Af Lars Mogensen
Der er rigtigt mange fuglearter, der trækker om natten – også arter som man måske ikke forventer er aktive på det tidspunkt. Vi kender til fænomenet ”trækfald” langs de kystnære områder.
Men også inde over land, som i Midtjylland, er nattrækket forbavsende stort. Det er mine digitale nattællinger et tydeligt udtryk for.
Det er imponerende, hvad man kan høre af nattrækkende arter på et sådant vilkårligt sted i løbet af natten, i dette tilfælde Øby mellem Viborg og Randers.
De fleste kender lyden af trækkende Vindrosler i efterårsnatten. Men hvad er der ellers deroppe i mørket, og hvordan kan dette nattræk observeres?
Det vil jeg beskrive nærmere i denne artikel.
Nattræk, på engelsk Nocturnal Migration (Nocmig), er en spændende del af ornitologien, som vi først er ved at få øjnene, eller måske snarere ørerne, op for her i Danmark.
At registrere, eller snarere lytte til nattrækket, kan foregå på flere måder. Den simple er jo den, hvor man selv er ude i natten og lytte.
Alternativt kan man gøre det mere systematisk, fx ved at sætte en diktafon til at optage hele natten. På den måde fanger man nattens lyde og kan efterfølgende bearbejde data digitalt.
Ganske få steder her i landet, fx ved fuglestationerne ved Skagen, Blåvand og Gedser, foretager man sådanne natoptagelser af trækkende fugle, omend kun i begrænset omfang indtil videre.
Hvis vi kigger på lande som Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig, Spanien, Finland, Estland og til dels Sverige, forholder det sig helt anderledes. Her er de ret langt med Nocmig.
Det er mit håb, at optagelser af nattræk bliver langt mere udbredt herhjemme end det er nu.
For det er virkelig en interessant og udfordrende aktivitet, med mange nye erfaringer, spænding om nattens træk og overraskelser, som kan vente i form af nye arter, fænologi m.v.
Opsætning af parabol i den blå time om aftenen 15. december kl.16:35. Foto: Lars Mogensen
Baggrund og praksis
Selv har jeg altid været optaget af at identificere nattrækkende fugle. Den interesse har for mit vedkommende skiftet karakter i kraft af, at jeg anskaffede mig en Olympus diktafon, som kontinuerligt kunne optage nattens trækkende fugle, alt imens jeg sov i min seng!
Siden har det udviklet sig til, at jeg anskaffede mig en Dodotronic parabol. Dette har været medvirkende til at øge interessen for netop dette felt. Det har givet mange nye overraskende oplevelser og viden om nattrækket, her langt inde i Jylland.
Det næste er så at få skabt et overblik over de optagede kald. For det er her nødvendigt, at optagelserne bliver behandlet i computeren i særlige programmer, der afbilder lydene i et sonogram, det vil sige en visuel repræsentation af lydene.
Her er det altså helt nødvendigt at anskaffe sig diverse programmer på nettet, herunder Audacity og Switch Sound Converter. Vigtige hjemmesider er trektellen.org, hvor man kan registrere træktællinger, og xeno-canto.org, som kan benyttes ved problemer med artsbestemmelsen.
Hvis man vil vide mere om dette, kan jeg anbefale en artikel på DOF Fyn's hjemmeside af Michael Brunhøj Hansen: ”Introduktion til nattræk” fra 2020. Det er en udførlig artikel, som behandler alt om, hvordan man selv kommer i gang og bærer sig ad i praksis i forhold til fx optagelser, udstyr og brug af data.
Nattrækkende Sortænder, Foto: Lars Mogensen
Egne metoder
Jeg vil her kort beskrive egne metoder i forhold til optagelse af nattrækkende fugle.
Mit mål i 2022 har været at optage så meget nattræk som muligt. Det vil sige i praksis at stille parabolen op i skumringen, ca. 45 min. efter solnedgang, hvorefter optagelserne stoppes ca. 45 min. før solopgang næste morgen.
Vejret er i den sammenhæng naturligvis en vigtig medspiller og en afgørende faktor på flere fronter. I praksis betyder det, at fx vindforhold under 4-5 m/s er nødvendige for lydsvage optagelser. Herved undgår man for megen vindstøj fra mikrofoner, omgivende træer, bygninger og lignende.
Desuden foretager jeg aldrig optagelser i regnvejr, udstyret tåler ikke vand, men regn gør det også vanskeligt at adskille kald og regndråber fra hinanden på sonogrammet. Desuden er det jo også begrænset, hvor mange fugle, der trækker i decideret regnvejr.
