Af Svend Erik Mikkelsen (tekst og fotos)
Hammer Bakker, der er dannet af en randmoræne fra sidste istid, har i mange år mange år været kendt som et regionalt naturområde, der rummer naturværdier af regional betydning. Det har aldrig været erklæret af national betydning. Men der er sket en del i Hammer Bakker i de seneste år, som i al fald har stigende betydning for områdets placering i debatten om naturens udvikling i Danmark.
Det er i Hammer Bakker, at jeg har fået de fleste naturoplevelser. Ingen andre naturområder har jeg opholdt mig så ofte i som her. Jeg har en af landets ældste punkttællingsruter i Hammer Bakker. 20 punkter en tidlig morgen i starten af maj. En tælling jeg både skal tage mig sammen til at stå op til (omkring kl. 04), men også nyder, når jeg er kommet op og er i gang. Jeg har derforuden været på utallige flere-timers-ture og talt, hvad jeg mødte på turene. Jeg har især hver vinter været på ture, og talt hvad der var af småfugle og har naturligvis lagt observationerne ind i DOFbasen.
Det er de almindelige danske ynglefugle, der typisk registreres i Hammer Bakker. Af rovfugle yngler der Musvåge, Duehøg, Spurvehøg og Tårnfalk. Rød Glente ses nu oftere i området, så den forventer jeg etablerer sig. Hvepsevåge har ynglet få gange i løbet af de mange år.
Via et kig på mine mange års punkttællinger, er det overordnede billede, at mange fuglearter svinger fint med landsresultaterne i punkttællingsprogrammet. Men der er også specielle resultater. Fx er Ringdue gået frem med 50% i de 40 år. Solsort er gået frem. Gransanger følger udviklingen på landsplan med fire til syv registreringer på tællingerne i start 80erne, til omkring 15 i de seneste år. Fugle, der er gået mere end 50% tilbage, er fx Skovpiber, Tornsanger, Løvsanger og Gulspurv. Rødrygget Tornskade der var stabil ynglefugl i 80erne, er ikke sikker i de seneste år.
To arter er kommet til. Spætmejse kom i 90erne og Sortspætte kom i 00erne. Hedelærke traf jeg sjældent frem til de seneste to år, hvor den har være der i hele yngleperioden – formodentlig ynglende.
For omkring 20 år siden begyndte jeg at kigge på sommerfugle. Registreringer af dem har jeg lagt ind i Naturbasen. I de senere år har der kørt Atlastællinger på både sommerfugle og guldsmede. Konkurrencen om at finde flest arter må jeg ærligt sige greb mig, men også at finde ud af hvor mange arter, der var i netop Hammer Bakker. Så i sommermånederne ændrer jeg hovedfokus fra at registrere fugle, til at registrere sommerfugle og guldsmede. I de seneste 5 år er humlebier/vilde bier og andre insekter også kommet i mit fokus. Inspirationen har jeg fået ved at deltage i Naturmøderne i Hirtshals, der har sat et nyt ord på dagsordenen i min – og mange andres – bevidsthed: Biodiversitet!
Hammer Bakker blev kendt ud over den nære landsdel, da Den Danske Naturfond opkøbte to store arealer i 2018 og sammenlagde det ene af dem, med hvad Aalborg Kommune ejede i forvejen + et areal ejet af Botanisk Forening. Dette areal ligger øst for sognevejen, Gennem Bakkerne, der går fra Vodskov til Grindsted. Det andet område, vest for vejen Gennem Bakkerne, ligger over mod Sulsted Kirke. De to områder er i dag adskilte, men planen er, at de ved fremtidige opkøb skal forbindes til et stort samlet område.
Egen lille andel i projektet
Jeg har en lille andel i, at Hammer Bakker er på vej til at blive et unikt dansk naturområde. Min andel starter med, at jeg for mange år siden mødte tre mænd, der gik med net for at fange sommerfugle. I første omgang blev jeg fornærmet, da jeg troede, det var samlere på jagt efter sommerfugle, der skulle sættes på nål i en montre. Men de var tre forskere fra Århus Universitet, som ledte efter en sommerfugl: Brun Pletvinge! Jeg var dengang nybegynder i at fotografere sommerfugle og vidste ikke meget om arters forskellighed, og deres liv. De fortalte, at Hammer Bakker var det eneste sted i hele Nordjylland hvor Brun Pletvinge fandtes.
Brun Pletvinge
Den blev ikke fundet den omtalte dag, men det fik mig til at lede i de efterfølgende dage. Jeg fandt den efter nogen søgning. Det der tog mest tid, var at lære hvilke kendetegn jeg skulle iagttage for med sikkerhed at kunne artsbestemme den. Artsbestemmelse foretager jeg ved at fotografere sommerfuglene og så tage hjem og kigge i bøger og på nettet. Er det ikke nok kan man lægge billedet ind i Naturbasens Forum og få hjælp til artsbestemmelsen. Ved dette arbejde lærte jeg efterhånden andre sommerfuglearter at kende, fx flere Perlemor- Blåfugle- og Bredpandearter. Flere af dem er mindst lige så truede som Brun Pletvinge.
