Hvorfor vokser den danske kongeørnebestand ikke?

af Jan Tøttrup Nielsen 

Ørneeventyr eller ej
Siden Kongeørnen vendte tilbage som dansk ynglefugl i 1998, har de i alt 37 yngleforsøg resulteret i 34 udfløjne unger. Kongeørnen er hidtil blevet fundet ynglende på fire forskellige lokaliteter langs østkysten i det nordlige Jylland. I de første par år efter det første yngleforsøg var spændingen stor – var det en enlig svale, eller var det begyndelsen til et nyt ørneeventyr i lighed med Havørnens, der også er vendt tilbage som dansk ynglefugl. Havørnebestanden nærmest eksploderede efter 1995, sandsynligvis pga. de mange mulige ynglehabitater og det store fødeudbud.

Den danske havørnebestands store ungeproduktion og lave dødelighed har også været en medvirkende årsag til, at det er gået så hurtigt. En anden væsentlig årsag har været, at der på langt de fleste ynglelokaliteter har været tilstrækkelig fred og ro. Lodsejerne har set det at have et par Havørne ynglende som en god reklame, og de fleste har været stolte over, at ørnen har slået sig ned i netop deres område.

Kongeørnen som dansk ynglefugl
For Kongeørnene skete der også en udvikling om end meget langsomt. Det første par var i Tofte Skov, og efter fem år var det andet danske par i gang i Høstemark Skov. I 2003 fløj den første unge i Høstemark Skov fra reden, og parret har efterfølgende årligt produceret en unge. Vi regner med, at en af magerne stammer fra det første kuld fra Tofte Skov. To år senere, i 2005, ynglede parret i Hals Nørreskov for første gang, dog uden at få unger. Først i 2007 blev der her produceret unger, og parret har siden årligt produceret 1-2 unger.
I foråret 2003 forsvandt hunnen i Tofte Skov, men hannen blev i området indtil 2007. Forinden var parrets redetræ væltet i orkanen 8. januar 2005. Så i 2008 begyndte Kongeørnen at yngle ved Overgård nær Mariager Fjord, men efter to sæsoner opgives lokaliteten igen. Fra 2010 ses et nyt kongeørnepar i Tofte Skov, hvor de i 2012 gjorde deres første yngleforsøg, der dog ikke resulterede i unger. Først i andet forsøg i 2013 lykkedes det med en unge, hvilket også var tilfældet i 2014 og 2015.
Frem til 2006 gik det fint med bestandsudviklingen, fra et til tre par på 8 år er udmærket for en art som Kongeørn i en helt nyetableret bestand. Ungeproduktionen for de danske Kongeørne er relativt høj. I alt 34 unger på 37 yngleforsøg giver en årlig gennemsnitlig ungeproduktion på 0,92 unge/yngleforsøg og 1,13 unge/yngleforsøg med mindst en unge. Kun 18,9% af yngleforsøgene mislykkedes, og 13,3% af yngleforsøgene med unger resulterer i to udfløjne unger.
Overlevelsen hos de ynglende Kongeørne er tilsyneladende også høj. Parret i Høstemark og Hals består frem til og med 2015 af de samme fugle. I Høstemark Skov formodes hannen i 2015 at være 18 år og hunnen 16 år og i Hals Nørreskov henholdsvis 14 og 13 år gammel. På de to andre lokaliteter ser det dog noget anderledes ud. I Tofte formodes hannen i første periode at være den samme, mens hunnen udskiftes i 2004. I anden periode er det to helt nye fugle, der indfinder sig i 2010, og mindst en, måske endda dem begge, udskiftes igen i årene 2012-2013. Ved Overgaard har Kongeørnen det svært. Parret holder til i området fra 2006 og yngler første gang i 2008, men i november samme år forsvinder pludseligt den ene eller måske endda begge fugle i parret på mystisk vis. Der er måske en sammenhæng mellem ovenstående, og at der i september samme år blev indsamlet 3 døde måger indenfor parrets fourageringsområde, som var døde af parathion-forgiftning. I 2009 er det formodentlig to nye fugle, der uden held forsøger at yngle. Efterfølgende har der ikke ynglet Kongeørne på lokaliteten. I efteråret 2005 blev der desuden på lokaliteten fundet en død 4K Kongeørn. Ørnen blev undersøgt på Steins Laboratorium A/S, Brørup, hvor man konkluderede, at fuglen var død af sult. Der blev ikke påvist hverken giftstoffer, sygdomme eller fysiske skader.

