Af Jan Skriver
Kan én gåseart på forårstræk følge med en anden gåseart og på den måde lære nye veje til jomfruelige yngleområder i Arktis? Og kan mesterlæren udvikle sig til en ny trækrute og resultere i en ny ynglebestand med fremgang?
Svaret er ja, for det er netop, hvad der er sket for flokke af Kortnæbbet Gås, der i det tidlige forår flyver nordpå for at nå ynglepladser på den norske øgruppe Svalbard cirka 1.000 kilometer fra Nordpolen.
De senere år er flere og flere flokke drejet østpå og er via Mellemsverige og Nordskandinavien nået til den russiske ø Novaya Zemlya i Barentshavet.
Det har danske gåseforskere i samarbejde med hollandske, finske og svenske kolleger fundet ud af ved hjælp af GPS-sendere, som har afsløret epokegørende nyt om en fuglearts evne til at omstille sig i takt med ændringer i klima og udbud af føde. Det nye studie er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Current Biology og kan læses i sin helhed her: Rapid formation of new migration route.
Kortnæbbet Gås, arkivfoto fra Trondheimfjorden, Norge, april 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen. Parret i forgrunden, til hørende den oprindelige trækvej, er mærket med en traditionel hals ring (fuglen til venstre) og en GPS-sender. Parret KK9 og 2M har endnu ikke opnået en succesfuld ynglesæson resulterende i flyvefærdige unger. KK9 er ikke set i mere end et år, mens 2M (GPS-fuglen) i april 2023 igen opholder sig ved Trondheimfjorden på vej mod Svalbard.
21 individer af Kortnæbbet Gås blev i forårene 2018 og 2019 fanget ved Oulu i Finland med kanon-net og fik påmonteret halsbånd med GPS-sendere forbundet til telefonnettet og forsynet af strøm fra solceller. GPS-positionerne afslørede derefter, at den ene halvdel fløj mod nordvest til Svalbard, mens den anden halvdel trak mod nordøst til Novaya Zemlya og koloniserede nyt gåseland.
”Det er sjældent, at en fugleart ændrer sit trækmønster og finder helt nye ruter mod ukendte yngleområder, som det er sket hos Kortnæbbet Gås, der i løbet af få år har etableret en ynglebestand på den arktiske ø Novaya Zemlya. Her er temperaturen de senere år steget, så det er blevet muligt for gæssene at kolonisere området”, siger Jesper Madsen, der er professor og gåseforsker på Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.
Men hvordan lykkedes det gæssene at finde ud af, at den fjerne russiske ø i Barentshavet kunne være en mulighed for nybyggergæs? Det er jo ikke et sted, man tilfældigt lægger vejen forbi?
Lille flok af Kortnæbbet Gås lægger an til landing på stubmark ved Trondheim fjorden. Arkivfoto: Jørgen Peter Kjeldsen, maj 2019
”Vi tror, at Kortnæbbet Gås bogstaveligt talt har lært rejseruten af den nært beslægtede Tajgasædgås, som flyver fra deres vinterkvarterer i Nordøstjylland til ynglepladser i Nordskandinavien. Flokke af Kortnæbbet Gås har mødt Tajgasædgås i Lille Vildmose, hvor begge arter i disse år holder til i det tidlige forår inden trækket nordpå. Nogle uerfarne individer af Kortnæbbet Gås har sluttet sig til flokke af Tajgasædgås på forårstrækket, og da ikke-ynglende Tajgasædgæs hvert år fortsætter fra Nordskandinavien og Nordvestrusland til Novaya Zemlya for at fælde deres svingfjer, er Kortnæbbet Gås fulgt med, hvorefter gåsen har opdaget, at den kan yngle på øen. Vi fangede med kanon-net nogle individer af Kortnæbbet Gås på gæssenes rasteplads i Oulu i Finland, satte GPS-sendere på dem, og så fik vi løst gåden om deres nye trækvej fra Nordskandinavien over Kolahalvøen og Barentshavet mod nyt gåseland 1.000 kilometer østligere end deres hidtidige yngleområder”, siger Jesper Madsen.
