Tekst: Kim Skelmose, Foto og kort: Daniel Palm Eskildsen
Den 29. maj 2022. Min dag begynder med, at jeg mødes med resten af holdet bag GPS-mærkningen af Havørne og Steen Holmgaard, opsynsmand ved Aage V. Jensen Naturfond, som vil fragte os til havørnereden ved Vilsted Sø.
Jeg har tidligere på året været ved reden og ringmærket ungerne og kender derfor deres alder. Da vi ankommer til reden, er min opgave at klatre op i reden for at tage ungen Lisbeth med ned til jorden, hvor hun skal have monteret en GPS-sender. Forinden GPS-mærkningen bliver hun målt, vejet og undersøgt og bliver fundet i fin form. Selve mærkningen foregår ved at hun iføres en sele, som vi omhyggeligt placerer rundt om skulderen, så GPS’en sidder på ryggen. Her skal den placeres meget præcist, så den ikke generer fuglen, og det tager derfor tid at montere selen korrekt. Selve GPS-senderen vejer kun 73 gram og belaster derfor ikke ørnen, der selv kommer til at veje mere end 5 kg. Arbejdet foregår stille og roligt, og ørnen er nem at samarbejde med, da den er rolig og håndteres af kyndige og erfarne hænder. Efter vi har sikret os, at alt er som det skal være, bliver den sat tilbage i reden.
Kim Skelmose med Lisbeth, Vilsted Sø, maj 2022
Ingen af os kunne vide at netop Lisbeth er en eventyrlysten ørn, som fra februar 2023 tog en lang tur nordpå. I begyndelsen af maj var hun nået til Stockholm, hvorefter hun fortsatte nordpå til Kirkenes på Varanger-halvøen i det nordligste Norge tæt på den russiske grænse. Hun opholdt sig i Nordnorge i knap tre måneder, og vi ventede i spænding på, om hun ville vende retur til Danmark eller blive. 10. august gik det dog atter sydover og allerede 20 dage senere nåede hun Sydsverige. Siden har hun opholdt sig omkring Hälsingborg og på Sjælland.
At eventyrlysten ikke nødvendigvis er noget, der ligger til familien, viser ørnens lillebror ’Mikkel’, der blot er fløjet over på den anden side af Limfjorden.
Lisbeths ruter på henholdsvis nord- og sydtrækket i 2023