Tekst og fotos Jan Skriver
I 2023 oplevede jeg ved selvsyn et paradigmeskifte i den nordjyske kystnatur, hvor jeg siden 1990’erne har været med til at tælle ynglefugle, primært på holmene i Nibe-Gjøl Bredning Vildtreservat.
Havørnen blev i 2023 en meget synlig og afgørende faktor for ynglesuccesen blandt Skestorke og Ederfugle, ja, formentlig også for flere af de øvrige rugende kystfugle i vildtreservatet.
På Vår Holm, der i 2021 husede 192 par Skestorke i Danmarks ældste og næststørste koloni for arten, jagede mindst tre unge Havørne dagligt og skabte uro og panik, som ørne nu engang gør. Det var første år, hvor adskillige Havørne opholdt sig permanent i området.
Det resulterede i, at Skestorkene opgav deres koloni. En dag i slutningen af april stod alle Skestorkene fra kolonien på bredden af holmen, og så var en flere måneder lang ynglesæson afløst af et omflakkende nomadeliv.
Havørn, Skestork & store måger, Vår Holm, 19. maj 2023
I det hele taget blev 2023 et stressende år for kystfuglene med en markant tilbagegang i yngleaktiviteten blandt danske Skestorke. Den nationale ynglebestand blev næsten halveret i forhold til rekordåret 2021, da knap 600 par ynglede i vores kystnatur. Der kom sidste år slet ingen skestorkeunger på vingerne fra de nordjyske kolonier.
”Vi oplevede i 2023 en helt ny situation på flere af de småøer, der huser kolonier af kystfugle, hvor Skestorken er en af de mest sjældne og sårbare arter. Det nye bestod i, at flere Havørne dagligt opholdt sig på de fuglerige øer, og nogle af stederne jagede ørnene rutinemæssigt blandt de jordrugende fugle. Vi ser klare tegn på, at ørnenes gentagne overflyvninger af nogle af Skestorkens foretrukne øer fik Skestorkene til at opgive deres yngleforsøg for i stedet at flakke omkring, måske på udkig efter nye ynglesteder”, siger Thomas Bregnballe, der er seniorforsker hos Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.
Med omkring 150 ynglepar af Havørn, der siden genindvandringen som dansk ynglefugl i 1995 har fået mindst 1.887 unger på vingerne, er der ørne stort set overalt ved danske søer, fjorde og kyster, hvor Skestorken søger føde og yngler.
”Havørne yngler tidligst, når de er 4-5 år gamle, så de har god tid i deres første leveår. Det er en af grundene til, at op til flere yngre Havørne slår sig ned ved fuglerige lokaliteter, hvor de så i kystfuglenes ynglesæson skaber en helt ny dynamik. I Limfjorden blev fire-fem kolonier af Skestorke forladt i 2023 på grund af ørnenes rutiner med at patruljere og jage flere gange om dagen. Også på øen Langli i Ho Bugt nord for Esbjerg har Skestorkene tilsyneladende opgivet at yngle på grund af Havørne. Sandsynligvis har Skestorke også fravalgt Saltholm i Øresund som yngleplads, fordi der hver dag på øen er adskillige unge Havørne på jagt. I stedet har en lille koloni af Skestorke slået sig ned på den kunstige ø Peberholm midtvejs på Øresundsforbindelsen. Måske har Skestorkene erfaret, at de tæt på biltrafikken er i større sikkerhed mod ørneangreb”, siger Thomas Bregnballe.
Mens nedturen for Skestorken er meget synlig al den stund, at de hvide fugle flakker rundt i flok og bliver observeret på mange ’nye’ lokaliteter, så foregår trængslerne for Ederfuglen mere diskret. Men også her spiller Havørnen en afgørende rolle for dykændernes ynglesucces eller rettere mangel på samme.
Jeg fik syn for sagn på en sejltur i jollen med Hornsgaard Holm om styrbord. Der skete det, at en Havørn i hurtig flugt kom flyvende fra Staun Enge og målrettet satte kløerne i en Ederfugl, der rugede nær bredden af holmen.
Og jeg måtte i 2023 konstatere, at året blev fattigt på succesfulde Ederfugle-kuld i hele vildtreservatet. Der var ræv på Troldholme, hvilket resulterede i, at ikke en eneste Ederfugl fik unger på vingerne på den lokalitet. Den vestligste af Troldholme har ellers talt en koloni på mindst et halvt hundrede par.
Havørne har formentlig været årsag til, at Ederfuglen heller ikke fik noget ud af 2023 på de rævefri øer i reservatet, der de senere år har huset et par hundrede ynglepar. Også fra Venø i den vestlige del af Limfjorden forlyder det, at Havørne har resulteret i en sæson uden Ederfugle-kuld.
