Tekst og fotos af Jan Tøttrup Nielsen & Hans Christophersen
Trods det at den danske bestand af ynglende Kongeørne fortsat blot er på fire par, er der omsider håb om en positiv udvikling for arten.
Status 2023
Den danske bestand af Kongeørn har i efterhånden mange år (siden 2017) bestået af 4-5 ynglende par. I 2019 kom der tre unger på vingerne, men ellers er der i perioden siden 2018 hvert år kommet fire eller fem unger ud at flyve. Således også i år, hvor de fire allerede kendte par har fået hver én unge, som alle blev ringmærket.
I Tofte Skov, der er en hegnet skov i Lille Vildmose, findes der to revirer. I Tofte Skov NØ fik parret to unger, som blev ringmærkede. Det var dog kun den ene unge, der fløj fra reden, mens den anden døde. I Tofte Skov SV har territoriet de senere år omfattet områder uden for skoven, hvor der findes fritgående høns og udsætning af fasaner. Parret valgte i år at bygge rede i et lille stykke skov nær dette område. Ørnenes tilstedeværelse er ikke særlig ønsket her, men er dog accepteret af ejerne af skoven, og det lykkedes parret at få en unge på vingerne fra den nye rede.
Rester fra ulvens byttedyr (kalv af krondyr) er bragt til reden i Tofte Skov 2022. Bemærk de mange byttedyrsrester i reden
I Hals-området nord for Limfjorden findes de to andre territorier. I Hals Sønderskov har der været Kongeørn siden 2017. Der har været en vis udskiftning i parret, således også i denne sæson. Parret bestod af to fugle udstyret med GPS-sender, men hannen døde i efteråret 2022. Den blev dog hurtigt erstattet af en 4-5K han, og det nye par fik en unge i 2023. Det er den fjerde unge siden 2017 fra dette revir. I kort afstand herfra, i Hals Nørreskov, findes Danmarks mest produktive revir. Det har været besat siden 2004 og har samlet set produceret 22 udfløjne unger. Også i år kom en ung Kongeørn på vingerne her.
Endnu en fasan er bragt til reden, Hals Sønder skov 2023. Bemærk at reden er næsten ren for andre byttedyrsrester
I det gamle revir i Høstemark Skov i Lille Vildmose, som har været besat siden 2001, findes der fortsat bare en enlig han. Den er cirka 25 år gammel og har nu holdt territoriet alene i to år uden at finde en ny hun. Til gengæld er der en ny pardannelse i Store Vildmose i Vendsyssel, hvor der senest kom en unge på vingerne i 2016. Her har den gamle han opretholdt territoriet alene siden 2020. En ny hun (den tredje) er dog endnu for ung (3K) til at yngle, men der er begrundede forhåbninger om, at det vil lykkes i 2024. Syd for Limfjorden i det østlige Himmerland har et nyt par med to yngre ørne etableret sig i et territorium. En rede er dog ikke fundet. Det skal blive spændende at følge i det kommende år. Endelig har en enlig ørn igennem tre år etableret et slags territorium på Borris Hede i Vestjylland. Det er i et område med ulv og dermed masser af mad – i form af føderester fra ulvens byttedyr, som vi også har set det i Tofte Skov.
Med fire ynglepar og fire andre besatte territorier, heraf de to med par og to med enlige fugle, er der for første gang i flere år begrundet håb om en voksende dansk bestand. Et problem for de danske ørne kan dog være, at de ofte vælger at slå sig ned i områder med udsætning af fasaner, sekundært ænder. Det kan medføre interessekonflikter med de respektive ejere af disse områder. Således er fire par etablerede i sådanne områder, og faktisk kan man kun betragte Tofte Skov NØ som et par, der har en helt ’naturligt’ sammensat føde.
Tak til redekoordinatorerne Einar Flensted-Jensen, Anton Thøger Larsen og Thorkild Lund.
