Af Esben Sloth Andersen
Årbogen Nordjyllands Fugle beskæftiger sig næsten aldrig med fuglesygdomme, men i år gør vi en undtagelse. Fra slutningen af oktober 2021 og i hele 2022 har der nemlig været den anden bølge at det hidtil største udbrud af dødelig fugleinfluenza blandt fugle. Denne bølge ramte især kolonirugende fugle. Den første dødelige influenzabølge hærgede i 2020/2021.
Den offentlige omtale af dødelig fugleinfluenza har mest drejet sig om spredningen af sygdommen fra vildfugle til fjerkræbesætninger. Desuden kan den nuværende form for dødelig fugleinfluenza i meget sjældne tilfælde være dødelig for mennesker; og virusmutationer kan i fremtiden måske give anledning til en katastrofal menneskelig influenzapandemi. Disse perspektiver indgår imidlertid ikke i min artikel. Den koncentrerer sig i stedet om udbredelsen og effekterne af den dødelige fugleinfluenza for særlig hårdt ramte fuglearter som fx gæs, svaner, Suler og mågefugle. Døde eller svækkede individer af sådanne arter ædes af flere slags rovfugle, som derved bliver smittede og oftest dør.
En endnu frisk Sule, Hanstholm, 9.april 2022. Foto: Henrik Haaning Nielsen.
Fugleinfluenza blandt kolonirugende fugle i Nordjylland
Den anden bølge af dødelig fugleinfluenza viser sig for enkelte arter som en ekstrem stigning i DOFbasens observationer af døde fugle i Nordjylland. I 2021 rapporteredes langs den nordjyske vestkyst om seks døde Suler, mens der i 2022 blev fundet 364 døde fugle. De største observationer var 23/6 53 Kandestederne (CFM) og 12/8 41 Havet ud for Flade Sø og Agger By (SN). Blandt de døde Suler var nogle ringmærkede i Storbritannien (Statens Naturhistoriske Museum 2023).
I 2021 var der kun én død Splitterne, mens antallet i 2022 var 61 – næsten alle fra Hirsholmene, heraf 27 døde fugle i den korte periode 1/7-4/7 (KTP). Det bemærkes, at en massedød i splitternekolonien på Krik Sandø ved Agger Tange ikke er rapporteret i DOFbasen – selv om der i 2022 bl.a. blev fundet 500 døde unger og 20 døde voksne fugle (DOF Nyhed 21/6 2022).
I 2021 var der kun syv døde Sølvmåger, mens tallet for 2022 var 478 døde fugle. De fleste blev fundet på Hirsholmene og Deget. Alene i perioden 6-15/7 var der 281 døde fugle på Græsholm, og 29/7 var der 79 døde på Deget (KTP). De koncentrerede fund i 2022 peger på død efter sygdom. Men Sølvmågerne var også prægede af et mindsket fødegrundlag efter nedlæggelsen af de danske minkfarme i november 2021, så der bør foretages en nærmere analyse.
De angivne antal fra DOFbasen udgør kun toppen af bjerget af døde fugle i 2022. Det er imidlertid først i ynglesæsonen 2023, at vi kan få et billede af den fulde effekt på bestandene af de berørte fuglearter. Allerede før denne ynglesæson kan der alligevel siges meget om den dødelige fugleinfluenza i 2022. Den mest pålidelige kilde er data fra Fødevarestyrelsen om resultaterne af laboratorieundersøgelsen af virusforekomsten i et begrænset antal vilde fugle (FVST 2023).
Hertil kommer, at influenzaudbruddet selvfølgelig ikke var et isoleret nordjysk fænomen. De fleste af de berørte arter er trækfugle, og smitten er i sidste ende medbragt fra udlandet. Den dødelige fugleinfluenzavirus har mellem 2020 og 2022 haft meget alvorlige virkninger for vilde fugle i Europa, Asien, Afrika og Nordamerika. Det har givet anledning til mange undersøgelser, som kan bidrage til forståelsen af virussygdommens generelle karakteristika og dens effekter i Danmark.
Unge af Havørn død af fugleinfluenza ved Råbjerg 3. juli 2022. Foto: Anette Reinholdt
Overvågningen af dødelig fugleinfluenza
Den første molekylære beskrivelse af en dødelig fugleinfluenzatype blev lavet i 1996 på væv fra en gås i Kina. Denne type fugleinfluenza har siden 2003 spredt sig i stadig større internationale bølger blandt både vildfugle og tamfugle. Det hele kulminerede som nævnt i 2020-2022. Undervejs er der blevet udviklet stadig mere forfinede klassificeringer og laboratoriebestemmelser af fugleinfluenza. Der er også udformet obligatoriske regler for landenes løbende overvågning af dødelig fugleinfluenza.
Hvis vi fx finder en død Havørn, kan vi ikke være sikre på, at den er død af dødelig fugleinfluenza. Vi skal undlade at røre ved fuglen og i stedet give besked til myndighederne, som vurderer, om den skal afhentes til laboratorieundersøgelse eller bare destrueres. Deres metoder svarer til dem, der kendes fra coronapandemien.