Stilstand i bestanden
Kongeørnene har i perioden 1998-2015 årligt ynglet med højst tre par. I 2015 ses dog et fjerde par på en helt ny lokalitet under opbygning. Parret forventes måske at yngle i 2016-17. I samme periode har der, udover de etablerede ynglepar, været opstart til yderlige ynglepar i bl.a. Hanstholm Reservatet, et par steder i Midt- og Sydjylland og på endnu en lokalitet i Vendsyssel. På disse lokaliteter har der i et til flere år været stationære enlige eller par (to fugle sammen), men på alle lokaliteterne er Kongeørnene forsvundet igen efter 1-3 år.
Det store spørgsmål er, hvorfor kommer der ikke flere par Kongeørne i Danmark? Ungeproduktionen er høj, og der er en del egnede ynglehabitater, især i Jylland, hvor der er fred og ro. Fødeundersøgelser viser, at der i yngletiden næppe er fødemangel (se Nordjyllands Fugle 2014), og med den kraftigt voksende hjortebestand (Krondyr, Dådyr og Rådyr) i Danmark er der også om vinteren masser af føde i form af ådsler. Kongeørnen kan yngle som 3-årige (4K), men ofte er de 4-6 år gamle, inden de begynder. De er udfarvede som 6-10 årige, og i bestande, der er i balance, yngler de som regel sjældent før, de når 6-7 års alderen. I områder med rigelig fødetilgang vil der i nyetablerede bestande, og bestande som er udsat for bekæmpelse, ofte yngle ungfugle i 3-5 års alderen. Ved nyetablerede par er hannen som regel den ældste.

Ringmærkningen giver oplysninger
Hvad sker der med alle ørneungerne, efter de har forladt ynglelokaliteten? Dør de tidligt, emigrerer de ud af landet, eller hvad sker der? Vi ved det ikke! Ungerne opholder sig på ynglelokaliteten frem til oktober-november, nogle endda til
januar-februar det efterfølgende år. Selv om der bliver set unger på lokaliteterne, ved vi ikke med sikkerhed, om det er unger, som er opfostret på lokaliteten.

Alle unger fra Hals Nørreskov og Overgaard er fra 2008 ringmærket, og fra 2015 er Høstemark og Tofte Skove i Lille Vildmose også kommet med. I alt 15 unger er nu mærket. Da Kongeørnens tarse er fjerklædte, hvilket ofte gør det umuligt at aflæse ringen, med mindre man har den i hånden, blev det besluttet kun at anvende en farveløs metalring (altid påsat højre ben). Men da mange ornitologer medbringer fotoudstyr, og der bliver taget mange billeder, da vores Kongeørne ikke er så sky, vil vi fremover alligevel gøre forsøg med at påsætte farveringe i håb om aflæsninger bl.a. ud fra fotos. Ringmærkningen har hidtil givet sparsomme oplysninger. Tre af ungerne er blevet genmeldt. En af ungerne fra Hals Nørreskov blev fundet død den 26/1 2009 under højspændingsledninger ved Siem mellem Rold Skov og Lille Vildmose. Ungen, der var mærket 29/6 2008 ved Overgaard ved Mariager Fjord, blev fundet stærkt forkommen og ude af stand til at flyve 11/11 2008 nær Tønder i Sønderjylland. Fuglen blev bragt til en plejestation i Åbenrå og genudsat 28/11 2008 ved ynglelokaliteten. En 1K Kongeørn sås den 7/12 på lokaliteten (kan være den), men blev ikke sidenhen set (ungen er formentlig død). Endelig findes i 2012 den ene af to unger død under reden i Hals Nørreskov. Ungen, en lille han, døde ca. 5-7 dage efter mærkningen, smidt ud af reden af sin meget store storesøster. Derudover er der i perioden 2008-2015 fotograferet fire unge Kongeørne med metalring på højre ben, uden det har været muligt at aflæse ringen: En 2K 13/2 2010 Skivum Nørrekrat, en 2K 23/2 og 1/4 2011 Bolle Enge, Dronninglund, en 4-5K 15/12 2011 Lille Brøndum og en 3K 4/4 og 30/12 2015 Store Vildmose. Disse fire fugle er sandsynligvis alle mærket i Hals Nørreskov. I perioden 2008-2015 er der registret 5-7 farvemærkede svenske Kongeørne i Jylland; dette indiker at vores Kongeørne formentlig stammer fra Sverige.

