Af Lars Grøn
De fleste kender ham fra feltbestemmelsesartiklerne på Pandion. Men Henrik Haaning Nielsen er meget mere end blot en af landets dygtigste ornitologer. Han er også en af landets absolut dygtigste naturfotografer. Men ofte er det fugle, der er i søgeren, når Henrik med kameraet over skulderen begiver sig ud i den nordjyske natur. Fotoet af Henrik med kameraet er taget af Pia Buus.


Hvad er for dig et godt fuglefoto?
For det første synes jeg ikke nødvendigvis, at et godt fuglefoto er af en fugl, der fylder hele billedet. Nærbilleder, synes jeg, er bedst til at formidle hvor smuk en fugl er, hvilket mange gør rigtigt godt, men en del af den type billeder er ret kedelige at se på efter kort tid. Derimod er nærbilleder fremragende til f.eks. at underbygge detaljer i fjerdragten og derfor meget anvendelige, hvis feltkendetegn skal underbygges og forklares.
Når du spørger mig, hvad et godt fuglefoto er, tænker jeg mere i et æstetisk godt fuglefoto. Gode fuglebilleder skal være komponeret godt, have en interessant forgrund, baggrund, det skal kunne fortælle en historie eller have en flot himmel. Mange billeder, hvor fuglen ikke fylder så meget på billedet, men hvor billedet er med til at fortælle om levestedet, om fuglens situation eller om fotografens oplevelse, fanger straks min interesse.


Skægmejse han, Vejlerne, foto: Henrik Haaning Nielsen

Når jeg tager billeder, handler det meget om, at billederne skal formidle min oplevelse. Når de gør det, er jeg ekstra glad for mine billeder. Fugle giver så mange flotte oplevelser, og når man er i felten, glæder man sig ofte over noget, der ser flot ud: Dværgmågen i skumsprøjt på kysten, en skestorkeflok i heftig regn, et tranepar i rimtåge osv. Fugle (eller dyr), der er placeret godt i billedet, gør simpelthen naturbilleder flottere og mere interessante, og når jeg ser gode fuglebilleder, giver det mig lyst til at tage ud på tur.

Hvor og hos hvem søger du inspiration?
I Danmark har jeg søgt meget inspiration hos Jens Kristian Kjærgaard. Han har formået at skabe mange flotte billeder, hvor oplevelsen taler, og hvor fuglen er med i landskabet. Carsten Egevang gør det samme, bare i de voldsomme og flotte grønlandske landskaber. Min medforfatter til vores fotobog om Vejlernes natur ”Vingesus – Vejlerne i glimt” er også en stor inspirationskilde. Vi fotograferer ganske vist meget forskelligt, men han har givet mig nye ideer til, hvorpå jeg kan gribe mine naturfotos an. F.eks. til hvordan billeder i sammenhæng kan skabe stemninger og mystik. De finske fotografer kommer man heller ikke uden om. Det startede med Hannu Hautala, der på forbilledlig vis virkelig fik ”fuglene i landskabet” – billeder på verdenskortet. Flere har fulgt efter, og en jeg følger en del, som jeg synes er meget dygtig, er Markus Varesvuo.

Hvad bestræber du dig på at formidle via dine fuglefotos?
Jeg kan godt lide, når mine fotos fortæller noget om fuglen. Hvor den lever, hvordan den ser ud i sit landskab, og hvordan man oplever den. Et godt eksempel synes jeg er dette rørdrumbillede. Fuglen fylder minimalt på selve billedet, men fortæller en masse om rørdrummens levested, om dens camouflage samt om Vejlernes store rørskove. Desuden er billedet godt komponeret, synes jeg, og øjet skal gå på opdagelse før man, så at sige, forstår billedet.


Rørdrum, Vejlerne, foto: Henrik Haaning Nielsen

Jeg kan godt lide at tage fotos af, hvordan man ser fuglene, hvordan man oplever dem. Når jeg får øje på et motiv, er det meget tilfredsstillende, når fotoet lykkes – og det gør det, når det viser det motiv, jeg så, da jeg kom kørende eller kom gående. Fugle pynter, og fugle er flotte. De giver sjæl til landskaber. En tjørn nedenfor Bulbjerg får meget mere sjæl, hvis man får et billede af tjørnen, når der sidder en Rødrygget Tornskade eller en Sortstrubet Bynkefugl i toppen af den. Et klithedelandskab får meget mere sjæl, hvis billedet indeholder et par flyvende Traner. Et oprørt hav får mere sjæl, hvis en flok Suler er med på billedet.
Hvad er din/dine foretrukne fotolokalitet/er?
Absolut Vejlerne. Jeg bor i området og har en række arbejdsopgaver i reservatet. Jeg kender området som min egen bukselomme, og jeg har efterhånden opbygget en del steder, hvor jeg har gode motiver. Nogle er lykkedes godt, andre afventer, da de foreløbige resultater ikke lever helt op til, hvad jeg gerne vil formidle. At fortælle andre, hvor flot natur der er i et område, kan godt være en udfordring i et land som Danmark og i et område som Vejlerne. Selvom der er tale om stor natur, efter danske forhold, er det stadig klemt inde i kulturlandskabet med højspændingsledninger, siloer, vindmøller mm. stikkende op ”overalt”.
Andre lokaliteter, jeg godt kan lide at fotografere i, er bl.a. Hanstholm og Agger Tange samt på Bulbjerg, men i princippet fotograferer jeg alle de steder, jeg også kigger på – eller arbejder med fugle, og fugleinteressen bringer mig en del omkring i hele Danmark.

Hvad er dit/dine personlige favorit fuglefotos (egne og hvorfor)?
Igen skal vi tilbage til den gode historie. Jeg har særligt tre billeder jeg er meget glad for. Det første er fra en vinterdag, hvor jeg opdagede en Rørdrum der gik mod mig på isen på Øster Landkanal i Vejlerne. Jeg sad på iskanten. Den var på udkig efter åbent vand, hvor den kunne søge føde. Dens eftersøgning var forgæves. Alt var tilfrosset og til sidst satte den sig bare på isen. Måske opgivende. Vi ved, at bestanden af Rørdrum går tilbage efter hårde vintre, og dette billede kan tjene som illustration på dette. Måske fotograferede jeg netop denne Rørdrums skæbnedag denne vinter. Opgivende på isen med døden ventende den følgende nat?


Rørdrum, Vejlerne, foto: Henrik Haaning Nielsen

Et andet af mine favoritbilleder er af den store flok Skestorke i styrtregn. I Vejlerne oplever vi gennem sommeren og starten af efteråret store flokke af Skestorke. Det ser for det første flot ud, men Skestorkenes positurer viser også, at denne heftige regnbyge bare skal overstås. Det er surt, det er vådt, og man kan næsten fornemme vandet løbe ned og dryppe af næbspidsen. Samtidig får man på billedet et indtryk af de store fuglemængder, der gæster Vejlerne.


Skestork m.m., Vejlerne, foto: Henrik Haaning Nielsen

Et tredje billede, jeg er meget glad for, er traneparret i rimtågen. Det billede emmer så meget af tidlig forårsstemning i Vejlerne. Det er marts, rimtågen ligger tæt, i baggrunden hører man paukende Rørdrummer, og jeg synes næsten at man kan høre Tranernes trompeteren på billedet. Desuden er linjerne i billedet perfekte. De leder øjet hen på fuglene og så giver rimtågen billedet et mystisk præg.


Trane, Vejlerne, foto: Henrik Haaning Nielsen


Henrik udgav i 2016 fotobogen om Vejlerne sammen med Carsten Krog Pedersen