Af Poul Erik Sperling
Hvad laver Nordvestjysk Ringmærkningsgruppe i dag? Det er det, jeg vil finde ud af en januardag, hvor jeg kører mod Klitmøller i Thy. Her har gruppen altid haft hjemme fra den startede i oktober 1972, hvor to biler med unge mennesker kørte til Skjern for at erhverve sig ringmærkningslicens hos Sigurd Rosendal, der dengang var leder af Dansk Ornithologisk Central.
I dag består gruppen af 19 aktive medlemmer, hvoraf jeg møder fire hos formanden Jan Salmonsen, Klitmøller. Det er derudover Jens Jørgen Andersen, Leo Salmonsen og Tage Leegaard.
Gruppen har ringmærket fugle i området fra Ringkøbing Fjord til Thy og Hanherred samt Mors og Salling. I dag er det mest i Thy aktiviteterne foregår. Der er mærket rigtigt mange fugle gennem årene. Hele 561.078 fugle fordelt på 234 forskellige arter er det blevet til. I 2023 er der kommet fire nye arter med på listen, det er Nordsanger ved Tved, Taigapiber på Agger Tange samt Mosehornugle og Kortnæbbet Gås fanget ved natfangst.
Ringmærkerne arbejder til dagligt hver for sig eller nogle stykker sammen i det nærområde, hvor de bor.
Jan udsender genmeldinger fra fugle, gruppen har mærket, til alle dens medlemmer, så alle hele tiden ved, hvad der indkommer af resultater af gruppens arbejde.
Fra venstre: Jan Salmonsen, Tage Leegaard, Leo Salmonsen og Jens Jørgen Andersen. Foto: Poul Erik Sperling
Gruppen foretager også en CES (Constant Effort Site)-ringmærkning hvert år. Det er en international standardiseret metode, hvor ringmærkningen udføres på samme tid og sted hvert år samt med nøjagtig samme antal netmeter. Lidt ligesom med punktællingerne. Den bruges blandt andet til at bestemme ændringer i bestanden og ungeproduktionen det pågældende år. Den blev udført ved Ove Sø fra 2009 til 2015, og herefter flyttet til Tømmerby Fjord 2016-2023. Den giver nogle fine resultater for ungeproduktionen hos Rørsanger og Rørspurv samt for bestandsforskydninger.
Derudover afholder de hvert år en tredages samling og mærkning. Den foregår altid oppe i Glæde nord for Frøstrup. Ellers koordineres gruppens arbejde med mere gennem formanden, der for tiden er Jan Salmonsen.
Natfangst er en aktivitet, der er i fremgang. Oprindeligt brugte man en stærk lygte til at finde fuglen ved genskæret fra dens øjne og så en ketsjer til at fange den blændede fugl med. Men i dag bruges der termiske kikkerter til at se fuglen, der så igen blændes med skarpt lys og fanges med en ketsjer.
Det sidste nye er, at en fra gruppen har købt en drone med et termofølsomt kamera, så man kan overflyve engarealer uden at jage alt andet op. Når så der er fundet en fugl, bliver den igen blændet med lys og fanget med ketsjer. De har med denne metode blandt andet fanget 13 Tredækkere i 2023 samt mange Skovsnepper, hvoraf to er genmeldt fra Rusland.
Også terner bliver der lavet natfangst på i sensommeren, blandt andet på Agger Tange. Her er det især Fjordterne og Splitterne, og der fanges omkring 2-400 fugle om året. De fanges ved at sætte spejlnet op på stranden og så spille ternernes kald ved nettet. Af Splitternerne er 28 fugle blevet aflæst i alt 41 gange i Sydafrika og Namibia, mens ni er aflæst ved Vestafrikas kyster. En enkelt Fjordterne er blevet aflæst i Namibia.
Hvidskægget Sanger sp., Agger Tange, 26. september 2023. Foto: Arne Urvang
Skestorken har gruppen ringmærket i alle år, siden den vendte tilbage som ynglefugl i 1996. De to største kolonier er på Vår Holm i Limfjorden og Høje Sande i Ringkøbing Fjord. De seneste år er de mærket både med en metalring og en farvering, som kan fjernaflæses med kikkert eller kamera, og dette har givet mange flere genmeldinger. I 2023 blev 49 unger mærket på Høje Sande, og af disse fugle er 21 allerede indtil 31. december 2023 blevet aflæst, blandt andet en i Frankrig og en i Spanien. Der er ikke mærket nogen Skestorke fra Vår Holm i 2023, da nogle unge Havørne forstyrrede kolonien så meget, at der slet ikke blev udruget nogen unger.
