Af Lars Bo Jacobsen
Den danske kirkeuglebestand var i 2023 på 15 kendte par. De er fordelt med otte par i Østhimmerland, to i Vesthimmerland, to ved Skiveegnen, et i Midtjylland og to i Sydvestjylland. Så der er kun tre kendte par udenfor Nordjylland.
Der er fundet et nyt par Kirkeugler i Vesthimmerland. De fik tre udfløjne unger, som forlod reden den 24. juni. Hannen havde været alene på lokaliteten i de sidste fire år, men i år lykkedes det ham at lokke en hun til. Der er nu to kendte par i Vesthimmerland, som for 15 år siden var et kerneområde for arten.
Den kendte ungeproduktion i Østhimmerland er i 2023 på 20 udfløjne unger. Dertil kommer min. tre unger i Vesthimmerland (yngleresultatet for det andet par er ikke kendt). Der er ikke meldt om unger fra parrene ved Skive, men de er stadig på lokaliteterne. Der var et par, der fik et rekordstort kuld på syv unger på vingerne i Østhimmerland. Det er først tredje gang i løbet af de 42 år, jeg har studeret Kirkeuglerne, at jeg har oplevet det. Desværre forsvandt/døde der tre ynglefugle i løbet af yngletiden. Det er for så vidt ikke overraskende, da forskningen i 2005-2008 viste, at den største dødelighed er i Kirkeuglernes yngletid, hvor de er meget aktive med at samle føde og derfor kommer i fare, når der skal krydses veje osv. (Thorup et al. 2013).
Seks udfløjne unger fra Østhimmerland fik en GPS-logger påsat den 22. juni. Formålet er at følge ungespredningen i en meget fragmenteret bestand, hvor det er svært at finde en mage. Der har været mange frivillige involveret i pejlingen af ungerne efterfølgende.
Lars Bo Jacobsen og Peter Sunde påsætter en GPS-logger på en af ynglefuglene. Foto: Lara Chrenkova
Aarhus Universitet har igen i 2023 sat logger på nogle af ynglefuglene, for at se hvordan de udnytter plejetiltagene ved ynglelokaliteterne med mere. Da Kirkeuglerne kun bevæger sig over korte afstande, er finskala GPS-sporing en værdifuld metode til at studere adfærden og deres brug af mikrohabitater. Det kan muligvis give mere viden om, hvorfor bestanden er i tilbagegang, og hvad der kan gøres for at forbedre deres leveområder og overlevelse, hvis man ved, hvilke habitater vi skal fokusere vores indsats på.
GPS-logger på en af ynglefuglene. Uglen pudser loggeren ned mellem fjerene. Uglen har kun loggeren påsat i fire dage, hvorefter den fjernes. Foto: Lars Bo Jacobsen
Da man ønskede at se hvilke byttedyr, der blev bragt til reden, og hvor de blev fanget, blev der opsat kamera i de redekasser, hvor ynglefuglene havde fået påsat GPS-loggere. Vi ønskede at kombinere GPS-positioner og optagelser fra kameraer placeret i redekassen for at kunne klassificere adfærd fordelt i seks forskellige grupper: Fouragering, flyvning, i reden, returflyvning, siddende stille, eller ind i/ud af reden.
GPS-loggeren blev sat til at tage én position i sekundet i to timer hver aften fra kl. 21 til 23. I den resterende tid var GPS'en indstillet til at logge data hvert minut. Det viste sig at være svært at tilpasse videooptagelserne fra reden til GPS-data. Der var for meget usikkerhed om det korrekte tidspunkt for videooptagelsen og den tilhørende GPS position til at justere tiden. Desuden gjorde usikkerheden på GPS-koordinaterne det svært at finde ud af, hvornår forældrene var i reden, og hvornår de ikke var. Vi vil prøve at tilpasse det i 2024-sæsonen.
En nyudfløjet unge fra det nye par i Vesthimmerland. Foto: Lars Bo Jacobsen
Hvis formålet f.eks. er at sammenligne og identificere de forskellige adfærdskategorier, kan opløsningen sænkes til et punkt hvert femte sekund, mens de forskellige kategorier stadig holdes adskilt fra hinanden. Da den korteste optagede fodring af ungerne fra kameraoptagelserne kun er to sekunder lang, vil det derfor være bedst, at tidsintervallet på GPS-positionerne ikke sænkes mere end til et punkt hvert andet sekund.
Eksempel på GPS-punkter for et af parrene. Cirklen marker en fem og 10 meter radius omkring redeindgangen. Track 1-3 er hunnen. Track 4-6 er hannen:
Litteratur
Thorup, K., D. Pedersen, P. Sunde, L.B. Jacobsen & C. Rahbek 2013: Seasonal survival rates and causes of mortality of Little Owls in Denmark. – Journal of Ornithology, 154(1):183-190.