Herefter kigges sonogrammerne igennem, hvilket varer mellem tre kvarter og halvanden time – måske mere alt afhængig af antallet af trækstemmer.
Undervejs kan der opstå problemer med artsbestemmelsen, idet mange kald er markant anderledes end i dagtimerne. Her er Sortand, Vandrikse, Grå og Broget Fluesnapper gode eksempler på dette. De sidste to arter skal primært erkendes gennem sonogrammer. Så tager det noget mere tid. Men det er jo også en af de faktorer, som gør det spændende. De ukendte stemmer kan altid gemmes, for så at blive bearbejdet senere.
Trektellen er en glimrende, offentlig database, hvor man deler optagelser af bl.a. nattrækkende fugle, samt observationer fra diverse træksteder i Europa, ja faktisk fra hele verden. Dette er mit vigtigste arbejdsredskab. Det er her, jeg sender alle mine data om nattrækket ind. Det er et spændende redskab, hvor man kan få et samlet overblik over sine data på udførlig vis via diverse diagrammer, statistikker m.v. Men selvfølgelig bruger jeg også DOFbasen, hvor de mest relevante iagttagelser indtastes.
Det totale antal observationstimer pr. nat i 2022
I alt er der foretaget 2.362 timers optagelser fordelt over 281 nætter, hvilket svarer til gennemsnitligt 8,4 timers optagelser pr. nat.
Punktdiagrammet viser de antal timer pr. nat, som optagelserne har varet. Som det ses, er flere af optagelserne af kortere varighed, da de er blevet afbrudt undervejs, fx på grund af dårlige vejrforhold i løbet af natten.
Antal estimerede individer i Øby på ugebasis ud fra fordeling af kald
Nedenstående diagram (udtræk fra Trektellen) viser den ugentlige fordeling af estimerede antal individer (gennemsnit pr. time) i Øby i løbet af 2022. I alt er der registreret 17.149 trækkende/overflyvende individer og i alt 50.622 kald, dvs. at der i gennemsnit er optaget 180 kald pr. nat.
Især natten mellem den 18. og 19. oktober var en stor træknat. En nat med overskyet vejr indtil midnat, hvor det klarede op fra nord og med faldende temperaturer i roligt vejr. Denne nat taltes 22 arter, med estimeret 645 individer og 2049 kald noteret i bogen.
I nogle perioder kan manglende data være forårsaget af dårligt vejr, fx blæsevejr over 5 m/s, nedbør samt været påvirket af et par korte ferieperioder.
Det er af naturlige årsager vanskeligt at vurdere et antal af diverse arter i nattemørket, og der må tages højde for flere faktorer, når antal skal anslås. Gåse- og andeflokke, visse vadefugle (som fx spover) kommer typisk i ret store snakkende flokke. Lydfilerne skal derfor lyttes nøje igennem. Man må adskille stemmerne og vurdere antal ud fra det.
Andre arter er mere ligetil, fx Grønbenet Rørhøne og Vandrikse samt Skovpiber og til dels droslerne, som kommer mere spredt hen over natten.
Så når jeg lytter lydfilerne igennem, overvejer jeg, om kaldene kommer fra samme individ eller fra flere forskellige individer. Det prøver jeg at lytte mig rimeligt frem til, dels ud fra erfaring, men også som et reflekteret estimat. Men selvsagt forbliver det stadig et skøn, en vurdering, et estimat. Som oftest lavt sat.
Top 10 over antal individer samt antal kald i 2022
Sortanden, en uventet nattrækkende art
Det var ikke forventet, at Sortand ville være så hyppigt forekommende, som tilfældet viste sig at være. Den er således hørt trækkende i alle årets måneder, omend forsommeren kun havde få individer.
Nedenfor ses de vurderede trækruter for Sortand, registreret ud fra de natoptagelser, som er blevet foretaget forskellige steder i Europa i løbet af efterårsperioden.
Kortet er fra artiklen ”Common Scoters in strange places” fra ”The Sound Approach”, som er en hjemmeside med en udførlig beskrivelse af diverse fuglestemmers identifikation, fx via lydfiler og direkte sammenligninger med sonogrammer. Kortet er reproduceret med tilladelse fra artiklens forfatter Magnus Robb.