På dette tidspunkt (i 00erne) var der gang i kampagner for at redde en anden pletvinge i den danske natur, Hedepletvinge. Dette inspirerede mig til at tænke: Der skal gøres noget for at redde de arter, der stadig er tilbage i Hammer Bakker. Så jeg henvendte mig til Aalborg Kommune og Hede-Danmark for at sikre mig, at de var opmærksomme på situationen og ville lave naturpleje på områderne. Det lykkedes, og der blev også lavet mindre rydninger til gavn for sommerfuglene. Dette skete i begyndelsen af 10erne. Men det var ikke nok syntes jeg, og jeg var ærlig talt skuffet over, at der ikke blev lavet en langt større indsats.
Så skete der helt uventet noget i maj 2018. Som lyn fra en klar himmel blev det offentliggjort: Den Danske Naturfonds køb af Hede-Danmarks arealer, der lægges sammen med Aalborg Kommunes til et stort naturgenopretningsprojekt på 800 ha. Det var en kæmpe overraskelse, og slet ikke noget jeg havde set komme. Det er ikke for meget at sige, at det var en lykkelig dag i mit liv. Ændringen af landskabet er i gang, men det er en lang proces. Landskabet skal åbnes. Granskovsplantagerne, som der er indflettet mange af i Hammer Bakker, skal fjernes. De oprindelige danske træer bevares, og der sættes dyr ud til helårsgræsning og med hegn omkring de indtil nu 200 ha, der er etableret i den østlige del af Hammer Bakker. Der er lavet en film, Organiseret vildskab, af Phie Ambo, om processen fra starten og frem til nu. Den blev vist på TV2 i december 2022 og i en lidt længere udgave i biografer landet over.
Jeg vil vove den påstand, at Hedelærkens genkomst, er det første positive resultat af de forandringer, der er skabt på Naturfondens arealer. Jeg nærer også håb om, at nogle af de tidlige nævnte arter der er gået tilbage, kan få fremgang i de kommende år. Fx Rødrygget Tornskade, Skovpiber og Gulspurv.
Naturdebatten
Såvel projektet i Hammer Bakker som de kommende Naturnationalparker (NNP) er udsat for en voldsom kritik i pressen. Der er forståelige saglige argumenter imod projekterne, men langt den dominerende modstand er efter min mening pøbelkommunikation. Det er, når man bruger stærke overdrivelser, manipulerende fordrejninger af fakta, og bevidst satser på at skabe forargelse. Det fremkalder stærke følelsesmæssige holdninger, der intet har med det faglige indhold at gøre. Biodiversitets-krisens fakta fornægtes, og organiserede grupper kæmper for egne “naturrettigheder” og mangler forståelse for naturlivets rettigheder.
Jeg deltog i debatten om NNP (primært om Tranum NNP) i Nordjyske avis. Det var i denne debat jeg anvendte begrebet: Pøbelkommunikation! Det er pøbelkommunikation, der har ført til pøbelhandlinger som fx når man blander sig i Molslaboratoriets projekt ved at fodre dyrene i deres hellige sag.
Lige efter at omtalte film blev vist, blussede debatten også op om projektet i Hammer Bakker i den lokale ugeavis. Jeg gik kraftigt i rette med de mange påstande og fordrejelser, der også her blev fremført. Vel vidende, at visse hardcore debattører kan man ikke overbevise om deres manglende forståelse, men forhåbentlig nogle af de læsere, der følger med i debatten. Det gør mange i den lokale ugeavis vurderer jeg, ud fra de tilbagemeldinger jeg har fået. Jeg er ikke i tvivl om, at den debat kommer til at vare i mange år frem over.
Hvorfor tage disse kampe. Hvorfor er naturen vigtig?
Naturen er en utrolig kompleks størrelse. Naturprocesser og naturudvikling, der sker over tusindvis af år, er der ingen, der til fulde forstår helheden af. Det er biologerne der har den største faglige viden, og derfor er det dem vi andre skal lytte til. Åbent, for at lære, men ikke ukritisk.
Min viden om livet i naturen er beskeden. Men jo mere jeg har lært, jo mere får jeg respekt for livet i sin helhed. Alt liv fra planter over hele dyreverdenen til mit eget liv. Det er ikke længere bare interesse for fugle, geologi og landskab, botanik, universet, sommerfugle og andre insektarter, som jeg har haft interesse for. Det der er vokset frem, er en kærlighed til livet i naturen! Det fantastiske liv der er på den lille klode vi lever på og mishandler på det groveste. Men selve livet, naturens liv, er fantastisk. Det er så fantastisk, at det er værd at kæmpe for at livet skal bevares og ikke ødelægges.