Tekst og foto Jan Skriver
Lyse striber på rønnetræerne vidner om, at større pattedyr har afbarket stammerne. De svageste træer vil blive svækkede og give spætter, træløbere og mejser større muligheder for at finde føde og redehuller.
I skovbunden leder tallerkenstore kokasser på sporet af dyrene med den store appetit på skovens grove planteføde. Visenten, den europæiske bison, er blevet en del af økosystemet i Tofte Skov i Lille Vildmose.
”Visenterne bidrager til øget biodiversitet ved at æde dominerende planter som blåtop, gold hejre, bjergrørhvene og lysesiv, der giver store flader med en monoton og artsfattig natur. De tunge drøvtyggere er med til at holde sletterne åbne og løvskovene lyse og varierede, så flere arter af insekter, planter, svampe, dyr og fugle kan trives. Også dyrenes tykke pels bidrager til øget biodiversitet, når plantefrø sidder fast i pelsen og på den måde bliver spredt og sået i nye områder”, siger Thomas Holst Christensen, der er driftsleder for Aage V. Jensen Naturfond. Fonden ejer størstedelen af Lille Vildmose og er primus motor i visentprojektet, der blev indledt i 2019/2020.
Først ankom fem visenter fra Randers Regnskov, der havde haft dyrene til at græsse i Vorup Enge ved Gudenåen. Så blev der suppleret med dyr fra Holland og senest er der kommet nyt blod fra Knuthenborg på Lolland. Alle visenter kom i karantæne en rum tid, inden de nu færdes i samlet flok i Tofte Skov og Mose, der med sine 4.000 hektar udgør den sydlige halvdel af Lille Vildmose, der er Danmarks største fredede landområde.
I maj 2021 kom den første visentkalv i cirka 11.000 år til verden i den nordjyske natur. Man ved, at der engang har levet visenter i Nordjylland, da der i Jarmsted Mose ved Brovst er fundet vidnesbyrd om arten.
I foråret 2024, før kalvene sættes i maj eller juni, tæller bestanden i Tofte Skov og Mose 26 dyr, oplyser Thomas Holst Christensen.
Visenterne i Lille Vildmose lever i et samspil med krondyr, vildsvin og rådyr, og i kraft af deres størrelse og levevis skaber de ny dynamik i området.
Vildmosens naturskove har i århundreder været præget af planteædende pattedyr, og de repræsenterer en sjælden og artsrig naturtype i Danmark.
I forbindelse med at større arealer med sitkagraner er blevet ryddet de senere år, er flere områder truet af tilgroning med stride græsarter, hvilket ikke bidrager til den biodiversitet, der ellers præger Tofte Skov.
”Visenten er i højere grad end krondyret en grovæder, som giver en lysåben skovnatur. I kraft af sin vægt træder visenten jordbunden mere op, end kronvildtet gør, og den skaber dermed spirebede til urter og bar jord til flere insekter. Også når visenterne sandbader opstår nøgne pletter med et mikroklima, der er til gavn for mange insekter, ligesom dyrenes efterladenskaber udnyttes af biller. Visenternes afbarkning af træer er meget velkommen, for den skaber mere råd og dødt ved til gavn for insektlivet og flere fugle”, siger Thomas Holst Christensen.
Efter rydningerne af sitkagraner er områdets bestand af Rødrygget Tornskade, Hedelærke og Sortstrubet Bynkefugl øget, viser de årlige optællinger af ynglefugle. Og der er næppe tvivl om, at visenternes tilstedeværelse vil gavne en række insektædende fuglearter, som er knyttet til lysåben natur og en mosaik af græssletter og lysninger i naturskovene.
Ligesom elefanten er en nøgleart i Afrikas natur, har visenten været det i det landskab, som for årtusinder siden dækkede store dele af Nord- og Mellemeuropa.
De store planteædere vandrer bogstaveligt talt omkring med nøglen til større åbenhed og lys i nutidens skovbillede.