Sortand – totalt antal kald på ugebasis, Øby 2022
I alt er 5600 kald registreret i perioden. I figuren ses trækket af Sortand over Øby med antal estimerede individer, vurderet ud fra lydbilledet af optagelserne. I tilfældet med Sortand vil jeg derfor vurdere, at antal optalte kald godt kan ganges med en faktor 10.
Hvis dette er tilfældet, betyder det, at der i løbet af 2022 har været 13.000-17.000 nattrækkende Sortænder over Øby. Og det er vel ikke en urealistisk vurdering!
Lydoptagelserne er foretaget med to adskilte stereomikrofoner, så de fleste fugles trækretning kan følges. Derfor er det muligt at registrere trækretning. Her viser trækretningen sig for Sortanden at være en østlig retning fra januar og frem til maj. Herefter skifter trækket i juli måned til en generel vestlig orientering. Dette træk i sommerperioden juli/august drejer sig formentlig om fældningstræk direkte fra Kattegat til Nordsøen.
Fra omkring månedsskiftet november og lidt ind i december iagttages igen et mindre influx af trækkende Sortænder. Dette skyldes sandsynligvis en ændring til betydeligt koldere vejr fra nordøst i samme periode.
Andre udvalgte arter, antal og trækperioder
Her gives nogle eksempler på udvalgte arters antal og natlige trækmønstre over Øby. Som tidligere nævnt er antallet af individer estimeret ud fra det optagne lydbillede, samt granskning af sonogrammer.
Skovpiber – antal individer på ugebasis, Øby 2022
Kun få Skovpibere bemærkes under nattrækket i forårsperioden og det med helt normal ankomst 24. april. I sensommeren ses en kulmination i månedsskiftet august/september med henved 291 nattrækkende individer. De sidste fire nattrækkende individer høres 25. september.
Vagtel – antal individer på ugebasis, Øby 2022
I alt optages 37 overtrækkende Vagtler. 90% af kaldene bestod af ”Mau-wau”-kald, og de artstypiske sangstrofer ”Wet my lips” hørtes kun kortvarigt mellem de hyppige ”Mau-wau”-kald. Der er registreret tre stationære Vagtler i løbet af perioden, som ikke er medtaget i grafen. Et tydeligt influx af trækkende Vagtler ses efter varmeperioderne omkring 4.-5. juni, 23.-27. juni og igen efter 10.-16. august.
Småspove – antal individer på ugebasis, Øby 2022
Den første del af forårstrækket af Småspove ligger i perioden fra 13. april til 11. maj, med kulmination 23.-26. april. Estimeret antal på 185 trækkende i hele perioden. De optagede flokke af Småspover var meget snakkende, hvilket vanskeliggør estimering af antal væsentligt, og det formodes, at antallet af individer er ret underestimeret.
Næste større trækperiode ligger ultimo juni til primo juli og drejer sig formentlig om returtrækkende hanner. Dernæst starter tredje trækbølge af Småspover i august, dvs. af en lille uges varighed fra 14. til 22. august. Dette træk formodes at bestå af primært ungfugle.
Sangdrossel – antal indiv. på ugebasis, Øby 2022
I alt er der estimeret 1482 trækkende Sangdrosler med kulmination i efteråret de første 14 nætter af oktober.
I marts ankommer de første lokale Sangdrosler 4. marts, hvorefter antallet stiger medio marts. Derefter optræder endnu en trækbølge medio april, som må formodes at bestå af primært nordiske trækfugle. Efterårstrækket starter medio september, og der høres trækkende Sangdrosler langt ind i den milde november måned. Her stopper nattrækket stort set omkring 18. november i forbindelse med den første nattefrost.
Vindrossel – antal individer på ugebasis, Øby 2022
I alt er der registreret knap 7000 kald fra overtrækkende Vindrosler i perioden. Antallet af individer er uden tvivl noget større.
Trækket starter pænt op fra 20. september og kulminerer omkring 10. oktober, omend der indtil medio november høres en del trækkende Vindrosler i natten. Trækket stopper brat op medio november og flader ud inden et mindre kuldetræk iagttages omkring 7. december, hvorefter trækket stort set ophører.
Grå Fluesnapper – antal individer på ugebasis, Øby 2022
Ankomst 1. maj af en ret tidlig fugl. Herefter kun to observationer af trækkende Grå Fluesnapper ultimo maj.
Fra 4. august til og med 18. september er der i alt registreret 39 nattrækkende Grå Fluesnappere, med kulmination 28. august med 12 trækkende individer.
