Header

Tekst og fotos: Keld Ejsing-Duun
Min interesse for fugle startede egentlig først rigtig, da jeg begyndte at besøge Lille Vildmose regelmæssigt. Den anden gang jeg var der, ville jeg ud til Rovfugletårnet. Navnet lød jo lovende, så det skulle prøves. Fra tårnet var der en god udsigt over Mellemområdet, men der var ingen rovfugle. Så efter nogen tid vil jeg lidt skuffet forlade tårnet igen.


Idet jeg vender mig for at gå, ser jeg en stor fugl nærme sig. Jeg får kameraet i position og får mange billeder af fuglen, imens den flyver tæt forbi. Jeg var ikke i stand til sikkert at kunne identificere fuglen, men tænkte at det med den størrelse måske var Kongeørnen.


Kongeørn

Det var det. Sådan en startoplevelse hjælper meget på at øge interessen. Der gik dog lang tid før jeg så Kongeørnen igen, men jeg fik blod på tanden og begyndte at bruge en del fritid i Lille Vildmose.


Rådyr i Mosekonebryg

Besøgene i mosen tjente to formål – efter en travl arbejdsuge som selvstændig med lange arbejdsdage var det nærmest terapeutisk behandling at være i mosen fra tidlig morgen og nyde ro og natur, samtidig var det en spændende udfordring at stille sig opgaver med at finde særlige motiver og udvikle dem til brugbare billeder. Kendskabet til fuglene vokser hastigt, når man bruger tid på at fotografere dem. Var jeg i tvivl om hvad jeg havde set, var der jo altid eksperter i nærheden.


Alene i Mosen en tidlig morgen

Interessen for at fotografere var ikke ny. Allerede som 14-årig fremkaldte jeg selv mine sort-hvide og farvefilm, og jeg havde spejlrefleks, før jeg blev 16. Men det var meget insekterne, som betog mig. En oplevelse, jeg havde som 8-9-årig, havde fået denne interesse til at hænge ved. På en af mine talrige skovture, havde jeg ved en sø tilfældigt set et insekt kravle op af et siv ude i søen. Det var en ny art for mig, så jeg sad og iagttog den. Pludselig kunne jeg se, at noget rørte sig inden i insektet. Kort efter revnede ryggen, og et hoved kom ud.



Guldsmedeforvandlingen

Efter 10 minutter var der kun skallen af insektet tilbage og et nyt, helt anderledes insekt, sad ovenpå skallen. Efter et kvarters tid var der tydelige vinger, som blev større og større, og til sidst var det en færdig guldsmed, som sad oven på den skal, som oprindelig havde bragt den op af vandet. Sådan en oplevelse gør indtryk, særlig i den alder. Nu, mange år senere, har jeg haft mulighed for at fotografere hele forvandlingen, og det gør stadig stort indtryk på mig at overvære dette “mirakel”.

Jeg tager stadig på mange skovture med kameraet som fast følgesvend. Der har været mange fine oplevelser mange steder, men i Lille Vildmose er der nærmest “oplevelsesgaranti”, bare man er opmærksom og tålmodig. Her er en række eksempler på hvad der venter naturfotografen i Lille Vildmose:


Rørhøg der flyver forbi i aftenlys.  


Rørhøg. Morgen- og aftenlys er det perfekte lys for naturfotografer


Ræv


Køllesværmer


Elgkalv dier

Rørdrum er en fugl som alle, der kommer i naturen, kender lyden af. Ikke så mange har set den, og et år efter at jeg begyndte at besøge Lille Vildmose havde jeg ikke set den, men hørt den utallige gange. Men pludselig fik jeg mange oplevelser med Rørdrum. En dag så jeg Fiskehejren i et flot modlys og ville fotografere den. Det var den dog ikke med på og fløj skrigende derfra. Det var om vinteren og det var det eneste vandløb, som ikke var frosset til, så jeg tænkte, hvis jeg tager min frokost her, så kommer den tilbage for den skal jo også have fanget nogle fisk. Da der var gået lidt tid skete der noget uventet. En Rørdrum kom ud af rørskoven og gik til vandløbet og begyndte at fiske. Super oplevelse i flot lys og tæt på. Men det skulle blive endnu bedre. Pludselig kunne jeg se, at Rørdrummen reagerede på noget. Den gjorde halsen kort og rejste fjerene især på halsen. Så gik den over vandløbet og ind mod rørskoven. Så skete der pludselig en masse ting. Det viste sig, at en anden Rørdrum han var dukket op, og nu skulle territoriet forsvares. Halsen blev strakt helt ud og halsfjerene stod lige ud til siden som børsterne på en flaskerenser. Den nyankomne Rørdrum hoppede med udbredte vinger op i luften i et angreb mod den første. Kampen var hurtigt overstået. Angriberen forsvandt, men der gik lidt tid inden Rørdrummen lignede sig selv igen. Det var virkelig en super oplevelse. 


To Rørdrummer i kamp er ikke hverdagskost for naturfotografer



En anden god oplevelse med Rørdrum var, hvor jeg havde set den stikke hovedet op for at holde øje med mig. Det gentog sig over en længere periode, så jeg gik ud fra den havde noget for. Det holdt stik. Pludselig kommer den ud af sit skjul og efter et par omveje havde den retning lige mod mig. Den ville op til den grøft, som var lige ved vejen, hvor jeg sad i min bil. Men nu kom den jo alt for tæt på til det objektiv jeg havde på, så jeg måtte skifte til et meget kortere. Til sidst, da den havde nået helt op til grøften, stod jeg ud af bilen og brugte min iPhone til at filme med, og vi gik en tur op langs grøften, Rørdrummen på den ene side og mig på den anden side. Jeg kunne endda række iPhonen ind over grøften og få film på ca. to meters afstand. Sjovt, hvordan sådan en ellers sky fugl kan smide al forsigtighed over bord og stå og kigge på en og derefter fortsætte helt uforstyrret.
Lille Vildmose har været en fantastisk oplevelse, hvor jeg har været tæt på mange rovfugle, elge, ræve og mange andre dyr for slet ikke at tale om det væld af insekter, som stadig er et meget spændende område, jeg bruger meget tid på.
Her fik jeg mulighed for at genopleve og fotografere “miraklet” fra min barndom og min lange søgen efter Danmarks største edderkop gav også resultat her. Og med insekter og edderkopper er man sikret nye oplevelser med nye arter meget langt ud i fremtiden, da der jo er mange tusinde forskellige arter at finde.


Danmarks største edderkop, Dolomedes Fimbriatus

Jeg har også stor interesse i at færdiggøre og fremstille billeder til ophængning på udstillinger. Det har jo nok noget med min uddannelse som fotograf at gøre, at dette led er en naturlig og vigtig del af processen. At få lov at udstille sine billeder er kulminationen på hele den fotografiske del af oplevelserne.