Header

Af Jan Tøttrup Nielsen

Kongeørnen yngler i Danmark fortsat kun i Nordjylland og har i alt ynglet på syv forskellige lokaliteter i perioden 1998-2020. I 2020 ynglede der fem par og på en sjette lokalitet er kun hannen tilbage. Bestanden i Danmark klumper sig sammen, og i Lille Vildmose, som var den første ynglelokalitet i Danmark, yngler der nu tre par i et område på 73 km2.

Bestanden bliver nøje fulgt, ofte helt ned på individniveau, idet vi næsten har styr på alle individer i ynglebestanden samt flere af de enlige fugle. Siden 2009 er næsten alle udfløjne unger ringmærket. Fra 2019 indgik vi i det skandinaviske farvemærkningsprojekt, så alle unger udover en ZM-ring på højre ben også får en farvet års-ring på venstre ben. Årets to unger fra Tofte SV fik også påsat GPS-sender og vi har kunnet følge deres færden efterfølgende. Jeg indsamler årligt byttedyr og fældefjer til individbestemmelse og DNA-analyser fra alle lokaliteter. I 2020 påbegyndte Hans Christophersen og jeg et nyt projekt med opsætning af vildtkamera ved rederne, primært for at aflæse ringe på ynglefugle, undersøge hvad der sker ved de par, som ikke får unger på vingerne og se hvad ungerne bliver fodret med og hvor ofte der fodres.

Følgende personer: HAC, TC, TL, EFJ, FA, ATL har udover jeg selv bidraget med mange oplysninger om ynglesæsonen 2020.


Juv. Kongeørn, Tofte Vesterskov 27. juli 2020. Foto: Jan Skriver

Ynglesæsonen i 2020

Der blev som nævnt registreret fem yngleforsøg i 2020. Et yngleforsøg definerer vi som en lokalitet, hvor der er registreret to fugle (et par) og en påbegyndt rede. I det følgende gives en kort beskrivelse af de enkelte ynglelokaliteter i 2020.

Hals Nørreskov: Den skadede unge fra 2019 ses på lokaliteten frem til 4/6, hvor den ses i en noget ynkelig forfatning for sidste gang i en lang periode, men i løbet af efteråret registreres den igen flere gange. Den er let genkendelig pga. den skadede vinge. Ungen opholder sig formentlig på lokaliteten hele året.

Parret, som består af de samme fugle som i 2019 (hvor en ny adult han overtog efter den gamle han, som døde i efteråret 2018), bygger en ny rede i en rødgran 10 m fra reden i 2018. 3/6 ringmærkes en han-unge 54 dage gammel. Under byttedyrsindsamling 9/7 og 12/8 ses parret og ungen fra 2020. Den primære føde er Fasaner.

Hals Sønderskov: Parret er samme fugle som i 2019, begge med GPS-sender og mærket med DK-ringe. Hannen er ungen fra Høstemark Skov 2015 og hunnen er ungen fra Tofte Skov 2015. Parret bruger samme rede i en bøg som i 2018 og 2019.

7/6 farvemærkes en 55 dage gammel hun-unge. Ungen ses under byttedyrsindsamling 9/7 og 12/8. Primære byttedyr er Fasaner.

Høstemark Skov: Det gamle par bruger den samme rede i en rødel som i 2019. Parret får for fjerde år i træk ingen unger (se under vildtkamera).

Tofte Skov NØ: Parret bruger samme rede i en skovfyr som i 2019. Parret lægger to æg, men får ingen unger. Begge fugle i parret er mærket med DK-ringe og er søskende fra Hals Nørreskov.

Tofte Skov SV: Det nye par yngler for første gang og bruger den næsten nedstyrtede rede i bøg fra 2014, som udbedres betydeligt. Hannen er mærket med DK-ring og er derfor ungen fra Hals Nørreskov 2016. Hunnen er måske den gamle hun fra 2015. To hanunger farvemærkes og påsættes GPS-sender 3/7. Begge unger flyver fra reden og ses i området resten af året. Primær føde er tamhøns, som hentes i hønsefarm 3,4 km fra reden.

