Af Lars Grøn
I perioden 27. oktober til 30. november 2019 fandt den største kendte invasion af Krognæb herhjemme sted. Det hele startede i Ellekrattet søndag d. 24. oktober 12:54, hvor ASF og ALM observerede fire hunfarvede fugle komme trækkende sydfra til fem minutters rast og fouragering lige ved obs-posten.
Dette blev startskuddet til en historisk invasion, der begyndte næsten som forudsagt. På de sociale medier blev der i ugerne op til bragt mange forudsigelser om, hvor og hvornår invasionen ville ramme. Startskuddet var givet, da der allerede i slutningen af september blev registreret Krognæb langt syd for de svenske yngleområder. Og det gik som forudsagt. Dog kom det bag på mange, hvor tidlig og omfattende invasionen blev.
34 Krognæb i flok, Frydenstrand, Frederikshavn 9. november 2019. Foto: Lars Grøn
Af bemærkelsesværdige observationer under invasionen bør nævnes: Nordmandshage, Hals: 31/10 105 trækkende (PR HHN LTP ATL mfl). Grenen, Skagen: 5/11 115 trækkende (ROC). Sidstnævnte obs. er ny danmarksrekord for antal individer observeret på én dag. Frydenstrand, Frederikshavn: 9/11 34 individer i én flok er største observerede flok herhjemme (HJ MD SEF GRØN). I modsætning til invasionerne i 2012 og 1998 var den store andel af udfarvede hanner også noget, ornitologer hæftede sig ved og var henrykte over. Netop andelen af gamle fugle samt mængden af fugle var anledning til, at mange spurgte sig selv om, hvor fuglene kom fra og hvilken rute, de tog. Der tegnede sig hurtigt et billede af, at fuglene kom fra det nordligste Sverige og trak i sydvestlig retning i deres søgen efter rønnebær.
Sandsynlige trækveje for Krognæb under invasionen 2019. Udarbejdet af Katarina Nyberg for SLU Artdatabanken
Søger man på den finske side tiira.fi, er det sparsomt med observationer fra det nordlige Finland i ugerne op til, at invasionen når Sydsverige og Danmark. Derfor kan en teori være, at invasionen har sit udspring i bestandene i det nordlige Sverige, hvor ynglebestanden tæller cirka 10.000 par. Men om denne ynglebestand med årsunger er nok til at afstedkomme en invasion af den størrelse, vi var vidne til, er det store spørgsmål. En anden teori lyder på, at den svenske bestand kan have fået følgeskab af bestandene fra dele af den russiske taiga, som er trukket mod vest og efterfølgende slået i sydvestlig retning, da de nåede fjeldene. Da der ikke er registreret bevægelser af fugle i det nordlige Finland i september/oktober, er teorien med den svenske ynglebestand, der indleder en nomadetilværelse i deres søgen efter føde, den mest sandsynlige. I udbredelsesområdet er den dominerende fødekilde granknopper og frø af Rødgran og Skovfyr. Det er ikke ualmindeligt, at Krognæb i september måned påbegynder et træk i sydvestlig retning fra de nordlige ynglepladser. Normalt drejer det sig dog blot om en mindre bevægelse inden for et begrænset område. Netop i september modnes rønnebærrene, som i vinterkvarteret udgør fuglenes primære fødekilde. Hvor langt sydpå de ender i deres søgen efter rønnebær, afgøres i vid udstrækning af rønnebærsæsonen og om, hvorvidt disse rønnebær har fået frost eller ej. Dette kan også være forklaringen på, at fuglene, der nåede Danmark, kun opholder sig få uger i landet, og altid på kystnære lokaliteter, for så atter at begive sig nordøst på igen. I langt de fleste invasionsår når ingen, eller kun ganske få af de store finker, længere sydpå end Nordjylland. Således dryppede denne invasion kun i begrænset omfang på det øvrige Danmark og slet ikke på Tyskland.
Forekomst af Krognæb under invasionen 2019. Kilde: DOFbasen
Da der aldrig er registreret Krognæb på forårstrækket i Nordjylland, er teorien også, at majoriteten forlader landet igen allerede ultimo november for atter at trække mod ynglelokaliteterne, hvortil de ankommer allerede ultimo februar til primo marts. Denne teori bekræftes også af observationerne i Sverige, hvor langtidsstationære fugle i det sene efterår og tidlige vinter er dukket op på lokaliteter som Varberg, Trollhättan og Borås. Herfra forsvinder de sidste atter nordpå i februar. Så tilnavnet nomade-finker er i dette tilfælde retvisende, da det udelukkende er fødevalget og fødegrundlaget, der er afgørende for invasionens omfang. Sandheden er, at vi ved utroligt lidt om, hvordan Krognæb opfører sig udenfor yngleområderne. En ting er teorier, en anden er fakta. Under denne invasion blev der af Skagen Fuglestation ringmærket fire Krognæb. Håbet er, at en genmelding fra ynglelokaliteterne en dag ville kunne løfte sløret for, hvorfra invasionen har sit udspring. Ind til da må vi væbne os med tålmodighed og glæde os over hver lynvisit af de store farvestrålende finker.
Krognæb, Skagen 10. november 2019. Foto: Erik Christophersen
Kilder: dofbasen.dk, artsportalen.se, tiira.fi.