En prøve fra fuglen kan testes positiv eller negativ for en bestemt virustype, men overvågningen af fugleinfluenza forudsætter normalt en PCR-test. Denne test bestemmer sekvensen af hele eller dele af influenzagenomet, og den kan derved fastslå forekomsten af alle de forskellige virustyper. Undersøgelsen kan bl.a. vise, om der er tale om virus for den dødelige fugleinfluenza, der formelt kaldes Højpatogen Aviær Influenza (HPAI). Virus findes også i en relativt uskadelig form, der giver Lavpatogen Aviær Influenza (LPAI). Men LPAI-virus overvåges også, fordi den efter en del mutationer kan transformere sig til en farlig HPAI-virus.
Den slags højpatogen fugleinfluenza (HPAI), der har været altdominerende under fugleinfluenzaen i Danmark fra slutningen af 2021 og frem, kaldes H5N1, mens
højpatogen H5N8 dominerede i 2020 og første halvdel af 2021. Disse navne refererer til to proteiner på overfladen af viruspartiklerne (H og N), der er afgørende for deres evne til at trænge ind i og komme ud af deres værtsceller i fuglene (ligesom spikeproteinet hos coronavirus er afgørende for smitteevnen blandt mennesker).
H- og N-proteinerne findes i mange subtyper – som fx H1, H5 og H7 samt N1, N7 og N8. De kan rekombineres, så fx H5 kan findes sammen med fx N1 og N8 (dvs. H5N1 og H5N8). Afgørende for udviklingen af HPAI-virus er effektiviseringen af den lille del af H-proteinet, der kløves under indtrængningen i værtscellen. Denne effektivisering kan kun ske i H5- og H7-subtyperne, så det er især dem, der overvåges. Det er mutationer i H5-kløvningsområdet, der kan ændre lavpatogen H5N1 til højpatogen H5N1.
Det er Fødevarestyrelsen, der i samarbejde med Statens Serum Institut, Københavns Universitet og andre, overvåger og undersøger forekomsten af fugleinfluenza i vilde fugle (Liang & Hjulsager 2022). Overvågningen er en del af det EU-baserede overvågningsprogram for fugleinfluenza, der har været gennemført efter et mindre HPAI-udbrud i 2003.
Resultaterne af denne type influenzaovervågning dækker ikke epidemiens samlede omfang blandt vilde fugle. Den viser i stedet gennem stikprøver landsudbredelsen og artssammensætningen af de forskellige subtyper af HPAI og LPAI. Resultaterne af de individuelle laboratorieprøver offentliggøres løbende, og de er sammenfattede per måned, kvartal og år siden 2006 (FVST 2023). Tilsvarende data findes for de fleste europæiske lande.
Basis for overvågningen er resultaterne af laboratorieanalyser af undersøgte fugle fra hele Danmark. Tre eksempler fra Nordjylland er: 18/3 2021 Vandrefalk med H5N8, Aalborg Kommune; 11/4 2022 Havørn uden virus, Mariagerfjord Kommune; og 3/7 2022 Havørn med H5N1, Frederikshavn Kommune. Ud over kommuneangivelsen findes GPS-koordinater, der bruges ved produktionen af udbredelseskort.
Figuren viser resultaterne af undersøgelsen af vilde fugle fra Nordjylland i 2022. Dette kortudsnit viser ikke ikke alle de mulige laboratorieresultater. Der er ingen lavpatogene versioner af H5 og H7. Der er en enkelt blå prik ved Viborg for en fugl med en anden virustype end H5 og H7. De mange grønne prikker viser, at mange fugle døde uden at have nogen form for fugleinfluenza. De røde prikker repræsenterer prøver med højpatogen H5 eller H7, som i 2022 stort set alle havde typen H5N1. Disse røde prikker repræsenterer 62 døde fugle med HPAI-virus.
Laboratorieanalyser af døde vilde fugle i Nordjylland m.m. i
2022 (FVST 2023). Røde prikker markerer PCR-tests, der var
positive for højpatogen influenzavirus. I 2022 var de stort set
alle af typen H5N1.
Vi kan starte med at sammenligne kortet og de bagvedliggende data med de allerede præsenterede DOFbase-data om Sule, Splitterne og Sølvmåge. De 364 døde Suler langs Vestkysten er godt repræsenterede med mange røde prikker, der i alt dækker 38 individer. Derimod er der kun tre undersøgte og HPAI-positive Splitterner. De er fra midten af juni og stammer fra den nævnte massedød på Krik Sandø, mens der ikke er undersøgte Splitterner fra Hirsholmene. Der er heller ingen undersøgte Sølvmåger fra Hirsholmene, og de fem undersøgte nordjyske Sølvmåger havde ikke fugleinfluenza. Men der var seks HPAI-positive fra resten af Danmark.
