Af Hans Christophersen og Jan Tøttrup Nielsen
Den danske bestand udvikler sig fortsat ikke. Der findes seks besatte kongeørnerevirer i Danmark – alle fortsat i Nordjylland. Fire par gennemfører yngel, og tre af parrene får i alt fire unger på vingerne. På to lokaliteter holder enlige hanner territoriet. Ved årets udgang er der dog kun ørnepar på tre lokaliteter, idet en ynglefugl findes død i efteråret.
Der har nu ynglet Kongeørne i Danmark i 25 år siden det første yngleforsøg i 1998. I 2017 nåede bestanden op på fire par, men har siden ikke udviklet sig positivt. De følgende fem år har bestanden været på 4-5 par og med en død ynglefugl i Hals Sønderskov i år, er bestanden ved udgangen af 2022 reelt på blot tre par.
Der er umiddelbart ikke flere par på vej, selv om det danske landskab burde rumme mulighed for flere. I perioder ses stationære fugle på lokaliteter i Vendsyssel og på Borris Hede i Vestjylland har en adult fugl nu opholdt sig i tre år, uden at der har været tegn på pardannelse .
Herunder redegøres for ynglesæsonen i de respektive territorier.
Kongeørn i nærkontakt med drone nær Ulsted, september 2022. Foto: Peter Poulsen
Store Vildmose
(redekoordinator Einar Flensted-Jensen)
Nu for fjerde år er kongeørnehannen i Store Vildmose uden mage. Og det selvom han er aktiv med guirlandeflugt i vinter- og forårsperioden. I efteråret ses der to yngre Kongeørne i den sydlige del af Vildmosen, hvilket dog ikke resulterer i pardannelse. Klager over planerne, der muliggør opførelse af 15 store vindmøller med en højde på 150 m kun ca. 3 km fra redepladsen, blev 10/12 2021 afvist af Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet. Måske det i virkeligheden er godt, at aktiviteten af Kongeørn i området ikke øges.
Hals Nørreskov
(redekoordinator Hans Christophersen)
Parret yngler i samme rede som i 2021. Parret får to unger. Da træet er vanskeligt at bestige, forsøges ungerne først ringmærket, da de forlader reden. Her lykkes det at ringmærke den ene 13/7. Begge unger ses flyve over skoven i august. En nu 4K-fugl, der faldt ud af reden i 2019, opholder sig fortsat i skoven. Det betyder, at der i efteråret (som i 2021) opholder sig fem Kongeørne på 6 km2. De to unger forlader dog området allerede i oktober, hvilket er tidligere end normalt. Parret i Hals Nørreskov har siden 2006 opfostret 21 unger og er dermed det mest produktive danske par.
Hals Sønderskov
(redekoordinator Jan Tøttrup Nielsen)
Alt forløber efter planen i februar-maj. Begge forældrefugle (8K) er ringmærkede og har GPS-sendere påsat. 13/6 tjekkes reden. En død unge ligger under reden (35-40 dage gammel). Den er død mindst ti dage tidligere – kun fjer og knogler er tilbage. Ungen ligger på maven – det ser ud som om den er præderet, men den kan også være død i reden og efterfølgende ædt. 22/8 ses begge adulte fugle sidde sammen i en sitkagran. 22/9 findes hannen død tæt ved reden (død 7/9 – ifølge GPS). Da jeg ankommer til stedet, flyver hunnen op tæt ved, hvor hannen lå – hun var klar over, at hannen lå død i skovbunden! Dødsårsagen har ikke kunne fastslås. Nu er der kun en fugl tilbage.
Høstemark Skov
(redekoordinator Thorkild Lund)
2022 blev det sjette år, uden at der kommer unger i reden i Høstemark. Kongeørneparret i Høstemark Skov er nu endeligt indskrænket til en enlig han, idet hunnen antages at være død og er ikke set siden august 2021. I den sene vinter og i foråret bliver hannen ofte set i territorialflugt over skoven, dog uden spor af påbegyndt ynglevirksomhed ved de gamle reder. Lejlighedsvis er der blevet set andre Kongeørne i området, men først medio september blev der kortvarigt set to adulte ørne sammen. 