Udover de fem ynglelokaliteter er der faste Kongeørne på yderligere to lokaliteter i Vendsyssel: I den nordlige del af Jyske Ås er der frem til medio marts to Kongeørne. Den ene er en 6K hun (E13), som er ”bly-ørnen” fra 2019 (se Nordjyllands Fugle 2019). Denne er dog sandsynligvis død, da den ikke ses senere og trods ihærdig søgning i hele området ikke er fundet. Denne er sammen med en 2K hanunge (E22), som er ungen fra Tofte Skov NØ 2019 med en GPS-sender, som ikke virker (siden efteråret 2019). E22 har mere eller mindre fast ophold på lokaliteten hele året.

I Store Vildmose ses i 2020 kun hannen (8K) ved redelokaliteten.  Det er den samme han, som etablerede lokaliteten i 2015, ørnen er ikke mærket. Hunnen forsvandt i løbet af april-maj 2019 og er ikke set siden. Hannen har hele året, især i begyndelsen af yngleperioden, forsøgt at lokke en hun til. Hannen er især i februar-april set i guirlande-flugt over redelokaliteten og på vildtkameraerne ses hannen bygge på reden samt sidde og kalde fra reden.

Når man ser på havørnebestandens udvikling i Danmark, kan det undre én, at den danske kongeørnebestand næsten står stille, til trods for en god ungeproduktion. I mine øjne ser det ud til at der er ”ugler i mosen”. Der er kun to lokaliteter, hvor det ser naturligt ud. Både i Hals Nørreskov og Høstemark Skov er ynglefuglene gamle, mens der på de øvrige fem registrerede ynglelokaliteter sker/skete en foruroligende/unaturlig stor udskiftning blandt ynglefuglene, som f.eks. i Tofte Skov. Her er der siden 2005 og frem til 2020 forsvundet mindst seks ynglende ørne fra bestanden. Vi ved ikke, hvad der er sket med de seks ørne, men hannen fra 2015 blev fundet skudt. I Store Vildmose er der forsvundet (døde?) to ynglende hunner i perioden 2016-2019.

E20 – endnu et dødsfald i 2020

25/5 om aftenen bliver der set en Kongeørn på Gl. Toftegårdsvej 1300 m syd-for Blokhusvej (Hvidebro). Den kan ikke flyve og ender med at ”løbe” ind i krattet. Jeg får af Peter Kristensen meldingen kl. 21:30. 26/5 kl. 10:30 finder vi (Peter Kristensen og jeg) ørnen siddende på en lille forhøjning lidt inde fra vejen. Den ser syg ud og begge vinger ”hænger”. Den indfanges let og gør ikke meget modstand. Den er tynd/spids, vejer kun 2050 g og virker syg. Ørnen er mærket af mig 3/6 2018 i Hals Nørreskov.

Jeg tager Kongeørnen med og sætter den i en voliere (se foto). Kl. 14:00 får den væske og lidt mad bl.a. vagtelindmad, men efter en times tid gylpes det op igen. Den sidder fortsat på en pind, men har det skidt. Kl. 21:30 tjekkes den igen, den har ikke spist noget og den tvangsfodres derfor.


E20 sat i pleje – forgæves. Den døde senere pga. en svampeinfektion i luftvejene. Foto: Jan Tøttrup Nielsen.

27/5 kl. 05:30 har den det dårligt, den vil/kan ikke sidde og lægges på gulvet. Det gør den stadig kl. 7:00, men kl. 9:00 er den død.

Da Kongeørnen findes i et problemområde med bl.a. giftudlægning, får jeg den røntgenfotograferet for derefter at blive sendt til DTU for nærmere undersøgelse af dødsårsag. Røntgenbilleder viser ingen tegn på vold/fragmenter, og undersøgelser på DTU viser ingen tegn på gift. Konklusionen fra DTU er at Kongeørnen er død af en kronisk svampeinfektion med Aspergillus fumigatus i respirationsorganer og med spredning til andre organer. Der påvises ingen tegn på fugleinfluenza. Dette er nu den tredje Kongeørn, vi har fået undersøgt, som viser sig at være død af en svampeinfektion i luftvejene.

 

Konkurrence mellem Kongeørn og Havørn – foreløbige resultater

Jeg er interesseret i at se, hvilken indflydelse de to store ørnearter har på hinanden. Topprædatorer, der er generalister, vil uundgåeligt konkurrere med hinanden, og her er der en oplagt mulighed for at se, hvor stor konkurrence der er mellem Kongeørn og Havørn, bl.a. omkring føde, men også yngelhabitat og tolerancen over for hinanden.