Fødevarestyrelsens tal viser tydeligvis kun toppen af den nævnte top af bjerget af HPAI-ramte fugle i 2022. Men selv om kortet og dataene er meget langt fra at være dækkende, så giver de alligevel en fornemmelse af spredningen og artssammensætningen af HPAI-fuglene. Hav- og vandfuglene er særligt udsatte for fugleinfluenza, fordi de lever tæt sammen i kolonier eller flokke. De er repræsenteret af HPAI hos Sule med 38 individer, Splitterne med 3, Havterne 1, Mallemuk 1, Knopsvane 4, Sangsvane 1, Gråand 3 og Fiskehejre 1. Hertil kommer fugle, der sandsynligvis er smittet af deres byttedyr: Musvåge 8 (fra 31/1 til 31/12), Havørn 1 (3/7 Råbjerg-området), Vandrefalk 1 (30/1 i Nørresundby) og Stor Hornugle 1 (14/4 1 SV for Skive).
Enhver fugleinfluenzaepidemi slutter på et tidspunkt. Men det bør bemærkes, at HPAI-udbruddet er fortsat ind i 2023. Således registrerede Fødevarestyrelsen i første kvartal af 2023 ti nordjyske fund af H5N1: tre Bramgås, tre Kortnæbbet Gås, en Knopsvane og tre Musvåge. En tidligere bølge af udbruddet forekom i slutningen af 2020 og i det første kvartal af 2021. Da var der tale om højpatogen H5N8-virus, der i Nordjylland dræbte mange gæs og måger samt bl.a. tre Vandrefalke.
Død Sule, Skiveren, 22. juni 2022. Foto: Jan Skriver
Internationale erfaringer og perspektiver
Udbruddene af højpatogen fugleinfluenza udfordrer den klassiske opfattelse af fugleinfluenza. Denne opfattelse er, at lavpatogene former hele tiden eksisterer blandt især svømmeænder i Østasien. Disse ænder lever tæt på hinanden og påvirkes normalt ikke nævneværdigt af sygdommen. Virus udskilles med afføringen til vandet og smitter derved andre svømmeænder; og smitten kan spredes langt af trækfugle, der ikke er alvorligt syge. Mere alvorlige problemer opstår ifølge denne opfattelse, hvis og når den fredelige influenzatype etablerer sig blandt og undergår mutationer i andre vildfuglearter og i tamfugle.
Den nye højpatogene fugleinfluenzavirus kan imidlertid direkte og effektivt angribe de fleste fuglearter, og den kan spredes på mange måder, fordi alle fuglens organer kan inficeres. Desuden er HPAI-virus så smitsom, at nogle få fugle kan sprede den fra land til land. Således er Vestkystens døde Suler i 2022 kommet fra Storbritannien, hvor der bl.a. var et stort HPAI-udbrud og massedød i verdens største sulekoloni (Bass Rock).
De internationale erfaringer bekræfter, at nogle arter rammes meget hårdere end andre. Det afgøres af en række demografiske, epidemiologiske og økologiske karaktertræk hos arterne. Det bedste karakteristikum er, om artens individer lever meget tæt på hinanden i ynglekolonier (som Suler) eller i tætte flokke af fouragerende fugle (som gæs). Men også solitære rovfugle og falke rammes, hvis de æder flokfugle, der er svækkede eller døde af HPAI.
Bedst undersøgt er de kolonirugende fugle. Et eksempel er Splitternen. I Danmark ramtes ikke bare de to store nordjyske kolonier (Krik Sandø og Hirsholmene), men også Sprogø-kolonien havde bekræftede H5N1-tilfælde blandt de 119 døde fugle, der fandtes 12/6 2022 (JSA). Smitten er sandsynligvis kommet fra det grundigt undersøgte Holland, hvor der i maj og juni i nogle store splitternekolonier konstateredes op til 100% dødelighed og stort ingen overlevende unger (Rijks m.fl. 2022).
Konsekvenserne af HPAI-udbruddet i 2022 kan som nævnt først vurderes grundigt i ynglesæsonen 2023 og i de efterfølgende år. Men der er god grund til at være bekymret. Individerne af de hårdest ramte fuglearter lever meget længe og får årligt kun få unger. Så det kan tage mange år at genoprette hårdt ramte fuglebestande. Desuden synes dødelig fugleinfluenza efterhånden at være et tilbagevendende fænomen.
Om det fortsætter i fremtiden, ved vi simpelthen ikke. Men det er ikke helt usandsynligt – for fugleinfluenzavirus forandrer sig hele tiden og begrænser derved opbygningen af immunitet.
En endnu frisk Splitterne, Skagen , 14. juni 2022. Foto: Erik Christophersen
Referencer
FVST 2023: Fugleinfluenza beredskab. – Fødevarestyrelsen. https://ai.fvst.dk
Liang, Y. & C.K. Hjulsager 2022: Overvågning af aviær influenza i vilde fugle i Danmark 2021. – Statens Serum Institut.
Rijks, J.M. m.fl. 2022: Mass Mortality Caused by Highly Pathogenic Influenza A(H5N1) Virus in Sandwich Terns, the Netherlands, 2022. – Emerging Infectious Diseases 28: 2538-2542.
Statens Naturhistoriske Museum 2023: Dansk Trækfugleatlas. – https://dk.birdmigrationatlas.dk/