Projektet med visenter i stor skala i Lille Vildmoses skovnatur har fået EU’s blå stempel som en del af det såkaldte EU-LIFE projekt Open Woods, hvor lysåbne og våde skove med stor artsvariation er blandt målene.
Den europæiske bison er en sårbar art, som er præget af indavlsdepression, og som kæmper med en relativt stor dødelighed. De fleste vildtlevende pattedyr har parasitter, også visenter, og på grund af indavl har nogle visenter udviklet en større følsomhed over for parasitter.
I Lille Vildmose bliver der jævnligt indsamlet gødning fra visenterne, som fagfolk fra Københavns Universitet tjekker for parasitter.
Der har kun været få problemer med parasitter i bestanden i Tofte Skov, der jævnligt tjekkes af dyrlæger, oplyser Thomas Holst Christensen. Dyrenes trivsel og foderstand er i højsædet, og der tages løbende stilling til behovet for en veterinær indsats, hvis der konstateres sygdom eller parasitangreb.
Jordbunden i Lille Vildmose er mager med et lavt indhold af mikromineraler og vandmiljøet er surt, så visenterne får et tilskud til den naturlige kost.
Det er målet at have en fast bestand i Tofte Skov og Mose på 20-30 dyr, og hvis ellers dyrene fortsætter med at klare sig godt, kan det komme på tale at eksportere et eventuelt overskud af visenter til andre skovområder.
Bestandene af visenter i Lille Vildmose og i Almindingen på Bornholm er ikke kun udset til at gavne den lokale skovnatur, de vil også kunne bidrage til at give en håndsrækning til arten, som står på IUCN’s (International Union for Conservation of Nature, red.) rødliste over globalt truede dyr.
Verdensbestanden af europæisk bison tæller rundt regnet 8.500 dyr, hvoraf de 7.000 lever frit i naturen, mens cirka 1.500 lever under hegn i forskellige former. Visenten bliver dog fortsat betragtet som en art, der risikerer udryddelse.
Det skyldes en meget lav genetisk diversitet, som bunder i, at der i slutningen af 1920’erne blot var et halvt hundrede visenter tilbage. Det var dog kun et dusin af disse overlevende dyr, der kom til at indgå i et målrettet avlsarbejde i zoologiske haver og dyreparker.
På grundlag af de ganske få fangenskabsdyr lykkedes det at genopbygge bestanden i flere naturskove, og i 1952 blev de første visenter genudsat i Bialowieza-skoven i det østlige Polen på grænsen til Hviderusland. En ny epoke var begyndt. Skoven har lige siden været kerneområde for den europæiske bison, der i dag lever i ni lande.
FAKTA OM VISENTEN:
Den europæiske bison, visenten, er en slankere og mere højbenet dyreart end sin nordamerikanske slægtning, der er kendt fra præriens vidtstrakte græsland.
Visenten vandrede ind i Danmark efter den seneste istid, men den var her formentlig kun i kort tid. Det tidligste danske fund af visent stammer fra Jarmsted Mose ved Brovst, hvor der er fundet vidnesbyrd om arten, der kan dateres til et sted mellem 11.700 og 11.400 år fra nu.
En voksen visenttyr har en skulderhøjde på op til 195 cm, og den kan veje 530-840 kilo. Hunnerne vejer i reglen 320-540 kilo.
FAKTA OM OPEN WOODS:
Visentprojektet i Lille Vildmose repræsenterer en lille del af EU-LIFE projektet Open Woods. Over en periode på otte år skal dette projekt skabe en mere mangfoldig natur i 25 statslige og private skove over det meste af landet. Naturstyrelsen er tovholder i Open Woods-projektet, der har et budget på 50 millioner kroner. Kodeordene i Open Wood-indsatsen er blandt andet mere dødt ved, bekæmpelse af invasive arter, afgræsning og mere vand i skovene. I Jylland er disse skove med i projektet: Rold Skov, Skindbjerglund, Livø, Hald, Velling Skov, Staksrode Skov, Tofte Skov, Høstemark Skov, Pamhule Skov, Gråsten Dyrehave og Augustenborg.