Sløruglen er en af de arter gruppen følger intenst. Der er de sidste 10 år mærket 50-138 fugle pr. år. Næsten alle er unger, der mærkes fra redekasser. Der er en meget tæt bestand af Slørugler på Mors og Salling. Ved hårde vintre går bestanden tilbage, men kommer ret hurtigt op i antal igen. Gruppen har for år tilbage opsat rigtig mange redekasser til Slørugler på landbrugsejendomme, og det er fra disse, de fleste unger ringmærkes.
Nordvestjysk Ringmærkningsgruppe har siden 1982 også årligt ringmærket fugle på Færøerne. Der er indtil nu mærket i alt 50.545 fugle deroppe. Det er mest ynglefugle, der er mærket, blandt andet mange Småspover, Almindelig Kjover og Havterner. I de seneste år er det især Lille Stormsvale der er mærket mange af. De fanges om natten ved deres kolonier, hvor man afspiller deres kald. En anden sjov art er Mallemuk, den er der fanget og mærket 37 af i 2023, 11 unger og 26 gamle fugle.
Fra Færøerne kommer også en af de fugle ringmærket af gruppen der er fløjet længst, idet Willy Mardal den 15. juni 2004 mærkede en Almindelig Kjove på Suduroy, som knap otte år senere blev fundet på en strand i Uruguay, 11.569 km fra Suduroy. Tilknytningen til Færøerne skyldes blandt andet, at Willy Mardal havde familie deroppe, flere fra gruppen har været deroppe i ferier og pt. arbejder et gruppemedlem (Johan Funder Castenskjold) på Færøerne.
En meget effektiv måde at fange fugle på i dag er at opsætte net med en lille højtaler, der så udsender kaldelydene for en art, i træktiden fanges mange Løvsanger, Munk og Gråsisken på denne måde. Men også Vindrossel og Sangdrossel går gerne i net med afspiller ved. Digesvalen er også en art, der reagerer på kald, og den er der fanget 300 af alene i 2023.
Stor Tornskade er jo en fugl med faste vinterterritorier i flade landskaber, men nogle få eksemplarer fanges alligevel tilfældigt næsten hvert år. Det sker især i træktiden, hvor de tilsyneladende flyver en del rundt i landskabet og ender så i nettene til småfugle, så i alt har gruppen ringmærket 25 Stor Tornskader.
Hvilke fuglearter, der fanges flest af i Thy, svinger noget gennem årene. I perioden 1972-2016 var nummer 1-3: Grønirisk med 54.544 fugle, Musvit med 30.225 og Landsvale med 25.767. I perioden 2017-2021 er det helt andre arter, der fanges flest af. Fuglekonge med 4.383, Blåmejse 4.328 og Nordlig Gråsisken 4.138 fugle.
Dværgværling, Agger Tange, 9. november 2023. Foto: Arne Urvang
Det er oftest invasioner ved vintertid i Danmark, der giver udsving i antallet. I første tilfælde med de mange Grønirisker er det dog en specifik fangst efter denne art med store fælder og fodring med solsikkefrø. Samtidig blev de fanget i Norge og Belgien efter samme princip. Så det gav mange genmeldinger af arten.
I dag og fremover er gruppens aktiviteter mest koncentreret omkring Thy, blandt andet steder som Ove Sø, Agger Tange, Hanstholm og Svankær. Hertil kommer så CES-mærkningen i Vejlerne, Skestorkene på Høje Sande i Ringkøbing Fjord og Lille Stormsvale på Færøerne. Og selv om gruppen stadig efter 50 år har en fin størrelse, fortæller Jan Salmonsen at nye medlemmer, især unge mennesker, er meget velkomne, og er folk interesserede i at hjælpe med ringmærkning skal de bare kontakte ham.
Gruppen har flere gange offentliggjort artikler om deres arbejde, senest artiklen 'Ringmærkning i efterår 2023' i bladet ’Naturnyt’ nr. 3/2023 (Naturnyt er medlemsbladet for Biologisk Forening for Nordvestjylland). Det største var dog i 2013, da de udgav bogen 'Fugleringmærkning i 40 år'. Den beskriver gruppens opstart og fangstmetoder, og giver en grundig gennemgang af alle de arter, de har genmeldinger fra.