Af Thorkild Lund & Hans Christophersen
Området, der er fredet efter Naturbeskyttelsesloven, er et EU-fuglebeskyttelsesområde, IBA (International Bird Area), Natura 2000, Ramsarområde, og 68% af det fredede område ejes af Aage V. Jensen Naturfond. I syd ligger Tofte Skov og Mose og i nord den noget mindre Høstemark Skov.
I skovene er der kun adgang for offentligheden gennem guidede ture, mens der i det såkaldte Mellemområde er fri adgang for offentligheden. Alle tre nævnte områder er hegnede med henblik på at holde krondyr, elg, visent og vildsvin inde.
En caretakergruppe overvåger fuglelivet og optæller en række af områdets ynglefugle og foretager ligeledes registreringer af rastende fugle året igennem. Materialet omfatter optællinger af udvalgte ynglefugle fra Miljøstyrelsen, ligesom gruppen bidrager til styrelsens tællinger.
Havørn m.m., Lille Vildmose, 12. juni 2023. Foto: Jan Skriver
Kongeørn og Havørn
Området huser fortsat fire ørnepar. To par Havørne og to (ud af fire danske) par af Kongeørn.
Begge par af Kongeørn har territorier, der omfatter Tofte Skov og Mose. Mens det ene par har rede i skoven, har det andet par i år ynglet i randområdet. De får begge en unge, der ringmærkes og kommer ud at flyve. I Høstemark Skov, hvor det samme par af Kongeørn opholdt sig i godt tyve år, er kun hannen tilbage siden 2021. Den opretholder fortsat reviret men er ikke lykkedes med at finde en ny mage. Den er nu cirka 25 år gammel.
Der er et par Havørne i begge skove. Havørneparret i Høstemark har bygget en ny rede, og de får to unger. Parret i Tofte Skov får en unge på vingerne.
Sølvhejre, Lille Vildmose, 17. november 2023. Foto: Jan Skriver
Ynglefuglene i skovene
Udover ørnene er udvalgte arter af ynglefugle overvåget i skovene. Trane er de senere år i højere grad rykket ind i moseområder i skovene. I år er der tre par i begge skove. Vendehals er registreret med hele seks territorier i Tofte Skov og to i Høstemark Skov. Grønspætte ses med 4-6 par og Sortspætte med tre par i skovene. Natravn er optalt med 18 territorier i Tofte. Den store bestand af Rødrygget Tornskade tæller samlet 44 par, hvoraf 28 i Tofte, syv i Høstemark foruden ni i Mellemområdet, primært Portlandsmosen.
Hedelærke holder med syv par niveauet fra året før. Sortstrubet Bynkefugl er registreret med otte par, heraf de seks i Tofte Skov. Af områdets ca. 15 syngende Græshoppesangere er de 10-12 hørt i Tofte Skov og Mose. Korttået Træløber fortsætter sin fremgang – nu med seks par i Tofte og to i Høstemark.
Søerne
Birkesø, der blev gendannet i januar 2018, følges fortsat nøje. Tilgroning af søens tre øer har siden det første år været et problem. Der har dog som året før været afgræsning med får på den østlige ø.
Vandstanden i søen har som de seneste par år været høj, hvilket har betydet gode forhold for de fugle, der yngler på øerne, således har der ikke været prædation af ræv. Til gengæld har det medført færre vadeflader og dermed færre vadefugle.
Blisgås og Grågås, Lille Vildmose, 4. marts 2023. Foto: Dorte Sørensen
Hættemågekolonierne på de to østlige øer er ikke optalt med drone i år, men vurderes at have en størrelse tilsvarende året før, hvilket vil sige mere end 4000 par. Sølvmåge er også ved at få fodfæste blandt Hættemågerne med seks par. Sorthalset Lappedykker, der yngler i tilknytning til mågerne, har sit hidtil bedste år i søen. 70-75 par med en god ungeproduktion gør lokaliteten til den vigtigste i landet. I juli ses op til 335 fugle samtidig i søen. Tre andre arter af lappedykkere yngler med få par. Et stort antal Troldænder yngler i søen, cirka 50 par ses ungeførende suppleret med 10 par med unger i Tofte Sø. Som året før ses Krikand med ællinger – både i Tofte Sø, Birkesø og ved driftsbygningerne i Tofte. Kolonien af Skarver i Tofte Sø falder atter i antal til nu blot 74 par. Desuden forsøger et enkelt par at etablere sig i Havørnes foretrukne træ i Birkesø – ikke det mest velvalgte sted, skulle det vise sig. Vadefuglene repræsenteres blandt andet af otte par Klyder. 
