Header

Af Lars Grøn

I perioden 27. oktober til 30. november 2019 fandt den største kendte invasion af Krognæb herhjemme sted. Det hele startede i Ellekrattet søndag d. 24. oktober 12:54, hvor ASF og ALM observerede fire hunfarvede fugle komme trækkende sydfra til fem minutters rast og fou­ra­ge­ring lige ved obs-posten.

Dette blev startskuddet til en hi­s­to­risk invasion, der begyndte næsten som for­ud­sagt. På de sociale medier blev der i ugerne op til bragt mange forudsigelser om, hvor og hvornår in­va­sio­nen ville ramme. Startskuddet var givet, da der allerede i slut­nin­gen af september blev registreret Krognæb langt syd for de svenske yngleområder. Og det gik som for­ud­sagt. Dog kom det bag på mange, hvor tidlig og om­fat­tende in­va­sionen blev.


34 Krognæb i flok, Frydenstrand, Frederikshavn 9. november 2019. Foto: Lars Grøn

Af bemærkelsesværdige observationer under invasionen bør nævnes: Nordmandshage, Hals: 31/10 105 træk­ken­de (PR HHN LTP ATL mfl). Grenen, Skagen: 5/11 115 træk­kende (ROC). Sidstnævnte obs. er ny danmarksre­kord for antal individer observeret på én dag. Fryden­strand, Frederikshavn: 9/11 34 individer i én flok er stør­ste observerede flok herhjemme (HJ MD SEF GRØN). I modsætning til invasionerne i 2012 og 1998 var den store andel af udfarvede hanner også no­get, or­ni­to­lo­ger hæf­te­de sig ved og var henrykte over. Ne­t­op an­de­len af gamle fugle samt mængden af fugle var an­led­ning til, at mange spurgte sig selv om, hvor fug­lene kom fra og hvilken rute, de tog. Der teg­nede sig hur­tigt et bil­lede af, at fug­lene kom fra det nord­lig­ste Sve­rige og trak i syd­vestlig ret­ning i deres søgen efter røn­ne­bær.


Sandsynlige trækveje for Krognæb under invasionen 2019. Udarbejdet af Katarina Nyberg for SLU Artdatabanken

Sø­ger man på den fin­ske side tiira.fi, er det spar­somt med ob­ser­va­tioner fra det nordlige Fin­land i ugerne op til, at in­va­sio­nen når Syd­sve­rige og Dan­mark. Der­for kan en teori være, at in­vasio­nen har sit ud­spring i be­stan­dene i det nordlige Sve­rige, hvor yngle­be­stan­den tæl­ler cirka 10.000 par. Men om denne yngle­be­stand med års­unger er nok til at af­sted­komme en in­va­sion af den stør­relse, vi var vidne til, er det store spørgs­mål. En anden teori lyder på, at den sven­ske be­stand kan have fået føl­ge­skab af bestan­dene fra dele af den rus­siske taiga, som er truk­ket mod vest og ef­ter­føl­gende slået i syd­vest­lig ret­ning, da de nåede fjel­dene. Da der ikke er regi­stre­ret bevægelser af fugle i det nord­lige Finland i sep­tem­ber/­oktober, er teo­rien med den sven­ske yng­le­be­stand, der indleder en no­ma­de­til­væ­relse i deres sø­gen efter føde, den mest sand­syn­lige. I ud­bre­del­ses­om­rå­det er den do­mi­nerende føde­kilde gran­knop­per og frø af Rød­gran og Skov­fyr. Det er ikke ual­min­de­ligt, at Krog­næb i sep­tem­ber må­ned på­be­­gyn­­der et træk i syd­vest­lig ret­ning fra de nord­lige yng­le­pladser. Normalt dre­jer det sig dog blot om en mindre bevægelse inden for et be­græn­set om­råde. Ne­t­op i sep­tember modnes røn­ne­bær­rene, som i vin­ter­kvar­te­ret ud­gør fuglenes pri­mære føde­kilde. Hvor langt syd­på de en­der i deres søgen efter røn­ne­bær, afgø­res i vid ud­stræk­ning af rønnebær­sæ­so­nen og om, hvorvidt disse røn­ne­bær har fået frost eller ej. Dette kan også være for­kla­rin­gen på, at fuglene, der nåede Dan­mark, kun op­hol­der sig få uger i landet, og altid på kyst­nære lo­ka­li­te­ter, for så atter at begive sig nord­øst på igen. I langt de fleste in­vasionsår når ingen, eller kun gan­ske få af de store fin­ker, længere sydpå end Nord­jyl­land. Såle­des dryppede denne invasion kun i be­græn­set om­fang på det øvrige Danmark og slet ikke på Tysk­land.


Forekomst af Krognæb under invasionen 2019. Kilde: DOFbasen

Da der al­drig er regi­streret Krog­næb på for­års­­trækket i Nord­jyl­land, er teo­rien også, at majo­ri­te­ten forlader lan­det igen allerede ul­timo november for atter at trække mod yng­le­lo­kalite­terne, hvortil de an­kom­mer alle­rede ultimo fe­bru­ar til pri­mo marts. Denne teori be­kræf­tes også af ob­ser­vatio­nerne i Sverige, hvor lang­tids­sta­tio­nære fugle i det sene efterår og tidlige vinter er dukket op på loka­li­teter som Varberg, Trollhättan og Borås. Herfra for­svin­der de sid­ste atter nordpå i februar. Så til­nav­net no­ma­de-fin­ker er i dette tilfælde retvisende, da det ude­luk­kende er føde­valget og fødegrundlaget, der er afgørende for invasio­nens omfang. Sandheden er, at vi ved utro­ligt lidt om, hvordan Krognæb opfører sig udenfor yng­le­om­råderne. En ting er teorier, en anden er fakta. Un­der denne inva­sion blev der af Skagen Fuglestation ring­­mær­ket fire Krog­næb. Håbet er, at en genmelding fra yngle­lo­ka­li­te­terne en dag ville kunne løfte sløret for, hvor­fra in­va­sio­nen har sit udspring. Ind til da må vi væbne os med tål­mo­dig­hed og glæde os over hver lynvi­sit af de store far­ve­strålende finker.


Krognæb, Skagen 10. november 2019. Foto: Erik Christophersen

Kilder: dofbasen.dk, artsportalen.se, tiira.fi.