Der parteres rester af Krondyr og Rådyr. Tofte Skov NØ 2022
GPS-ørnen Toftehun 21
GPS-ørnen Toftehun21 har vi fulgt nøje pga. dens noget specielle adfærd. I maj-juli opholder den sig i et område i det nordlige Vendsyssel. 31/7 tjekker jeg (JTN) data på fuglen og kan se, at positionerne de seneste 2-3 dage er koncentreret om et meget lille område. Jeg beslutter at tjekke op på det, og 1/8 finder jeg et slået rådyr (stort lam eller lille smaldyr >8 kg), hvor mindst 2/3 er ædt. Rundt om kadaveret er der en del ekskrementstråler, dun og småfjer fra Kongeørn. Jeg kan desuden se, at rådyret er slået ca. 10 m fra hvor resterne lå. Desuden findes ca. 25 m fra åstedet et knækket birketræ, hvor ørnen har haft sæde. Der er mindst 14 ekskrementstråler, dun, småfjer og en halefjer fra ørnen, men ingen spor af selve ørnen! På vej væk fra området møder jeg ca. 100 m længere henne ørnen på vej væk 'til fods'. Den kan ikke flyve og går inde mellem træer. Da den indser, at den ikke kan komme væk, gør den sig kampklar, hvilket vil sige, at den stiller sig med udbredte vinger, ofte hvilende på halen, så kløerne peger mod ’fjenden’. Udover at kroen er fuldstændig udspilet, ser ørnen ikke ud til at fejle noget. Der ser ikke ud til at være noget brækket, vingerne virker fint og hænger ikke når de er samlede. Jeg indfanger fuglen og undersøger den for skader. Alt ser normalt ud. Jeg beslutter at lade ørnen være. Senere om aftenen tjekker jeg billeder af ørnen og kan til min store overraskelse se, at en af snorene, der holder GPS-senderen på plads, er 'knækket' – dette er katastrofalt, da der er stor fare for, at ørnen kan komme til skade. Anders Tøttrup (leder af GPS-projektet) og jeg bliver enige om, at senderen, hvis det er muligt, skal fjernes. Tidligt næste morgen vender jeg tilbage og finder med besvær ørnen siddende 10 m oppe i en poppel 100 m fra, hvor jeg forlod den dagen før. Ørnen flyver, den har dog svært ved at tage højde inde mellem stammerne, men til sidst får jeg fuglen indfanget igen. GPS-sender tages af og efter at fuglen endnu engang undersøges (kroen er tom), slippes den igen. To og fem dage efter hændelsen bruger jeg meget tid i området uden at se/finde ørnen død eller levende. En analyse af selen, som holder GPS-senderen, viser, at ørnen selv havde 'bidt' selen over, selv om den er lavet af teflon, som er meget stærkt. Årsagen til at ørnen ikke kunne flyve kan være, at den har fået en indre skade, da den har slået rådyret. Sporene i området tyder på, at ørnen tilsyneladende ikke har været i luften i de tre dage inden jeg finder den, men har siddet ved sit bytte. Det er også muligt, at ørnen 1/8 har ædt så meget, at den ikke kan lette.
Naturlig regulering af mårhund, Tofte Skov SV 2023
Analyse af byttedyr fanget på vildtkamera ved danske kongeørnereder 2020-2023
Med tilladelse fra Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen og lodsejere (Aage V. Jensen Naturfond, Naturstyrelsen Nordjylland, Hals Nørreskov og Hals Sønderskov) indledte vi i 2020 et projekt med opsætning af vildtkamera ved reder af de danske Kongeørne. Formålet er primært at indsamle ynglebiologiske data, aflæse ringmærkede Kongeørne og indsamle byttedyrsdata (se Projekt Ørn, årsrapport 2020).
For at forstyrre så lidt som muligt opsættes kameraerne enten før æglægningen (dvs. senest 15. februar) eller i forbindelse med ringmærkningen af unger og tages først ned efter, at ungerne er fløjet fra reden eller yngleforsøget med sikkerhed er opgivet. Kameraerne sættes til at tage et billede hvert fjerde minut i alle døgnets timer.
Undersøgelsen af Kongeørnes fødevalg er hidtil foregået ved indsamling af byttedyrsrester i og omkring reden i yngleperioden (se Nielsen 2018, Nielsen et al 2023), og kameraerne skulle gerne være med til at verificere denne metode – for at se eventuelle fejl og mangler. Ved hjælp af kameraerne bliver det også muligt at beregne, hvor meget føde der skal til for at opfostre en unge.
Vi kan også se, at der er stor forskel på, i hvor høj grad de respektive par holder reden ren for uspiselige byttedyrsrester. For eksempel holder hunnen i Hals Sønderskov reden fuldstændigt ren, dvs. næsten alle rester der ikke har nogen næringsværdi, som knogler, kranier og skindrester, fjernes omhyggeligt. Dette gør, at der under indsamlingen af byttedyr, efter at ungerne har forladt reden, findes meget få byttedyr i reden. Modsat Tofte Skov NØ som flyder i rester i hele ungetiden, og under indsamlingen af byttedyr efter ungerne er fløjet fra reden, findes der næsten det samme antal og arter, som ses på kameraerne.