Der er stor forskel på, hvad de enkelte par af både Kongeørn og Havørn lever af, afhængig af lokaliteten og af de enkelte individer. Først og fremmest afhænger det af hyppigheden af de enkelte arter af byttedyr på lokaliteten, men også tilgængeligheden af arterne spiller en stor rolle, og noget tyder på, at nogle individer specialiserer sig mere eller mindre i enkelte byttedyrsarter.

Der er nu (2003-2020) indsamlet 2275 byttedyr fordelt på mindst 82 arter hos Kongeørn (syv lokaliteter) og 454 byttedyr fordelt på mindst 49 arter hos Havørn (seks lokaliteter). Undersøgelsen dækker kun yngletiden, dvs. fra februar til september-oktober. Føden i vinterperioden (udenfor yngletiden) er givetvis en noget anden, da artssammensætningen er noget forskellig i fourageringsområderne. Desuden lever begge ørne især om vinteren af ådsler.

Foreløbig er de mest interessante data fra området Lille Vildmose, hvor der i 2020 yngler to par Havørne og tre par Kongeørne. Her er et område på ca. 73 km2, hvor begge arter lever og finder/fanger deres føde. Havørnen fouragerer også en del ved kysten/havet ud for Lille Vildmose, mens Kongeørnen stort set ikke kommer uden for ovennævnte område.

Udover ynglefuglene er der i perioder flere ikke-ynglende individer af begge arter i området (Havørn op til 12, Kongeørn 1-3).


Så er jeg klar til byttedyrsindsamling – Tofte Skov NØ 2019. Af byttedyr ses bla. Vildsvin (gris), Rådyr (lam), Pindsvin, Hare, Krikand og Skovhornugle. Foto: Jan Tøttrup Nielsen

I Lille Vildmose er der registreret 666 byttedyr fordelt på mindst 64 arter hos Kongeørnen og 177 byttedyr fordelt på mindst 21 arter hos Havørnen. De eneste byttedyr, der ikke overlapper, er fisk, som kun er fundet ved Havørnen. Byttedyrsoversigten viser, at de to arter fouragerer meget de samme steder og har mange fælles byttedyr (Fig. 1). Generelt tager Havørnen større byttedyr end Kongeørnen, mens Kongeørnen formår at tage byttedyr, som er hurtigere. Kongeørnen er en mere effektiv jæger og har derved et større spektrum af byttedyr. Det, der hovedsagelig gør, at de to arter i Lille Vildmose fouragerer på mange af de samme byttedyr, er, at der pga. habitatet er mange byttedyr (især fugle), der er knyttet til vand. Dette gør, at der i Lille Vildmose i nogen grad er en konkurrence om byttedyrene. 2020 er det første år med tre par Kongeørne og to par Havørne. Der kan måske være et par Havørne mere, men så er der også fyldt op. Det blev i år til to udfløjne unger hos Kongeørnen (et kuld) og tre udfløjne unger hos Havørnen (to kuld), dvs. at der er ti ynglefugle, deres unger (i 2020 fem) og eventuelle ikke ynglende individer, der fouragerer i samme område. Dette har uden tvivl stor indflydelse på byttedyrenes adfærd og levevis i området. Prædation har indflydelse på antallet af individer for de arter, det går ud over, men bare tilstedeværelsen af de store topprædatorer har også indflydelse på byttedyrsbestanden, da det stresser dem voldsomt, og mange opgiver at yngle eller flytter. Dette medfører, at antallet af byttedyr både direkte og indirekte påvirkes af tilstedeværelsen af de to arter, hvilket betyder at der bliver færre byttedyr, jo flere ørne der er. Et godt eksempel er f.eks. skarvkolonien ved Tofte Sø, som i 2002 var på 4043 par og i 2020 på kun 186 par. Læs mere om det andetsteds i årbogen.

Det interessante er, om en af arterne klarer sig bedre end den anden i konkurrencen.

I de følgende år fortsætter indsamlingen af byttedyr, men jeg vil også undersøge byttedyrenes bestandsudvikling i området samt se på, hvordan de to arter fordeler sig i området som ynglefugle, og hvordan reproduktionen er. Fokusområdet vil fortsat være Lille Vildmose, da det endnu er det eneste sted, hvor begge ørnearter yngler og fouragerer i det samme område. Det forventes dog, at der inden for få år vil etablere sig ynglende Havørne på to andre kongeørnelokaliteter.


