Header

Tekst og fotos: naturvejleder Karin Winther, Vesthimmerlands Kommune
Bæverne forsvandt i Danmark for over 1000 år siden, men i 1999 blev der sat 18 tyske bævere ud i Flynder Å-systemet i Klosterheden Plantage i Vestjylland. Det er efterkommere af disse, som nu ses i de vesthimmerlandske åer.
Det første fotobevis på, at der var bævere i Vesthimmerland, fik vi i foråret 2014, hvor vi med et vildtkamera fotograferede en stor voksen bæver.


Jeg fik et tip fra en lokal journalist, som på en vandretur i Skivumkrat, hvor Sønderup Å løber igennem, havde observeret tydelige bævergnavede træer. Inden da havde vores åmænd dog set spor efter bævere flere andre steder, men det var meget tys tys, da de ikke ville skræmme dem ud af områderne.
Hvert forår bliver der foretaget optælling af bæverfamilier ved alle kendte bosteder i Vestjylland, og siden 2015 har vi også talt i Vesthimmerland. Formålet med tællingen er at registrere unger og dermed følge den årlige bestandsudvikling.


Foto fra vildtkamera


I Vesthimmerland har vi bævertællere ude ved åerne Sønderup Å, Vidkær Å, Lerkenfeld Å og Borremose. Men vi følger også bæverne resten af året, da en frivillig lodsejer passer flere vildtkameraer ved både Vidkær og Sønderup åer.
Hvordan de er kommet fra Klosterheden til Vesthimmerland har vi kun gisninger om. Men ser man på åer op gennem Jylland, så er de sandsynligvis kommet den vej. Vi ved fra Sverige, at bævere kan bevæge sig op til 100 km over land, så selv om bæverne er langt bedre svømmere end vandrere, så er det stadig vores bedste bud.
Bæveren er den største gnaver i Europa. En voksen bæver vejer omkring 16-30 kilo med en krop på 70-100 cm plus en hale på ca. 40 cm. Pelsen er stor og fyldig, hvilket gør at den har stor opdrift. Det siges at antal hår på et pelsstykke på størrelse med et frimærke svarer til hår på en hel golden retriever.
Bæveren fælder træer for at spise barken. Det slider på tænderne, som heldigvis vokser ud igen. Fra kranier kan vi se, at den har tænder helt om i nakken, klar til at vokse ud og erstatte de nedslidte.
Bæveren bruger også de fældede træer og grene til at bygge en dæmning i åen med, hvis den ikke er dyb nok. Det får vandet til at stige, så den kan bygge bæverhulens indgang under vandet og på den måde undgå at dens fjender komme ind. I et af vores bæverområder, har den også bygget en dæmning ved en dræningskanal, der løber ud i åen. På den måde har den fået etableret en ny indlandssø. Det er smart for bæveren, da den lettere kan komme rundt på land for at finde træer og planter ved at bevæge sig i vand. Men det er også meget positivt for naturen, da det giver nye leveområder for planter og dyr
og dermed meget mere spændende og afvekslende naturområder. Naturområder som vi måske i fremtiden kan bruge bæverne til at etablere for os i stedet for naturmedarbejdere, der skal ud med motorsave. Det overvejes pt. på Danmarks Naturfonds arealer i Skivumkrat. Et område, hvor der også er afmærkede vandreruter, så offentligheden kan følge med.




Hvor kan man se bævere?

Pt. er alle de steder, hvor der er observeret bævere, private arealer på nær området ved Højris Mølle i Skivumkrat. Dvs. der ikke er offentlig adgang, men da vi ved, at der i både Vidkær Å og i Sønderup Å er flere bævere – også med unger – så er det meget muligt, at man kan være heldig at se flere bævere ved Højris og ved Halkær, hvor der er offentlig adgang.
Løbende er det også muligt at følge med i de seneste bævernyheder, da jeg på www.naturekspeditionen.dk lægger fotos og film op af de bævere, som vi følger via vildtkameraer. Det er også muligt at følge bæverpatruljen på Facebook. Her lægger Jens Jørgen Kristiansen løbende vildtkamerafilm op.

Gode tip hvis du skal være heldig at se en bæver:
• Gå stille med vinden imod dig så bæveren ikke får fært af dig og forsvinder.
• Sæt dig stille ned et stykke fra vandløbet, så fært begrænses ud over vandet.
• Vær absolut stille, uden bevægelser og undgå samtale.
• Placer dig i dækning, så du syner mindst muligt. Bæveren ser dårligt, men kan registrere bevægelse hvis du står frit med en lys baggrund.



Hvad skal man holde øje med?

Voksne og unge bævere forekommer oftest rolige i vandet med hovedet lige i vandoverfladen. Gamle bævere har brede hoveder. De ses ofte svømmende rundt meget langsomt, nærmest drivende. Når en bæver bliver skræmt ses reaktionen ofte som et stort plask med halen. Bæverunger ligger højt i vandet, hele ryggen ses over vandoverfladen. Bæverunger vejer 6-9 kg, voksne dyr vejer 16-30 kg.

Forveksling
Der er andre dyr i vandløb og søer som i tusmørke kan forveksles med bæver, når de svømmer i vandoverfladen, og der opstår en v-formet bølge efter dem.:
Odder vægt 7-10 kg, længde 70-120 cm. Livlig og ”vims”.
Mink vægt 1-2 kg, længde 30-45 cm (mindre end kat) – oftest på land.
Vandrotte svømmer hurtigt, men lige. Ses ofte passere vandløb på tværs.
Ænder og vandfugle, rolige bevægelser i vandløbsvegetationen.