Rørdrum, Mellemområdet, 5. marts 2023. Foto: Dorte Sørensen
Birkesø bruges også af et stort antal fugle – primært ænder og gæs – til rast og overnatning. Antallet for de fleste arter har dog været lavere end de seneste år med følgende max. antal: Grågås 1000, Pibeand 2200, Krikand 1100, Knarand 180. Til gengæld var der et rekordstort antal Skeænder i efteråret med op til 460 i oktober. Nævnes skal også 90 Lille Lappedykker i september. Alt dette danner et spisekammer for Havørne-familien fra Tofte Skov, der gerne holder til ved søen. Endelig skal nævnes, at området er et af de vigtigste steder for overvintrende Bjergpibere med op til 23 fugle i november.
Mellemområdet
Også i år er to par Sangsvaner på plads. Det ene ser dog ud til at opgive at yngle, mens det andet får seks unger. Gråstrubet Lappedykker yngler med cirka 40 par. Ynglefugleoptællinger af Rørdrum, Trane, Rørhøg og Sydlig Blåhals er suppleret af optællinger fra Miljøstyrelsen – eller omvendt. Hele 33 territorier af Rørdrum er registreret. Området huser også en tæt bestand af Vandrikse, mens blot et par tilfældige iagttagelser af Plettet Rørvagtel tyder på, at der ikke længere er en fast bestand i området. Seks par Rørhøge yngler, men med relativt dårlig succes. Trane yngler med ni par og suppleret med fuglene i skovene giver det 15 par i hele området. Sydlig Blåhals har fortsat fremgang. Miljøstyrelsen optæller hele 33 territorier – men fortsat ingen i skovområderne.
Bortset fra Traner og visse arter af gæs er antallet af rastende fugle forholdsvis lavt, det gælder således også rovfuglene, der jo er afhængige deraf. Der ses Trane fra årets begyndelse og antallet topper i maj med 153 og september med 180 – noget færre end året før. Sølvhejre ses året igennem med op til ti fugle.
Knarand kuld med 29 ællinger, Lille Vildmose, 4. juli 2023. Foto: Jan Skriver
Lille Vildmose er en gåselokalitet og besøges regelmæssigt af seks forskellige gåsearter. Grågås er langt den talrigest forekommende og træffes som ynglefugl og rastende året rundt. De øvrige arter er træk- og overvintrende gæster (november-april). Traditionelt gælder det Taigasædgås, som har den vigtigste danske overvintringslokalitet i Lille Vildmose. Antallet har været for nedadgående de senere år, nok på grund af et mildere klima. Taigasædgæssene i mosen tilhører en ynglebestand i Nordskandinavien. Ringmærkningen i 2014 og 2015 i Lille Vildmose viser, at gæssene tager ophold undervejs på rastepladser i Mellem- og Sydsverige og i milde vintre vælger en del bestanden af blive dér. I den forløbne sæson viser beregninger af såkaldte gåsedage for Taigasædgæs blot 40.769. Sammenlignet med de foregående år, er det en årlig nedgang siden sæsonen, 2018-19 og de følgende sæsoner på 173.339, 102.635 og 59.445. For Bramgås er tallet i den forløbne sæson 111.550, i de foregående sæsoner, 169.990, 152.054 og 118.248 og for Blisgås 74.890, i de foregående sæsoner 95.343, 48.685 og 24.895. Kortnæbbet Gås er kun set fåtalligt de senere år. Der er ikke gjort forsøg på at beregne antallet af gåsedage for Grågås.
Usædvanlige forekomster
Nævnes skal også nogle mere usædvanlige forekomster. Lille Skrigeørn ses i Mellemområdet 17/5 og over Tofte Skov og Mose 11/6. Steppehøg er blevet en mere almindelig gæst herhjemme, hvilket blandt andet afspejles i to iagttagelser fra foråret og fire fra efteråret (af nok 2-3 fugle). 16/6 ses Sort Stork, og en Odinshane opholder sig i Birkesø i dagene 26-30/5, Hvidvinget Terne ses i Mellemområdet 17/5. Endelig skal nævnes hele to iagttagelser af Lille Flagspætte, der er en sjælden gæst i Nordjylland – 4-12/5 i Tofte Skov og 18/12 ved Tofte Sø.