Fig. 1. Procentvis fordeling af byttedyr fordelt på 18 byttedyrsgrupper fra Havørn 2015-2020 (n 177, mindst 21 arter fra to lokaliteter) og Kongeørn 2006-2020 (n 666, mindst 64 arter fra tre lokaliteter) i Lille Vildmose.
 

Vildtkamera ved kongeørnereder 2020 – JTN HAC

På baggrund af gode erfaringer i de andre nordiske lande med kamera-overvågning af kongeørnereder foreslog vi i januar at afprøve dette på danske reder, blandt andet for at blive klogere på årsagen til manglende yngel i Høstemark Skov og andre problemer for parrene. Desuden ville det kunne bidrage til aflæsning af mærkede ørne (i det mindste se om de er mærkede eller ikke), se om der sker udskiftning fra år til år, samt bidrage til viden om ørnenes ynglebiologi (f.eks. æglægningstidspunkt, rugning, klækning og dødelighed blandt unger), fødevalg og mængde og i den forbindelse være med til at validere den traditionelle fødeundersøgelse.

Med opbakning fra Aage V. Jensen Naturfond, DOF og Miljøstyrelsen blev der indkøbt fem vildtkameraer af typen, der tager fotos af eventuelle aktiviteter i reden – som blev sat til at tage et billede hvert fjerde minut. Alle opsættes i februar måned, to i St. Vildmose, et i Høstemark, et i Tofte NØ og et i Tofte SV. Det var planen at opsætte et kamera ved reden i Hals Nørreskov under ringmærkningen 3/6, men det var ikke muligt at placere kameraet så det fungerede (ingen egnede grene og reden vender mod syd).


Den enlige han fra Store Vildmose ankommer til reden med byggemateriale – et stykke sort plastik! Foto (dette og næste side): Jan Tøttrup Nielsen & Hans Christophersen (vildtkamera)

De to kameraer i Store Vildmose blev taget ned 17/6, da der ikke var yngleforsøg. I Lille Vildmose blev to kameraer nedtaget 26/6, da der heller ikke var succes med ynglen i de pågældende reder, mens kameraet ved reden i Tofte SV fik nyt SD-kort og nye batterier 3/7. Desværre havde jeg sat opløsningen på billeder for højt, hvilket resulterede i at SD-kortene blev fyldt op for tidligt og kameraerne med kun 4 batterier løber tør for strøm i løbet af april måned, hvorimod dem med otte batterier holder hele perioden. Alle kort var fyldte (eller batterier flade) på et tidspunkt mellem 3. april (Tofte NØ og SV) og 17. april (Høstemark). Der ses ikke på noget tidspunkt, at de gamle ørne reagerer på de opsatte kameraer. På flere lokaliteter var ynglefuglene allerede tilbage på reden få timer efter opsætningen. Der er indsamlet i alt 23.727 billeder. Herunder gennemgås de vigtigste observationer fra fotos fra de respektive reder.

Store Vildmose: Kameraerne har taget fotos og videoer ved to reder i perioden 27. februar til 17. april – i alt 3104 fotos og 3874 videoer. Da kun hannen er set frem til 27/2, blev der efter aftale med Naturstyrelsen besluttet at opsætte et kamera ved hver af de to reder. Allerede samme dag er der billeder af hannen på reden og frem til primo april bygger han på den ene rede. Hannen ses også på den anden rede, hvor han sidder og kalder. Der kommer ingen hun, og fra primo april ses hannen kun af og til frem til primo juni. Det mest bemærkelsesværdige er, at hannen kommer med flere stykker sort plastik til reden (se foto). Dette sås også sidste år, hvor der udover sort plastik også var en lys plastikpose. Dette fænomen er ikke tidligere beskrevet i litteraturen. Der ses flere andre fuglearter (og egern) på reden bl.a. Bogfinke, Musvit, Husskade og Ringdue. På flere af billederne ses Ringdue hente redemateriale fra kongeørnereden.

Høstemark Skov: Kamera har taget fotos i perioden 14. februar til 17. april 2020 – i alt 3104 fotos. Der er bygget meget på reden inden opsætning af kamera. Parret ses flere gange på reden i den første tid, og den 8/3 opfører hunnen sig, som om der er æg, dette er dog ikke tilfældet, og selv om der flere gange efterfølgende ser ud, som der lægges æg, ses der på intet tidspunkt æg, eller rester af æg i reden selvom hunnens adfærd tyder på æglægning. Hunnen kan have ”smidt” æg udenfor reden.