Kortnæbbet Gås og Tajgasædgås i blandet flok. Arkivfoto fra Tysslingen ved Örebro i Närke, Sverige, oktober 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen. Bemærk fuglen med halsring LB6. Aflæste halsringe kan rapporteres på geese.org, og man får med det samme oplyst fuglens mærk nings sted samt øvrige aflæsninger. LB6 er mærket i Oulo i Fin land i 2019 og til hører den nye østlige trækvej. Den har sammen med sin mage hvert år været ledsaget af unger når den blev aflæst i efterårs månederne – i efteråret 2022 med en ungeflok på hele 5 1K'ere, hvilket er et meget stort kuld for Kortnæbbet Gås. I skrivende stund (medio april 2023) er LB6 atter ved Tysslingen, på vej mod Finland og formentlig også Novaya Zemlya.
Nogle få pionerer blandt gæssene har i løbet af de seneste 10-15 år udviklet sig til større flokke, som flyver mod russiske Novaya Zemlya i stedet for norske Svalbard. Gåseforskeren skønner, at op imod 4.000 individer af Kortnæbbet Gås dette forår vil flyve mod den russiske ø, og at cirka 400 ynglepar vil etablere sig.
”Fortroppen på Novaya Zemlja vil sandsynligvis udvikle sig til en større bestand de kommende år, fordi forholdene langs trækruten til Svalbard er blevet ringere. På forårsrastepladserne i Vesterålen i Norge er der opstået øget konkurrence om føden, fordi den mindre Bramgås er vokset eksplosivt i antal. Det har også spillet negativt ind for Kortnæbbet Gås, at der er opstået konflikter mellem gæs og landmænd i Midtnorge, hvor fuglene på deres forårstræk fouragerer på dyrkede marker. Det har givet mere stress og uro blandt ynglefuglene, der har brug for at være i god kondition, hvis de skal have succes med æg og unger”, siger gåseforskeren.
I Arktis sker der i disse årtier en hurtig temperaturstigning på grund af den globale opvarmning.
I kraft af Golfstrømmen er foråret hidtil kommet tidligere til Svalbard, end det er tilfældet længere østpå i Ishavet. Men klimaændringerne giver nu tidligere afsmeltning af sne også på Novaya Zemlya, hvilket har åbnet nye spisekamre med planteføde og redesteder til Kortnæbbet Gås.
”Gæssene fra Novaya Zemlya har nogle år flere unger med sig efter ynglesæsonen end deres artsfæller på Svalbard. Frugtbarheden og overlevelsen er tilsyneladende større på den russiske ø end på den norske. Det forklarer noget af bestandens hurtige tilvækst. Vores mærkning viser også, at et stort antal gæs fra den oprindelige Svalbard-bestand er skiftet til den nye trækvej. Gæssene lærer tilsyneladende af hinanden og særligt de unge uerfarne individer vil følge ’udbryderne’”, siger Jesper Madsen.
GPS-senderne på gæssene har vist, at fuglene på Novaya Zemlya opholder sig i områder, der under den kolde krig blev benyttet til prøvesprængninger af atombomber i det tidligere Sovjetunionen.
På grund af Ukraine-krigen og den aktuelle politiske situation i Rusland har gåseforskere næppe udsigt til at besigtige de nye gåselandskaber og gøre studier af arktiske fugles evne til at tilpasse sig ændrede forhold.
Men i kraft af moderne GPS-teknologi kan forskerne få et indblik i den arktiske faunas evne til at finde nye veje.
”I en tid hvor klimaændringer og andre menneskelige aktiviteter truer mange arter, er det interessant at opleve, hvordan social læring blandt artsfæller og nært beslægtede arter kan give fordele i en omskiftelig tid. Projektet har vist, at gæssene kan lære nyt, og man kan forestille sig, at andre floklevende dyr som rensdyr, ulve og hvaler kan gøre det samme, så de bedre kan navigere i de problematikker, som klimaændringerne giver dem i Arktis”, siger Jesper Madsen.
Kortnæbbet Gås ad. og 2K, Lille Vildmose, 27. marts 2022. Foto: Mette Berg Hansen. Ungfugle kendes på de afrundede dækfjer på ryg og vinger, hvor forældrefuglene har næsten lige "afskårne" fjer med markant hvid bræmme. Generationerne er nemmest at adskille om efteråret, hvor omhyggelig observation af de enkelte familier bruges til at fastslå årets ungeproduktion på de arktiske ynglepladser.