På Saltholm i Øresund har Thomas Kjær Christensen, der er seniorforsker på Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, forsket i Havørnenes indflydelse på Ederfuglene.
I foråret 2023 blev samspillet mellem ynglende Ederfugle og jagende Havørne studeret som et led i et pilotprojekt finansieret af Miljøstyrelsen. Hvor meget betyder ørnenes tilstedeværelse for dykændernes ynglesucces, har det overordnede spørgsmål lydt.
I maj 2021 blev der talt 26 unge Havørne og et ynglepar på Saltholm. Da forskerne opholdt sig på øen i foråret 2023, jagede mindst 11 unge Havørne og øens ynglepar dagligt på Saltholm.
”I perioder så vi, at Havørnene fik gåseflokke og andre fugle på vingerne op til 10 gange i timen. Ørnene skabte en massiv uro og var en stressfaktor for alle øens ynglefugle. Vi så eksempler på, at Havørne i lav flugt jagede Ederfugle af deres reder. Og når det sker, kan de store måger komme til fadet og æde Ederfuglenes æg”, siger Thomas Kjær Christensen.
Skestorke forsamlet yderst på holmen, Vår Holm, 19. maj 2023
I det tidlige forår, hvor Ederfugle-hunnerne har brug for at søge føde i det lave vand omkring Saltholm, så de kan komme i god kondition til æglægningen, var Havørnene en stressfaktor, som på de mange daglige jagter gennede Ederfuglene ud på dybt vand. Disse massive forstyrrelser af hunnernes fouragering kan gå ud over fuglenes frugtbarhed, påpeger forskeren.
I flere år har det været kendt, at Havørne har reduceret antallet af ynglende Skarver ved at jage dagligt i fuglenes kolonier. Ved Tofte Sø i Lille Vildmose har dette fænomen været særligt markant, da en koloni, der i 2002 talte flere end 4.000 par, var reduceret til 72 par i 2023. Nedturen er ikke udelukkende sket på grund af ørnene, men de har spillet en ikke uvæsentlig rolle for nedgangen i kolonien.
Nu har Havørnen så fået appetit på Skestorke og Ederfugle. De kommende år vil vise, om det afstedkommer en ny adfærd hos de jagede fugle.
”Den danske ynglebestand af Skestorke, der er verdens nordligste, vil de kommende år formentlig komme til at tilpasse sig den store bestand af Havørne i Danmark ved at etablere mindre kolonier, der er geografisk mere spredt, end det hidtil har været tilfældet. Måske vil flere af ynglefuglene vælge at yngle i buske i stedet for på jorden, hvor de er meget synlige for Havørne”, siger Thomas Bregnballe.
Havørn på nedlagt Ederfugl, Hornsgaard Holm, 19. maj 2023
De seneste 25 år har Skestorken i Danmark ynglet på flere end 20 forskellige lokaliteter i Jylland, to på Fyn og i 2023 også på Sjælland.
Tendensen spås at gå i retning af, at arten som ynglefugl vil sprede sig mere. Indtil nu har Vestjylland og Limfjorden været Skestorkens absolutte kerneområder. I Limfjordslandet har Skestorken de seneste 27 år ynglet på 10 forskellige lokaliteter. I det nordjyske har Mariager Fjord enkelte år budt på to ynglelokaliteter.
Skestorken er begunstiget af de klimaændringer, der spås at kunne få flere sydlige fuglearter til at rykke deres traditionelle udbredelsesområde 400-500 kilometer mod nord.
Skestorken har tidligere ynglet fåtalligt i Danmark i flere perioder i 1900-tallet, men den har haft svært ved at få varigt fodfæste, da den er sårbar over for forstyrrelser, prædation og efterstræbelse.
Skestorken har ynglet uafbrudt i den danske kystnatur siden sin genindvandring i 1996, og den er kommet for at blive et fast element i vores natur. Men Havørnen har vist sig som en faktor, der er med til at bestemme bestandens størrelse og koloniernes beliggenhed.
FAKTA OM SKESTORKEN:
I Europa yngler godt 10.000 par Skestorke. Den nordvesteuropæiske bestand, som de danske ynglefugle er en del af, tæller cirka 8.000 ynglepar. Den har Holland og Vadehavet som sit absolutte kerneområde. Fra Holland har den bredt sig nordpå som ynglefugl til Tysklands del af Vadehavet og til Danmark og videre op langs Vestkysten af Jylland og til Limfjordslandet. Også i England har Skestorken ynglet. I Centraleuropa yngler cirka 1.600 par Skestorke, mens Sydøsteuropa har cirka 1.000 ynglepar i en bestand, der er i tilbagegang.