Der bliver kun leveret byttedyr på reden fra æggene klækker til ungerne flyver fra reden. Vi har 85.400 billeder fra perioden 2020-2023, og der er registreret mindst 271 byttedyr fra fire lokaliteter fra perioden 14. april til 20. juli. Der er taget billeder fra i alt 218 'ørneunge-dage' fordelt på de fire lokaliteter, hvilket giver et gennemsnit på 1,2 byttedyr leveret per dag. Af de 271 byttedyr er 23 (8,5 %) ubestemte, som regel små byttedyr som ædes inden det er muligt at se, hvad det er. Småfugle og mindre gnavere sluges oftest hele og nogle gange bringes halvædte byttedyr eller dele af større byttedyr til reden, hvilket gør, at det nogle gange kun er muligt at skelne mellem fugl eller pattedyr. Det er stort set kun hunnen, der bringer byttedyrene, som hannen fanger, til selve reden. I mange tilfælde ses hunnen komme til reden for selv at æde af de rester, der er. Hunnen æder også selv, når hun fodrer unger. I en alder af 40 dage begynder ungerne så småt også selv at æde de byttedyr der bringes til reden, men hunnen fodrer stadig ungerne af og til, helt frem til de flyver fra reden.
De fire lokaliteter kan inddeles i fasanlokaliteter (Hals Nørreskov og Hals Sønderskov) og i lokaliteter med mere naturlig føde (Tofte Skov NØ og SV), selv om parret i Tofte Skov SV også i perioder slår sig på tamfjerkræ og udsætningsfugle.
På begge fasanlokaliteterne er der rigeligt med byttedyr, idet der som regel ligger 1-3 byttedyr (oftest Fasaner) i reden. Ud over fasaner er det her især Ringduer, Krager, hare og rådyrlam, der bringes til reden. Man kan roligt sige at Kongeørnen her er specialist.
I Lille Vildmose er Kongeørne mere generalister og fanger det, der byder sig. Artslisten, især hos Tofte Skov NØ, er meget varieret. Parret i Tofte Skov SV, som også fouragerer en del uden for Lille Vildmose, slår sig i perioder på bestemte byttedyr. I 2020 var det hvide tamhøns fra en økologisk hønsefarm med fritgående æglægningshøns. I 2023 var hønsene pga. fugleinfluenza lukket inde, så Kongeørnen måtte ty til noget andet. Her fangede de i perioder mange Krager og Råger (udfløjne unger), indtil der blev udsat fasaner den 20. juni og kort derefter Gråænder. Herefter bringes der stort set kun Fasaner og Gråænder som bytte til reden.
En anden interessant ting ved parret i Tofte Skov SV var at med hele otte mårhundehvalpe som byttedyr (1 i 2020 og 7 i 2023), må det siges at Kongeørne også hjælper jægerne med reguleringen af denne invasive art.
At der er ulv i Lille Vildmose kunne vi spore allerede i 2021, men i 2022 og 2023 var det meget tydeligt. Der bringes 'store' dele af især kalve af krondyr til reden, men også rådyr, som for eksempel forben, dele af ryg og kødstykker, som ørnen tydeligvis ikke selv har kunnet hive af. Vi formoder de må stamme fra rester af ulvens byttedyr. Så længe der kun er én ulv i området, vil Kongeørnen uden tvivl nyde godt af dens byttedyr, men kommer der først et par og evt. unger, vil det nok være begrænset, hvad der efterlades af deres byttedyr.
Den ældste unge har netop aflivet den yngste. Tofte Skov NØ 2023
Et lidt mere kedeligt ’byttedyr’ kunne vi iagttage i Tofte NØ i 2023. Her var der to unger, hvor den største unge (en hun) var næsten en uge længere fremme i udviklingen end den mindste (formentlig en han), som kun var 2/3 så stor. Billederne viste ikke på nogen måde, at den store unge virkede aggressiv over for den lille, før den pludselig den 18. juni kl. 13:56 angriber den lille (slår kløerne i dens hoved) og den dør kl. 15:53. Først den 22. juni æder den store den lille. Årsagen er sandsynligvis fødemangel, idet der bringes for lidt føde til reden, især op til aflivningen. Det ses tydelig, at den største unge får den største andel af byttedyrene og det gør at den mindste bliver svagere og svagere.
I tabellen ses en oversigt over de 271 byttedyr. Mange af de fugle, der bringes til reden, er nyudfløjne unger eller unge individer og hos de store pattedyr, som rådyr og vildsvin, er det henholdsvis små lam og pattegrise.
Litteratur:
Nielsen, J.T. 2018: De danske Kongeørnes fødevalg i yngletiden 2005-2016. – DOFT 112:19-28.
Nielsen, J.T. & H. Christophersen 2020: Fokus på Kongeørne – Redefotografering helt tæt på. – Projekt Ørn 2020 19:14-15.
Nielsen, J.T., H. Christophersen & E.S. Andersen 2023: De første 25 år med ynglende Kongeørne i Danmark: Yngleforhold i et tæt befolket lavland. – DOFT 117:86-103.