GPS-sender skal gerne give manglende viden
For at kortlægge de områder, Kongeørnene benytter, og for at vurdere brugen og vigtigheden af forskellige habitater, samt at kende individernes skæbne blev projektet ”Spredning, overvintring og stedtrofasthed hos Kongeørne i Danmark ved hjælp af GPS-GSM satellitsendere” påbegyndt i 2015. Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond og Statens Naturhistoriske Museum i samarbejde med Københavns Universitet (KU), som er ansvarlig for projektet. Ved hjælp af GPS-loggere vil vi forsøge at følge ungerne hele livet og se, hvad der sker. Alle tre udfløjne unger i 2015 har fået påsat GPS-logger, og på KU’s hjemmeside under ”The Danish Golden Eagle Project” kan de enkelte fugle følges. Foreløbig skal projektet også fortsætte i 2016, hvorefter det skal evalueres. Det vurderes, at satellitsendere er den eneste metode til at finde ud af, hvad der sker med ungerne, når de forlader ynglelokaliteten. Ungerne skal helst være så store som muligt, dvs. over 60 dage, inden senderen fastgøres. I projektet bruges en CTT-1080a sender, en såkaldt tredjegenerations, der er det nyeste inden for dette felt. Der er bl.a. ingen synlig antenne. Senderen fastgøres på fugle ved hjælp af en ”rygsæk/seletøj”. Sender og seletøj vejer ca. 100 g (2-3 % af fuglens vægt), remmene til at fastgøre senderen er lavet af teflon, som i princippet skal kunne holde fuglens levetid ud (se foto). Senderen er drevet af solenergi, og afhængigt af hvor godt den oplader (vejr- og årstidsbestemt), kan den programmeres til at sende positioner fra hver 10 minut til med flere dages mellemrum. Senderen kan for at spare på energien lagre data, som først sendes ”hjem” når batteriet igen er opladet. Der er typisk dårlig kontakt med fuglen om vinteren, hvor solen står lavt, og der ofte er oveskyet, eller hvis fuglen opholder sig meget i skygge (f.eks. inde i skoven).
Hals Nørreskov: 1/6 2015 blev den første GPS-sender sat på en dansk Kongeørn, en hun 54 dage gammel. Jeff Cooper, en erfaren instruktør fra CTT (Cellular Tracking Technologies, LLC) i USA skulle ”undervise” i påsætning af senderne. Jeff har mange års erfaring med Kongeørn og Hvidhovedet Havørn i USA. Hele påsætningen tager 60-70 minutter fra ungen hentes ned fra reden, til den atter er tilbage. Det hele forløb fint, og reden tjekkes igen 10/6. Ungen har det fint, og senderen sidder, som den skal. 23/6 viser senderen, at ungen forlader reden i en alder af 76 dage. Vi kan følge ungen frem til 8/7, hvor senderen sender sidste gang pga. strømmangel. Vi regner med det skyldes, at ungen hele tiden opholder sig under kronen i en gammel bøgebevoksning. 15/9 vågner senderen igen, hvor den sender næsten alle data fra 8/7 og frem. Allerede 7/10 går senderen dog i stå igen, og siden har den ikke ”givet lyd” fra sig. Ungen er set på lokaliteten (med sender) 15/12 og 20/1 2016, stor og velnæret. Det er vores håb, at forårets komme vil sparke liv i senderen igen.
Høstemark Skov: 24/6 sættes sender på en 58 dage gammel han-unge. Ungen tjekkes igen 1/7, hvor den sidder på en gren i redetræet. Både sender og unge ser ud til at have det fint. Senderen viser, at ungen forlader reden 7/7 i en alder af 71 dage. Senderen fungerer fint og giver oplysninger om dens færden i og omkring redebevoksningen. Den første længere udflugt foregår 25/8, hvor ungen kl. 1115 flyver ud til stranden på Himmerlands østkyst og først vender tilbage kl. 1615.
Tofte Skov: 8/7 sætter vi sender på den sidste unge i år, der formentlig er en hun 62 dage gammel. Senderen viser, at ungen forlader reden 25/7 i en alder af 82 dage. Under indsamling af føderester 4/8, indfanges ungen på jorden (det er helt almindeligt, at ungerne de første 10-14 efter de har forladt reden ”løber” rundt på jorden, inden de formår at flyve rigtigt). Ungen er velnæret, og senderen sidder og fungerer fint. Også den sender oplysninger om dens færden i og omkring redebevoksningen.

