960'erne har arten ynglet der. Flere end 400 fugle er kommet til verden i denne zoo. En del af disse fugle har dannet grundlaget for det udsætningsprojekt, der siden begyndelsen af 90'erne har fundet sted i Alperne – blandt andet nær Überlingen i Tyskland, tæt på Bodensee og grænsen til Schweiz. Som et kuriosum kan det desuden nævnes, at arten i 2023 for første gang i mere end 400 år ynglede i Schweiz. Et par har bosat sig i en vindueskarm hos en Harley-Davidson forhandler nær Zürichs lufthavn. Unægtelig et stykke fra artens naturlige biotop på ret afsidesliggende skrænter eller klippehylder.
To andre steder i Alperne findes der også udsætningsprojekter. Ved Burghausen i det sydøstlige Tyskland og ved Kuchl i Østrig – begge i Salzburg-området. I alt findes cirka 250 fritflyvende ibisser i Alperne. Alle disse fugle er opfostret af og præget på mennesker og har derfor ingen naturlig trækdrift. Derfor iværksatte man fra 2002 et projekt for at få fuglene til at trække til mildere egne om vinteren. Da fuglene var vant til at følge mennesker, begyndte man at træne fuglene til at følge letvægtsfly. Det lykkedes gradvist at få dem til at flyve til et område i det sydlige Toscana i Italien, og det lykkedes også at få nogle udsatte fugle til at følge med de fugle, der var blevet præget på ruten.
Imidlertid opstod et nyt problem. Sandsynligvis grundet et varmere klima, begyndte ibisserne at udsætte deres rejse sydpå til et tidspunkt, hvor vejret i Alperne er så koldt, at bjergene er vanskelige at forcere. Derfor er man nu i gang med at introducere en ny trækrute til det sydlige Spanien, hvor der i forbindelse med endnu et udsætningsprojekt også er udsat fugle nær Cadiz. Trækruten på 2300 km indlæres som med det tidligere projekt ved at fuglene følger et letvægtsfly eller en paraglider med motor. En enkelt Eremitibis med GPS kom i denne forbindelse i 2023 væk fra sin gruppe, da de var nået til det nordlige Italien. Den tog herefter en usædvanlig rute, fløj udover Middelhavet, indtil den var 150 km vest for Korsica, hvorefter den vendte om og landede på øen. Efter et kort ophold fortsatte den mod vest, men landede dog på en boreplatform 20 km fra kysten, hvor den tilbragte natten. Herefter fløj den 760 km i et stræk, indtil den nåede Spanien syd for Ebro-deltaet. Den tog højde til 1500 meter, fortsatte 90 km ind i landet, hvor fuglen tilbragte en uge. Herefter blev GPS-signalet stationært og fuglen blev 28. december 2023 fundet skudt.
Bestanden nær Cadiz består af ca. 150 fugle i fire kolonier. Det var ikke forventet, at fuglene i det spanske udsætningsprojekt ville trække sydpå om efteråret, men især i 2016 krydsede flere grupper Gibraltar-strædet og fløj til Marokko.
De to adskilte bestande – den østlige i Tyrkiet og den vestlige i Nordafrika – er genetisk forskellige. Alle fugle i udsætningsprojekter stammer fra den vestlige bestand. 
Eremitibis, Kærsgård, 11. november 2023. Foto: Hans Henrik Larsen
Afslutning/fremtid
Projektet med udsætning af Eremitibis er som sådan ikke enestående. Det unikke er, at man forsøger at skabe et træk og en trækvej for fugle, der nedstammer fra artsfæller, hvis liv er foregået i en zoologisk have eller som på anden vis er opdrættet af og præget på mennesker.
Mange andre arter er led i diverse udsætningsprojekter. Man kan groft opdele projekterne i den type, hvor man via udsætning i områder, hvor en given art allerede findes, forsøger at støtte bestanden netop der. Det gælder for eksempel Stortrappe i Berlin-området. En anden type projekt drejer sig som hos Eremitibis om genudsætning i et område, hvor arten tidligere har levet. Det gælder eksempelvis også for Stortrappe, hvor et udsætningsprojekt er i gang i England, hvor den sidste fugl blev skudt for knap 200 år siden. Lignende projekter gælder blandt andet Hvid Stork i Sverige, Lammegrib og Gåsegrib i Alperne og andre steder, samt Havørn i Skotland og Irland.
Ofte viser det sig, at sådanne projekter kan medføre diverse uforudsete udfordringer, som det er tilfældet med Eremitibis og den situation, vi oplever i november 2023, hvor en stor gruppe fugle dukker op i Danmark og Sverige. I Sverige viste de første udsætningsstorke sig at stamme fra nordafrikanske bestande, der ikke var trækfugle, hvorfor de blev i Sverige om vinteren. De blev senere erstattet af storke med en mere naturlig trækdrift.
Der kan være forskellige holdninger til disse projekter. Er det for eksempel relevant at genudsætte en ikke truet art i et område, hvor den er forsvundet fra for relativt få år siden eller flere hundrede år siden? Herhjemme har det blandt andet ofte været diskuteret, om Urfuglen skal genudsættes. Noget tyder på, at vi ikke har set det sidste til Eremitbissen. Om det så er at betragte som en gave til den danske natur, eller om det lugter for meget af zoologisk have, må være op til den enkelte at afgøre.
Kilder:
Hardach, S. 2023: The daredevils flight to save rare birds. – BBC.
Skriver, J. 2023: Ude af kurs – Ibiser er fløjet til Sønderjylland i stedet for Sydeuropa. – DOF-nyt.
Ullmann, M. 2023: Hotade arter – Eremitibis, på randen til utrotning. – Vår Fågelvärld 6/23.
www.birdsoftheworld.org
www.waldrapp.eu – project info.
www.magornitho.org – Northern Bald Ibis breeds in Switzerland for the first time in 400 years.
www.facebook.com/NorthernBaldIbis
www.netfugl.dk/artikler?text=eremitibis