(begge fotos) Kongeørn adult, Lille Vildmose, 4. september 2022. Foto: Eskil J. Nielsen-Ferreira
Tofte Skov – to revirer:
Tofte Skov NØ
(redekoordinator Hans Christophersen)
Parret gør den rede klar, som blev brugt i 2021. Reden falder dog ned, og parret flytter derfor til en rede, der senest blev brugt i 2018. De får én unge, og i forbindelse med ringmærkning 29/5 findes også et ubefrugtet æg i reden. Der har været opsat redekamera ved reden, og det har således været muligt at følge livet i reden. Det første æg lægges 4/3 og ægget klækker 14/4. Ungen opholder sig på reden sidste gang 5/7. 18/7 ses den flyve fint fra trætop til trætop. Kameraet viser i øvrigt, at ørneparret i høj grad profiterer af, at der opholder sig en ulv i skoven. Der bliver bragt større rester af rådyr, ræv og endda krondyr til reden. Dette er givet rester efter ulvens måltider.
Tofte Skov SV
(redekoordinator Anton Thøger Larsen)
Reden besøges 28/1. Her findes redekanten pyntet med bøgegrene med friske brud, og der høres kongeørnekald i umiddelbar nærhed af reden. Reden besøges igen 18/5. Her ligger der en adult ørn på redekanten, så der er nok unger i reden. Ved besøg ved reden 29/5 ses en mindre unge i træet uden for reden. Ved besøg igen 30/5 findes ungen død under reden, mens en anden unge ses i reden. Den døde unge har hak-mærker, så den er nok smidt ud af den anden unge. 16/6 ringmærkes en unge fra reden og 18/7 ses den siddende i redetræet. Ungen er dog ikke efterfølgende konstateret flyvende og kan meget vel være død.
Rede af Kongeørn i Tofte Skov med rester af blandt andet krondyr, Foto: Redekamera, Jan Tøttrup og Hans Christophersen
Projekt Vildtkamera
På baggrund af blandt andet gode erfaringer med overvågning af kongeørnereder med vildtkamera i de andre nordiske lande, påbegyndte vi i 2020 et projekt, hvor ørnenes ynglesæson om muligt følges på denne måde uden at ørnene forstyrres nævneværdigt.
Formålet med overvågningen er at bidrage til registrering af overlevelse/dødelighed og udskiftninger i den danske kongeørnebestand, idet vi forhåbentlig får mulighed for at aflæse evt. ringe – eller i det mindste se, om fuglene er ringmærkede. Desuden kan billederne bidrage til viden om ørnenes ynglebiologi som f.eks. æglægningstidspunkt, antal æg, rugning, klækning, dødelighed blandt unger og tidspunktet for, hvornår ungerne forlader reden. Endelig giver projektet oplysninger om byttedyr i ungetiden (der bringes ikke føde til reden før æg/æggene klækker).
Kameraerne sættes op inden ynglesæsonen for alvor går i gang – senest 15. februar. I forbindelse med ringmærkning af unger skiftes SD-kort og batterier, og det hele tages ned igen, når ungen/ungerne har forladt reden.
Resultaterne fra projektets første år er omtalt i Nordjyllands Fugle 2020. I 2021 lykkedes det af forskellige årsager kun at overvåge reden i Hals Sønderskov fra 1/6 til 7/10, men i 2022 har der været kameraer ved tre reder i Lille Vildmose – et i Høstemark Skov og to i Tofte Skov. I alt er der blevet taget 25.669 billeder.
I Høstemark viser det sig som ventet, at hannen er alene om reden. Hunnen her er givet død. Der er blevet taget billeder af reden i fire måneder fra 12/2. I begyndelsen bygger hannen fortsat på reden, men ret hurtigt bliver besøgene ved reden mere sjældne og resten af perioden er der langt mellem, at der er Kongeørn på reden.
