Af Anders Brinkmann (tekst og fotos)
For første gang siden slutfirserne kom der pungmejseunger på vingerne i Østerådalen i Aalborg. Det blev tilmed til hele to kuld.
Den første Pungmejse dukker op
I april dukkede en Pungmejse op i Østerådalen. Tre gange blev artens fine rørspurveagtige kald hørt, hvorefter den forsvandt sporløst. Trods eftersøgning af fuglen lykkedes det ikke at få den at se. Det var den første Pungmejse i den nordlige del af Østerådalen siden 2005.
En lille måneds tid senere dukkede en Pungmejse op igen, da en han på jagt efter edderkopper og småinsekter blev set på klos hold i den modsatte ende af ådalen. Allerede på dette tidspunkt var det første redebyggeri formentlig i gang. Den pungformede rede blev placeret i hovedhøjde godt gemt i et pilebuskads. Ganske ubemærket stødte en hun til, og midt i maj var de første æg lagt.
Pungmejserede - arkivfoto fra Rærup Slambassinger 2021
En ny rede
Men for pungmejsehannen var der ingen tid at spilde. Så mens hunnen lå på æggene, hastede han videre og påbegyndte et nyt byggeprojekt. Han var tilsyneladende godt tilfreds med nabolaget, hvorfor den nye rede blev placeret under tyve meter fra det første byggeri. Også denne gang i et piletræ, men nu til frit skue i cirka tre meters højde.
I starten af juni stødte en hun til byggearbejdet på den nye rede. Hun godkendte hannens arbejde, og de påbegyndte udførelsen af den rørformede indgang sammen.
Kun få dage forinden var æggene klækket i den første rede. Det kunne derfor godt være samme hun, der hjalp til med det nye redebyggeri. Men det kunne også være en udefrakommende hun, da det er kendt hos Pungmejser, at den ene af magerne kan finde på at stikke af, når det første kuld skal opfodres. Herved får den troløse fugl mulighed for at parre sig med endnu en mage. Men da der ikke blev indsamlet tilstrækkeligt billedmateriale af hunnen, og at rugeperioderne i de to forskellige reder ikke overlappede, var der intet der talte for, at det nødvendigvis skulle være en ny hun.
Pungmejse 1K fodres af ad. han. Østerådalen, 14. juni 2022
Travle dage for en gammel han
Omkring 10. juni forlod ungerne den første rede, og få dage senere vimsede hele syv maskeløse pungmejseunger rundt sammen. Ungerne bevægede sig rundt i den tætte vegetation og hang af og til med hovederne nedad i de yderste grene. Kun hannen sås sammen med sit afkom, hvorfor han må have været på overarbejde. Ikke nok med at han arbejdede på den nye rede, så stod han også for opfodringen af syv sultne fugleunger. En uges tid senere forlod ungerne området.
Omkring 20. juni blev der lagt æg i den anden rede. I den efterfølgende periode gjorde Pungmejserne ikke meget væsen af sig, da hunnen rugede, og hannen blot sås sporadisk. Han blev dog i området, da ingen af magerne som regel forlader andet kuld unger. Omkring månedsskiftet klækkede æggene i andet kuld, og et par uger efter kunne ungerne ses fouragere i området. I de første dage sås de gå til overnatning i reden, men de forsvandt kort tid efter. Dermed kunne to ekstra kuld Pungmejser indskrives i rækken af danske ynglefund.
Den hårdtarbejdende Pungmejse han fra årets yngleforekomst. Østerådalen, 14. juni 2022
Pungmejse som dansk ynglefugl
De første danske ynglefund blev gjort på Sjælland og Bornholm i 1964. Det skete i forbindelse med en større fremrykning mod nordvest i Europa samt etableringen af et større overvintringsområde i Sydfrankrig. Særligt op gennem firserne steg antallet af danske ynglefund med stor hast og toppede med 78 par på landsplan i 1989 og skønnet 150 årlige par under Atlas II (1993-96). Herefter vendte udviklingen, og siden midt-90’erne er der sket en kraftig tilbagegang til 4-8 par de seneste fem år (Christensen et al. 2022).
I nærværende artikel opfattes ynglende fugle som redebyggende, rugende eller ungeførende fugle. Ungfugle i juni-juli betragtes også som lokalt afkom. På træklokaliteter som Skagen medtages disse dog kun i tilfælde, hvor der er øvrige indicier på yngel. Pga. artens komplekse ynglebiologi og indhentning af data fra forskellige kilder må ‘par’ opfattes som en relativ definition.
Ynglefund af Pungmejse i Nordjylland i Atlas II og III
Pungmejse som nordjysk ynglefugl
Det første nordjyske ynglefund blev gjort i Vejlerne i 1969 (Møller 1978; Kjeldsen 2008). Under Atlas II blev der fundet ynglefugle i 16-21 nordjyske kvadrater (heraf fem der ligger i periferien af denne årbogs geografiske afgrænsning), og som det ses på illustrationen, skete der en betydelig tilbagegang frem mod Atlas III (2014-17), hvor arten kun ynglede i tre kvadrater.