Tofte Skov NØ: Kamera har taget fotos i perioden 14. februar til 3. april – i alt 5446 fotos. Der er livlig aktivitet fra første dag. Hannen pynter reden flittigt og fra 18/2 ses begge fugle på reden. 20/2 overnatning på reden. Der bringes fortsat flittigt redemateriale. 24/2 er en fugl på reden natten igennem og dagen efter ses første æg i reden. Herefter ruges og ofte ses to fugle på reden. Den 2/3 (seks dage efter det første!) ses to æg i reden. Rugning fortsætter helt normalt frem til 3/4, hvor SD-kort er fyldt. Under nedtagningen af kameraet ses ingen spor af unger. Hvad der er sket ved vi ikke.


Tofte Skov NØ: Den yngre han inspicerer redens indhold sammen med hunnen, der vender æg inden rugningen fortsætter

Tofte Skov SV: Kamera har taget fotos i to perioder: 15. februar til 3. april – i alt 3461 fotos og 3. juli til 14. august – i alt 3005 fotos. Desværre har kameraets fokus i første periode været fejlindstillet, hvilket betyder at en del aktivitet er foregået delvist uden for fokus. 9/3 ses noget overraskende en adult Havørn på redekanten – på et tidspunkt, hvor reden er tom. Først fra 22/3 ses hunnen ret fast på reden. I perioden ind til da frekventeres reden ofte af småfugle (Spætmejse, Musvit, Blåmejse, Sumpmejse) samt også Solsort, Huldue og Ravn. De finder tilsyneladende materiale til egne reder. Det ophører herefter. Første æg lægges 25/3 (måske 24/3) og det andet lægges 28/3. I perioden frem til sidste foto (3/4) ruges. Æglægning sker ret sent, hvilket passer med, at parret yngler for første gang, og hannen kun er 5K. Således lægges første æg en måned senere end hos de mere erfarne fugle i Tofte NØ. Ved senere ringmærkning af unger vurderes det, at den ene unge er cirka en uge længere fremme i fjerudviklingen end den anden, hvilket er helt normalt. 3/7 bliver kameraet forsynet med nyt kort og batterier i forbindelse med ringmærkning og påsætning af GPS-sender. Desuden bliver kameraets fokus rettet til, så alt i reden nu kan følges. Den 17/7 ses den sidste unge på reden for sidste gang, og hunnen ses på reden 20/7 for sidste gang. Herefter frekventeres reden atter af en række småfugle som Spætmejse og Løvsanger foruden et besøg af en Huldue. En af de væsentlige opgaver for kameraerne var registrering af byttedyr for at validere den traditionelle fødeundersøgelse og se hvor mange byttedyr, der leveres og hvor ofte. På vildtkameraet blev der registret 22 byttedyr på 14 dage. Ti (45%) af disse er høns. JTN tømte reden for byttedyr 3/7 og indsamlede rester igen 18/8. I tabel 1 gives en oversigt over byttedyr indsamlet traditionelt og fra kameraet.

 

Fremtiden

Det bliver spændende at følge de danske Kongeørne i de kommende år. Vi fortsætter med overvågning med vildtkamera og indsamling af andre data og vil løbende analysere resultaterne. Vi afventer fortsat resultaterne af DNA-materialet af de ynglende Kongeørne, som vil give et indblik i herkomsten og udskiftningen i bestanden. Ringmærkningen viser en noget bekymrende udvikling i udskiftningen af ynglefugle og i pardannelsen, hvor vi nu med sikkerhed ved at et af parrene (Tofte Skov NØ) er søskende. Dette indikerer at indavl kan blive et problem for den danske kongeørnebestand.

Vindmølle-opsætning tæt ved nuværende og kommende mulige ynglelokaliteter skaber også problemer. Selv om vindmøller er blevet stoppet ved f.eks. Hals Nørreskov, arbejdes der fortsat på at få dem opsat. Ved Store Vildmose er der lige nu en sag i gang om opsættelse af fem store vindmøller i Kongeørnens fourageringsområde. På lokaliteten Overgård er der nu opsat flere store vindmøller – bl.a. tre i skoven, hvor de ynglede i 2008 og 2009.