Tekst og fotos: Lars Bo Jacobsen
Mange af de arter, der lever i tilknytning til landbrugsarealerne, er gået tilbage i de seneste årtier. Kirkeuglen, som er tilknyttet landbrugsarealerne, er også gået tilbage i antal i det meste af det nordvestlige Europa, inklusive Danmark. Her er bestanden tæt på at uddø. Kirkeuglen har været den almindeligste ugle i Jylland op til 1950-60erne, men især fra 1970erne er bestanden faldet fra måske 1000 par til 13 par i Danmark (Jylland) i 2020.
Udover de 13 par var der 10 territoriehævdende/enlige Kirkeugler i 2020.
I 2020 var de 13 danske ynglepar fordelt med et par i Vendsyssel, syv par i Østhimmerland, tre par i Vesthimmerland, et par i Midtjylland og et par i Sydvestjylland. Dertil kommer der seks enlige Kirkeugler i Himmerland og fire enlige i resten af Jylland. Med ti par i Himmerland fortsætter landsdelen med at være en højborg for arten.
Jeg begyndte at studere arten i 1981. Dengang var der kendskab til 123 ynglepar i Nordjylland (Vendsyssel og Himmerland). Udover den bestand, var der også kendskab til godt 50 par i (det tidligere) Viborg Amt og omkring Randers. Nu her efter 40 år er der kun 11 par tilbage i Nordjylland! Udover at registrere, hvor mange par der ynglede i Nordjylland, deres ynglehabitater, ynglesucces, ungeproduktion og dødsårsager, har jeg i perioden 1982-2020 ringmærket 453 Kirkeugler, især unger men også en del adulte. Det er tæt ved halvdelen af alle de Kirkeugler der er ringmærket i DK siden 1917, hvor den første blev ringmærket. Som en eventuel hjælp til bestanden, blev der af flere personer, opsat over 200-300 redekasser i løbet af nogle år, men redekasserne havde ingen betydning for bestanden. Tilbagegangen fortsatte – det var ikke mangel på redepladser, der var problemet.
Tabel med oplysninger om ungeproduktionen i 2019-20. Der vises gennemsnit og antal af unger, der har forladt reden fra de par, hvor det nøjagtige antal udfløjne unger er kendt. For at bevare en stabil bestand skal alle par i bestanden i gennemsnit producere 2,3 udfløjne unger. I tallet ´Unger pr. par´ indgår også tal for de par, der har et mislykket yngleforsøg. Tallet for ´Unger pr. par´ er vigtigt, da de par, der har mislykket yngleforsøg, også er med i den pulje der skal producere 2,3 udfløjne unger. I tallet ´Unger pr. par med ynglesucces´, indgår kun tal fra par, der fik udfløjne unger. I tabellen fremgår ikke forskellen på ungeproduktion fra par, som modtog foder i yngleperioden og de, der ikke modtog foder. Par der blev fodret, fik i gennemsnit 3,2 unger på vingerne mod 1,2 unger pr. par, som ikke blev fodret. Bortset fra et par fra Midtjylland, hvor yngleresultatet ikke er kendt, er alle unger produceret i Nordjylland.
I 2005-2009 startede et projekt med deltagelse af Københavns og Århus Universiteter, som havde det formål at opnå en præcis faglig forståelse, for hvad der forårsager Kirkeuglens tilbagegang. Under projektet blev der radiopejlet ynglefugle og udfløjne unger for at undersøge deres habitat brug i løbet af året og finde de specifikke dødsårsager. Vi analyserede også de danske genmeldingsdata fra 1920-2002. Der blev også brugt yngledata fra Nordjylland tilbage fra 1981. Udenfor dette område, indgik der også data fra de fleste kendte ynglepar i Danmark (Jylland), i alt oplysninger fra 263 lokaliteter, med over 1000 yngleforsøg.
Resultatet var, at hovedårsagen til tilbagegangen var fødemangel i yngletiden, hvilket betød, at de ikke fik unger nok på vingerne til at erstatte de vokse ynglefugle, der dør hvert år. Ungerne sulter, og der er en stor dødelighed af redeunger de første par uger, efter at æggene er klækket. Der er sket en signifikant tilbagegang i antallet af unger, der forlader reden. Derimod har den årlige overlevelsesrate på 61% for ynglefuglene været stabil siden 1920.
At Kirkeuglerne manglede føde i yngletiden, hvor korn- og majsmarker o.l. gør mange fourageringsområder midlertidigt uegnede for Kirkeuglen, blev bekræftet via et eksperimentelt fordringsforsøg. Det øgede andelen af æg, der resulterede i udfløjne unger fra 27% til 79%, hvilket støttede hypotesen om fødemangel. Forskergruppen foreslog derfor, at man kunne lave fodring af kirkeugleparrene indtil man havde fået etableret områder, der var egnede fourageringsområder for arten, f.eks. afgræssede områder eller områder, hvor man slog græsset, da Kirkeuglerne kun jager insekter osv. hvor græsset er under 10-15 cm højt. Dens føde består især af regnorme, biller og andre smådyr samt gnavere. En lidt speciel effekt ved fodringen er, at den nedsætter arbejdsbyrden med 41%, udregnet som den afstand de tilbagelægger, når de jager. Enkelt sagt tager de den mere med ro og opholder sig også længere tid på de enkelte steder, de jager, når de får serveret ekstra føde.
Trods det, at der i de seneste 10 år er givet flere millioner til NGO-organisationer til etablering af områder, der kan gavne Kirkeuglernes fødemuligheder, er det ikke lykkedes. I dag er den danske kirkeuglebestand helt afhængig af at blive fodret, hvilket fremgår af de seneste ungetal fra 2019-20: Par der blev fodret, fik i gennemsnit 3,2 unger på vingerne mod 1,2 unger per par, som ikke blev fodret. Da det ser ud til at en systematisk fodring i yngletiden er en ”absolut forudsætning for at den danske kirkeuglebestand skal kunne komme til at vokse uden tilførsel af nye fugle udefra”, som det fremgår i et notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, skal man nok begynde at overveje, om det kan lade sig gøre at redde arten i Danmark, og hvor længe man skal fortsætte. Som det er nu, kan kun fodring redde de sidste Kirkeugler.
Kirkeuglen spreder sig kun over korte afstande, så vi kan ikke regne med, at der skal komme en indvandring fra Tyskland. I gennemsnit er spredningen for ungfugle på 22 km, de fleste findes 15-30 km fra redestedet. Der er ind imellem nogle, der kommer længere omkring. De tre længste afstande, at dansk mærkede Kirkeugler har flyttet sig, er alle fra Nordjylland. Her fløj en ungfugl fra Gandrup, Vendsyssel til Hjarbæk Fjord (72 km). En ungfugl fløj i 2020 fra Terndrup til Lystrup, Århus (72 km). En adult fugl fløj fra Havbro, Himmerland til Ikast (76 km), den længste afstand en dansk Kirkeugle har tilbagelagt. Fra udlandet er der enkelte fund på 400-600 km.