Jernspurv – antal individer på ugebasis, Øby 2022
I alt 156 trækkende Jernspurve er registreret med kulmination natten til 25. september med estimeret 35 individer og i alt 85 kald. Trækket er herefter ret koncentreret i en tre ugers periode indtil 10. oktober.
Dobbeltbekkasin – antal individer på ugebasis, Øby 2022
528 individer er registreret som nattrækkende i løbet af perioden. Antallet er estimeret ud fra ca. 2400 kald.
Det ses, at der er enkelte overvintrende individer i den milde vinter, samt at der flyttes rundt på fuglene i forbindelse med nattefrost medio februar og herefter under et varmefremstød medio april. I sensommeren og efteråret starter de første trækbevægelser medio august og kulminerer først medio oktober måned. Kuldetræk ses i øvrigt fra omkring 8. december og ti dage frem.
Rødhals – antal individer på ugebasis, Øby 2022
I alt er ca. 145 nattrækkende Rødhalse registreret, med en særlig stor observation omkring 25. september mellem kl. 01:00 og kl. 05:00. Her registreredes i alt 46 individer og 95 trækkald. Dette indflux skal sandsynligvis ses i relation til den første alvorlige nattefrost i det sydlige Norge og Sverige omkring 22. september (i øvrigt stort fald på Ertholmene med 450 rastende Rødhalse samme dato). Herefter ses et mere normalt trækmønster gennem oktober og indtil medio november måned, hvor de sidste nattrækkende Rødhalse registreres.
Rødhals, en af de arter som optræder nattrækkende over Øby. Denne er fotograferet i Østerådalen 13. november 2022. Foto: Mette Berg Hansen
Afsluttende bemærkninger og andre arter
Det har været særdeles interessant at følge nattrækket over en lokalitet i Midtjylland. I alt har jeg registreret 92 forskellige overflyvende eller trækkende arter i løbet af perioden. Så der foregår langt mere i de mørke nætter, end jeg havde forventet, og det har naturligvis budt på flere overraskende arter end de allerede beskrevne, som kort skal nævnes her.
Derudover er der en del ukendte kald, som der ikke er blevet sat art på, og hvor det sandsynligvis heller ikke er muligt.
Af mere usædvanlige eller overraskende forekomster nævnes følgende arter:
Rørdrum – Hørt i alt 47 gange med dens hæse kald. Det drejer sig delvist om lokale individer, men uden tvivl også om trækkende fugle i et vist omfang. Antal topper i månedsskiftet juni/juli og i august.
Klyde – Hørt med ét kald 23. april kl. 01:20 og igen med 14 kald 24. juni kl. 23:15.
Strandskade – Antallet af overflyvende/trækkende individer er 37. Ellers er den sjælden i ådalen og er ikke set siden 2019.
Strandhjejle – Hørt med sit bløde "Pleu-ee" kald 18. september kl. 03:28
Islandsk Ryle – Hørt 27. august kl. 23:10 med i alt 11 trækkald.
Enkeltbekkasin – Hørt kortvarigt fire gange 28. april, 30. august, 19. oktober, og 30. november.
Rovterne – hørt med tre kald 23. august kl. 03:30 og igen 30. august kl. 05:02 med fire kald.
Splitterne – Mindst 34 nattrækkende er hørt fra april til august. Med 145 kald som det højeste 27. april og næsthøjeste antal med 115 kald 4. august. Her trak en del igennem mellem kl. 02:39 og kl. 02:56.
Natravn – Hørt overtrækkende to nætter, en i foråret 28. maj kl. 02:57 og en i sensommeren 21. august kl. 23:03.
Stenpikker – To trækkald 22. august kl. 03:30.
Ringdrossel – I alt fem trækkende individer hørt. Fire i forårsperioden og en i efteråret. Trækkald er i øvrigt noget anderledes end det, man hører i dagtimerne. Et hurtigt, lidt groft chrrk-chik-chik-chik-kald.
Broget Fluesnapper – I alt fire trækkende fugle, 18. august kl. 03:10, 2. september kl. 03:05 og to 5. september henholdsvis kl. 00:58 og kl. 01:45.
Korttået Træløber – Syngende kortvarigt 13. og 14. marts i nærområdet om aftenen hhv. kl. 21:50 og 22:38. Altså i totalt mørke! I øvrigt første og eneste registrerede omkring Øby.
Dværgværling – Hørt med et enkelt ”Tik”-kald 3. maj kl. 00:23. Blandt andet dokumenteret ud fra sonogram.
Lapværling – Hørt med syv kald 12. december kl. 01:07.