Af Jens Kirkeby
Som mange nok ved, blev den gode gamle Kuhls Skråpe (Calonectris borealis) for knapt 10 år siden splittet op i to nye arter hhv. Atlantisk Skråpe (Calonectris borealis), som yngler omkring Acorerne, Madeira og Kanarieøerne, og Scopolis Skråpe (Calonectris diomedea), der yngler på øer i Middelhavet.
Begge arter søger uden for yngletiden ud i Nordatlanten og fouragerer i fiskerige havområder i selskab med flokke af andre skråper, stormsvaler, suler og ikke mindst hvaler. Nogle finder ind i Nordsøen og Kattegat – og enkelte når sågar helt ned til Polens kyster. I Danmark er der omkring 60 fund af den gamle Kuhls Skråpe, som nu betegnes Atlantisk/Scopolis Skråpe – eller i daglig tale blot Kuhls sp.
Onsdag den 14. september 2022 fik Danmark så besøg af sin første SU-godkendte Scopolis Skråpe. Fuglen formodes at have taget den sædvanlige skråpetur Kattegat rundt, og den blev set flere steder sydover langs svenskekysten.
Den 14. september kl. 08:47 ankom fuglen fra Kullen til Gilleleje, hvor Eric Schaumburg sad klar til at modtage en ny art for landet. Skråpen blev på hele sin tur dokumenteret med fotos og videoer, også langs Sjællands nordkyst forbi Liseleje og Nødebohuse til Korshage, hvor den endda slog et slag ind i Isefjorden. Kl. 12:15 forlod den Sjælland imod nordvest.
Scopolis Skråpens tur Kattegat rundt. Studier af fotos sandsynliggør, at det kan være samme individ, som har taget turen fra Sverige over Nordsjælland til Skagen. Kort udarbejdet af forfatteren
Scopolis meldes fra Grenen
Fredag den 16. september henad aften melder Rolf Christensen flere gange en mulig Scopolis Skråpe ud på sin Zello-kanal ”Grenen Fuglestation”. Han ser den trække vest langt ude fra kl. 17:34 og en time frem, og sammen med tre andre ser han den tættere på land, hvor den tilsyneladende går til rast med Sulerne kl. 18:36. Rolf bemærker meget hvidt i vingen.
Lørdag den 17. september sker der rykind af mindst 30-40 fuglefolk på Grenen og ude ved Sandormsporet, og man er klar fra solopgang. Tim Hesselballe Hansen ser skråpen 06:24 et godt stykke ude imod vest, men der skulle gå mere end en halv time, før den passerede tilbage tæt på land fra Nordstrand til Grenen. Skråpen blev set i perioder indtil ved 13-tiden, sidst fra Batterivej.
Søndag 18. september sås den fra ved 7-tiden til 10:30-tiden passere frem og tilbage langs Nordstrand og ud til Sandormsvinget.
Mandag den 19. september sås den i 10 minutter ved 10:30-tiden dukke op i det fjerne ud for Nordstrand, hvor den i høje buer fulgtes tæt med en anden helt tilsvarende men ubestemmelig Kuhls-type. Den var dog alene, da den på mellemdistance fløj forbi Sandormsporet en kort tur imod Grenen og vendte om. Fiskeeventyret ved revet var ovre, der var fugletomt og ingen Suler. Scopolis Skråpen forsvandt hurtigt vestpå og blev ikke set igen.
Dag 1. Scopolis Skråpen den 16. september ret tæt på Grenens spids, sidst på eftermiddagen. Vingens hvide underside ses kile sig langt ud i hånden imod vingespidsen. Foto: Erik Christophersen
Svær at kende
De to Kuhls-arter er som tvillinger vanskelige at adskille, og en bestemmelse kræver gode observationsbetingelser og detaljerede fotos. Man kigger først og fremmest på vingens hvide underside, som på Atlantisk har mørk yderste halvdel af hånden, i modsætning til den hvide undervinge hos Scopolis, der kiler sig helt ud i vingespidsen.
Scopolis Skråpen fouragerer her med hævede vinger i en bøl gedal og viser oversiden af hånden. På håndsvingfjerene kan man se små kiler af den artstypiske hvidlige inderste fjer fane på alle hånd svingfjerene og et mørkt bånd langs hån dens bag kant. At lan tisk Skråpe ville vise en helt ensfarvet mørk hånd. Foto fra Sand orm sporet om morgenen lørdag 17. sep tem ber kl. 08:07. Foto: Jens Kirkeby
Er hånden lidt spredt ud som ved fouragering på hævede vinger, kan man på håndens oversiden se lidt af de hvidlige fjerfaner strække sig ud imod vingespidsen hos Scopolis. Ellers er det kun få og små forskelle, som adskiller arterne.
Dag 2, Sandormsporet ved solopgang lørdag den 17. september. Scopolis Skråpen er lige blevet set kortvarigt derude langt imod vest. Sakke, Hjalte og Anders W har en formodning om, hvor den vil dukke op igen. Der skulle dog gå en drøj halv time, før den mødte op, men tæt på – og så var dagen reddet. Foto: Jens Kirkeby