14/10 2015 sker der noget meget uventet, idet ungen fra Høstemark Skov forlader redelokaliteten og flyver mod syd. Da den flyver forbi redelokaliteten i Tofte Skov, kommer ungen herfra op, og de to kongeørneunger følges ad mod syd de næste 5 km. Derefter skilles de og følger hver sin rute ned gennem Jylland. Ungen fra Høstemark flyver næsten lige midt igennem Jylland og krydser grænsen ved Süderlügum. Tofte-ungen tager en mere østlig rute og opholder sig i nogle dage ude på Djursland, inden den fortsætter sydpå og krydser grænsen ved Padborg. Siden november har begge unger opholdt sig i Nordtyskland omkring Schleswig. GPS signalerne kommer kun sporadisk ind her om vinteren (januar 2016), hvilket formentlig skyldes manglende opladning af solcellerne i den mørke tid. Men Bernd Struwe-Juhl fra det Schleswig-Holsteinske Havørneprojekt oplyser, at begge unger er set og har det godt. Vi forventer, at ungerne vender tilbage til Jylland igen, selvom tyskerne håber på, at de vil slå sig ned i Schleswig-Holstein. Under alle omstændigheder håber vi at kunne følge dem, indtil de forhåbentlig slår sig ned et sted for at yngle, selvom chancen for, at de overlever så længe, er lille. Indtil videre viser resultaterne, at alle tre unger med GPS-logger har overlevet de første tre måneder, de har været selvstændige. De har selv kunne fange deres føde, selvom de flyver rundt med en ”rygsæk”.

DNA-profil på de danske Kongeørne
Udover at GPS senderne gerne skulle vise os, hvor vores kongeørneunger bliver af, og hvad der sker med dem, er vi også interesserede i at vide, hvor ynglefuglene kommer fra. Er parrene opbygget ud fra egen produktion, eller er det udefra kommende Kongeørne eller en blanding heraf. Ny teknologi har gjort det muligt at udtage DNA fra fældefjer, og ud fra en DNA-profil på de enkelte fugle at bestemme deres køn, slægtsforhold, overlevelse, flytning og udskiftning. Det vil måske også være muligt at sammenligne vores materiale med udenlandske undersøgelser, og derigennem se, hvor vores Kongeørne stammer fra. Siden 2005 er der indsamlet mere end 700 fældefjer fra de danske Kongeørne, og der er materiale fra mindst 20 forskellige Kongeørne.
De nye forskningstiltag skulle gerne give oplysninger om Kongeørnens chancer for at vedblive med at være en dansk ynglefugl. Små isolerede bestande har ofte problemer med indavl. Derfor bliver det spændende at se, hvad DNA-analyserne viser – er det efterhånden én stor familie, eller kommer der nyt blod udefra. Der opholder sig i hvert tilfælde svenske fugle i Jylland - også i yngletiden.