I Tofte Skovs sydvestlige territorium bliver der optaget knap 6000 fotos i en periode fra 12/2 til 25/4. Hannen i parret er ringmærket – sandsynligvis i Hals Nørreskov. Parret lægger to æg med tre dages mellemrum – 18/3 og 21/3. Om eftermiddagen 18/3 er der ’stort drama’, idet en 2K ringmærket Kongeørn lander på rede-kanten. Den smides dog straks ud af den rugende hun.
Kongeørn 2K (formentlig) med GPS besøger reden i Tofte SV, men jages hurtigt væk, 18. marts 2022. Foto: Redekamera, Jan Tøttrup og Hans Christophersen.
Ud fra GPS-positioner er det næsten givet, at det er GPS-ørnen Toftehun21 der er på besøg. Denne stammer fra det andet revir i skoven. Fuglen er mærket, men det er ikke muligt at se selve GPS-senderen på det blot ene billede. Desværre er der ikke fotos fra den resterende del af sæsonen grundet tekniske problemer. Det skal dog vise sig, at begge æg klækker, men den ene unge bliver smidt ud af reden 29/5 – sandsynligvis af den anden unge. Den anden unge forlader reden i juli, men er ikke set siden.
I Tofte Skovs nordøstlige territorium bliver der taget billeder igennem meget af ynglesæsonen – i alt godt 15.000 – fra kameraet sættes op 12/2 til 25/4 og igen i perioden 29/5 til 9/8. I den sidste periode anvendes to kameraer. Begge fugle i parret er ringmærkede og stammer sandsynligvis også fra Hals Nørreskov. Der lægges æg 3/3 og først ti dage senere lægges endnu et æg. Mens det sidste æg ikke klækker, ses 14/4 en dununge fra det første – altså 41 dage efter at ægget er lagt.
Samme morgen bringer hannen det første bytte til reden (fasan hun), lidt senere endnu en fasan. I alt bringes mindst 49 fødeemner (byttedyr og ådsler) til reden i de nævnte perioder fra ægget klækker og til ungen flyver fra reden. Der opholder sig fortsat en ulv i Tofte Skov, og som i 2021 ses det, at der især i år bringes rester af store byttedyr til reden. De store rester er givet efterladenskaber fra ulvens bytte. Der bringes især dele af både rådyr og temmeligt store krondyrkalve til reden. Resterne er friske (dvs. rødt kød) og stykkerne har en størrelse, som vi formoder Kongeørnen ikke selv kan rykke/hive af, hvilket bekræfter ulvens medvirken. Dette åbner op for et nyt perspektiv, hvor ulven lokalt kan være med til at give bedre livsbetingelser for den danske kongeørnebestand.
En ordentlig mundfuld. Kongeørn indtager benet af et rådyr, 31. maj 2022. Foto: Redekamera, Jan Tøttrup og Hans Christophersen
Ud over Kongeørne og døde fødeemner registreres der også andre dyr og fugle på kameraerne. Fire gange er der registreret mår om natten (to af dem kan bestemmes til skovmår) heldigvis kun når reden har været tom. Af andre prædatorer kan nævnes en adult Havørn (Tofte Skov SV), Ravn flere gange, Krage og Musvåge er blevet fotograferet et par gange. Inden æglægningen i Tofte SV bringer hannen 7/3 en Ringdue til reden. Dagen efter æder Krager dog hele duen i reden. Et par gange er Natugle fotograferet om natten og en enkelt gang opsnappede kameraet en forbiflyvende Spurvehøg. Af andre ’mindre farlige’ arter kan nævnes, at både Ringdue og Huldue ofte ses på billederne, hvor de samler redemateriale fra ørnens rede. Det samme gør sig gældende for Skovskade. Mange småfugle gør det samme. Det er især småfjer og dun, de henter i reden. Det er stort set kun småfugle, der registreres, mens der er æg og unger i reden.