Tekst og foto: Jens Kristian Kjærgård

Nordmors er kendt for sine massive forekomster af mo­ler og smukke kuperede moræne landskaber. Særligt iø­je­faldende er molerets kystskrænter.

Flere steder ud mod fjorden finder man også lavere lig­gende landskaber, blandt andet ved Feggesund, hvor der både er holme, småøer og afgræssede strandenge. Lidt længere nede af vestsiden af Nordmors finder man det smukke og kuperede område med ”Skarregaard”, omfattende Skranderup Plantage, kystskrænter og to større søer, Skarresøerne, med tilhørende enge.

Af Jan Tøttrup Nielsen
Antallet af ynglende Kongeørne i 2019 er som i 2018 fem par, men derudover er der et nyt par under etablering, dog uden at yngle i år. Men 2019 skulle vise sig at blive et meget spændende år – et år med mange udfordringer.

Følgende personer: HAC, TC, TL, EFJ, FA, ATL har ud­over jeg selv bidraget med mange oplysninger om yng­le­sæsonen 2019.

Tekst og foto: Henrik Haaning Nielsen
DOF Nordvestjylland inviterede søndag den 9. januar 2022 til en koordineret optælling af Sortgrå ryle, Stenvender og Skærpiber på Thys kyst. Det er første gang nogensinde at fuglene på samtlige høfder og moler i området (Fra Agger til Vigsø) blev optalt samme dag. 15 deltagere havde meldt sig til optællingen, heraf bl.a. et hold på fire fra Himmerland og en fra Lemvig.

Af Jacob Palsgaard Andersen, Aage V. Jensen Naturfond

LIFE-projektet i Lille Vildmose er slut – og det er nu pas­sende at stoppe op og gøre status på indsatsen for for­valt­ningen af områdets Ræve og Mårhunde. Nåede vi i mål – og hvad skal der ske fremover? Er det overho­ve­det muligt at konkludere, om indsatsen har haft sin virk­ning? Vi har indført en lang række tiltag overfor både Mink, Ræv og Mårhund.

Tekst og fotos: Henrik Haaning Nielsen/Avifauna Consult

 Aage V. Jensen Naturfond og Institut for Bioscience ind­gik i begyndelsen af 2007 en samarbejdsaftale om over­vågning af et udvalg af ynglefugle og rastende trækfugle i Vejlerne. Overvågningen af ynglefugle i Vejlerne har til opgave at bidrage til NOVANA-overvågningen af yng­lefugle, som er iværksat for at opfylde Danmarks for­plig­­telser i forhold til EU-fuglebeskyttelsesdirektivet. Denne overvågning skal føre til samlede vurderinger af de en­kelte arters bevaringsstatus i Danmark.

Af Thorkild Lund

Lille Vildmose er en af Danmarks bedste fuglelokaliteter. Området er fredet efter Naturbeskyttelsesloven, det er et EU-fuglebeskyttelsesområde, IBA (International Bird Area), Natura 2000, Ramsarområde og 68% af det frede­de område ejes af AVJNF. I syd ligger Tofte Skov og Mose og i nord den noget mindre Høstemark Skov. I skovene er der kun adgang for offentligheden gennem gui­dede ture, mens der i det såkaldte Mellemområde er fri ad­gang for offentligheden. Alle tre nævnte områder er heg­nede med henblik på at holde Krondyr, Elg og Vild­svin inde.

Af Henning Ettrup

På Skagen Fuglestation indsamles for tredje år ringmærk­ningsdata fra al ringmærkning på Grenen og om­kring Skagen. Det gælder også projektet med monitering af yng­le­fugle (Constant Effort Site eller CES), som fore­går ved Jennes Sø.
Se Danmarks Ringmærkerforening (ringmaerkning.dk)

Ringmærkningen foregik forskellige steder nord og nord­øst for Skagen med Det Grå Fyr som omdrej­nings­punkt. Også enkelte andre steder i regionen (Ålbæk Klit­plan­tage) blev der foretaget mærkning af stationen. Det blev til i alt 235 fangstdage i løbet af året, hvor ho­ved­om­rå­derne var Grenen og Jennes Sø.

Af Knud Pedersen

Skagen Fuglestation har i 2019 været særdeles godt be­man­det med en lang række frivillige fra marts til de­cem­ber. Derfor blev 2019 endnu et travlt år med et mange­si­det aktivitetsniveau.

De primære aktiviteter har koncentreret sig om ring­mærk­ning, trækobservationer og naturformidling. Op­læ­ring af nye ringmærkere, observatører og formid­lere har også været en vigtig aktivitet. Endvidere er der ind­sam­let en række forskellige data til forsk­nings­pro­jek­ter ved uni­versiteter m.fl.

af Jan Skriver, Journalist og naturfotograf

Jan Tøttrup og Hans Christophersen følger kongeørnenes liv tæt. I samarbejde med Miljøstyrelsen, Dansk Ornitologisk Forening og Aage V. Jensen Naturfond er der ophængt vildtkameraer for bl.a. at klarlægge årsagen til ynglesucces eller mangel på samme.  Se den fine artikel i Jyllands-Posten af Jan Skriver:  Kongeørne og redekamera.pdf

Nordjyllands Fugle 2019, Rapport nr. 56, udkom til tiden primo maj 2020. Årets rapport indeholder en lang række virkelig gode artikler, både om personer, spændende arter for året og ikke mindst samlede gennemgange af områdets vigtigste fuglelokaliteter. Områdets dygtige fotografer har igen leveret et omfattende og meget flot billedmateriale til rapporten.

Hvis du ikke har set rapporten, så har du nu muligheden for at se den som PDF:  Tidligere rapporter som PDF

Af Poul Erik Sperling

 Da vi lavede bogen Nordjyllands Fugle (1978), var det meningen, at der skulle udkomme en ny udgave hvert tiende år. Det er jo ikke sket her 40 år efter, så det er nok ikke realistisk længere.

For et par år siden besluttede jeg mig for at lave en ny oversigt over hvilke fugle, der er set i Nordjylland. Det gik meget godt de første måneder, men så kørte jeg død i det og kom ikke rigtigt videre. Der er jo mange steder, der skal slås op. Derfor spurgte jeg på en Gråmejsetur, om der ikke var nogen, der ville være med til at mødes en dag om måneden for at udarbejde en sådan oversigt. Det var der: Anders Refstrup, Hans Erik Abildgaard og Ulla Bryanne meldte sig, og nu har vi i halvandet år mød­tes i Golfhuset hver den tredje onsdag i måneden for at skrive og slå op i bøger og på hjemmesider.

af Johnny Laursen

Hvordan opstod ideen om en hjemmeside
Grundlæggende er Nordjyllands Fugle en årbog som er udgivet siden 1971.  De første mange år var årbogen en gennemgang af Nordjyllands fugle.  I 2004 opstod ideen om at tilføje relaterede artikler. I 2005 udkom den først rapport, hvor indholdet var udvidet med 3 artikler.  Alle 3 var artikler om lokaliteter i Nordjylland.  Årbogen blev pludselig mere interessant. Allerede året efter var ideen om artiklerne udviklet til også at omfatte portrætter og større artikler om udvalgte arter. Efterhånden udviklede artikeldelen sig så meget, at der blev et behov for at skære ned på artsgennemgangen.