Mens området omkring Randers og Hobro udgjorde – og stadig udgør – det jyske kerneområde, så udgjorde Vejlerne i mange år den nordligste bastion. Fra 1983 var der ynglefund hvert år, og i årene 1989-95 toppede antallet med mellem tre og syv par (Kjeldsen 2008). Men i takt med den generelle tilbagegang svandt antallet af ynglende Pungmejser i Vejlerne ind, og i løbet af 00’erne ynglede arten ikke længere årligt i området. De seneste fire år har der slet ingen ynglefund været i Vejlerne. Nogle år end ikke fund af ikke-ynglende fugle. Perioden udgør den længste sammenhængende periode uden ynglefugle i Vejlerne, siden arten for alvor fik fat som ynglefugl herhjemme.
Mens de ynglende Pungmejser forsvandt fra Vejlerne, dukkede der til gengæld ynglende fugle op i Rærup Slambassiner nordøst for Aalborg i slutningen af 2010’erne. Her ynglede de i en femårig periode fra 2017 til 2021. Stimen blev dog brudt i 2022, hvor der ingen Pungmejser blev set på lokaliteten.
Pungmejse 1K. Østerådalen, 14. juni 2022
En nomadisk yngleforekomst
Når en så fåtallig art yngler på samme lokalitet fem år i streg, foranlediges man til at tro, at det må være de samme individer eller afkommet heraf, der vender tilbage til samme lokalitet for at yngle – netop som man ser det hos mange andre arter. Ringmærkningsdata peger dog på, at Pungmejser har en noget mere nomadisk tilgang til valg af ynglepladser (Bønløkke et al. 2006).
I 1986-96 blev der ringmærket 102 Pungmejser i Vejlerne. Ingen af disse fugle blev aflæst i Vejlerne igen i de følgende sæsoner. Et tegn på, at de samme individer altså ikke nødvendigvis vendte tilbage til tidligere anvendte ynglelokaliteter.
Et mere specifikt eksempel er en Pungmejse, der blev ringmærket som ungfugl i det østlige Tyskland i august 1988. Fuglen blev efterfølgende aflæst i Vejlerne i august 1989, hvor den formentlig havde ynglet. Året efter, i juni 1990, blev fuglen så aflæst på Jæren i Norge som landets første sikre ynglefund (Kjeldsen 2008). Denne rastløse adfærd kendes også fra artens tendens til at forlade både mage og afkom, hvorpå den forsøger at stifte en ny familie – gerne på en helt anden lokalitet (Bønløkke et al. 2006).
Det må derfor formodes, at der har været en vis udskiftning blandt de ynglende fugle i Rærup Slambassiner. En påstand, der underbygges af, at hannen fra parret i 2018 var ringmærket, men ikke sås de øvrige år.
Pungmejse han. Østerådalen, 14. juni 2022
Danmark er for vådt og koldt
At Danmark ligger i artens nordvestligste randområde har stor betydning for, at antallet af ynglefund fluktuerer fra år til år. Pga. artens sårbarhed må der derfor også opfordres til at ynglefund først offentliggøres efter endt ynglesæson. Det store sammenbrud siden midt-90’erne skal dog formentlig ses i lyset af klimaændringerne, der har resulteret i flere lavtryk og længere nedbørsperioder (Skriver 2021). I modsætning hertil er Pungmejsen en kontinental art, der er varmekrævende og ikke bryder sig om det våde atlantiske klima.
I år var foråret varmere og med betydeligt mindre regn end sædvanligt. Det skabte ideelle ynglebetingelser i Danmark, hvilket dog kan være svært at se ud fra den samlede opgørelse over ynglefund i år. Men om ikke andet, er det måske forklaringen på, at Pungmejserne i Østerådalen havde held med at opfostre to kuld på i alt ti unger.
Kilder
Bønløkke, J., J.J. Madsen, K. Thorup, K.T. Pedersen, M. Bjerrum & C. Rahbek 2006: Dansk Træfugleatlas. – Statens Naturhistoriske Museum.
Christensen, J.S., T.H. Hansen, P.A.F. Rasmussen m.fl. 2022: Systematisk oversigt over Danmarks fugle 1800-2019. – Dansk Ornitologisk Forening.
Kjeldsen, J.P. 2008: Ynglefugle i Vejlerne efter inddæmningen, med særlig vægt på feltstationsårene 1978-2003. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 102: 1-240.
Møller, A.P. (red.) 1978: Nordjyllands Fugle. – Scandinavian Science Press.
Salomonsen, F. 1965: Pungmejse som ynglefugl i Danmark. – Dansk Ornithologisk Forenings Tidsskrift 59: 41-47.
Skriver, J. 2021: Klimaændringer bremser kolonisering – vådere vejr giver Pungmejsen kolde fødder. – www.dof.dk/om-dof/nyheder?nyhed_id=1967