Af Thorkil Brandt
Om aftenen den 6. juni 2016 opdagede Tonny Ravn Kristiansen en Hvidvinget Terne ved Viskum i Nørreådalen. Hvidvinget Terne er en drømmefugl, så der blev hurtigt ringet rundt. Selvom Nørreådalen i ornitologisk henseende er et særdeles godt dækket område, er der mærkeligt nok ikke tidligere set moseterner, end ikke en Sortterne. Så det var jo et ekstra krydderi denne smukke forsommeraften.


Flere lokale fuglefolk var hurtigt fremme og de kunne iagttage den elegante og kontrastrige fugl på bedste vis. Ved 19:30-tiden gled ternen dog væk mod vest langs åen igennem et større område med rørskov. Da også ådalen længere vest på burde kunne friste en Hvidvinget Terne, blev der fulgt op på sagen, og – ganske rigtigt, snart dukkede ternen op ved den gamle Vejrum Sø, der ligger en god kilometer vest for Viskum-området. Efter en tid tog ternen igen turen langs åen tilbage mod Viskum.
Hvis da ellers det var samme fugl, fristes man til at sige med kendskab til det videre forløb…

Næste dag kommer adskillige fuglefolk forbi, og der ses Hvidvinget Terne både ved Viskum og ved Vejrum Sø. Ved Vejrum Sø ses endda to fugle. Den vilde tanke, at det kan dreje sig om et ynglepar, opstår. Snart er et potentielt redested lokaliseret. Efterfølgende iagttagelser bekræfter hurtigt mistanken. De to terner skiftes jævnligt til at ligge et ganske bestemt sted. Der ses hoved- og næbbevægelser, som er typiske for fugle, der vender æg. Den fugl, der ligger, trækker og nipper jævnligt strå og anden vegetation til sig. De to terner er udpræget territoriale og overspændte overfor andre fugle, der kommer for tæt på. Fiskehejre, Rørhøg og Hættemåger får en hård medfart. Og kommer Gråkragen for nær, er begge terner på vingerne og jagter, dykker og skræpper. Der er ingen tvivl, terneparret har rede med æg, og der ruges med faste vagtskifter. Reden er placeret tæt ved Nørreåen i et lavtliggende, fugtigt område, der er helt dækket af vandplanter.
Første gang der ses moseterne i Nørreådalen, drejer det sig altså om den mere sjældne Hvidvinget Terne. Og så tilmed et ynglepar – blot fjerde gang et sådant registreres i Danmark. Og så et forår, hvor der ikke har været nævneværdigt tiltræk af arten fra sydøst. Sådan!


Hvidvinget Terne, Nørreådalen 4. juli 2016. Foto: Tonny Ravn Kristiansen

De smukke terner og yngleforløbet kan følges fra den gamle jernbanesti nord for åen. Herfra er der gode oversigtsforhold og afstanden til reden er så tilpas lang, at menneskelig færdsel overhovedet næppe registreres af ternerne. Yngleforløbet overvåges dagligt i lange perioder af lokale observatører og Signe Uldall, der er kvadratansvarlig i Atlasprojektet, kan med stor tilfredshed bogføre Hvidvinget Terne som sikker ynglefugl i sit domæne.
Desværre bliver den følgende periode en ekstraordinært våd omgang. Efter langvarigt og heftigt regnvejr den 15. juni ses der vand lige omkring reden. Sideløbende med rugningen udfolder ternerne nu store anstrengelser for at forhøje og forstærke reden.

Den 16. juni er vandstanden steget yderligere, men først på dagen tyder ternernes opførsel på, at æggene stadig er i god behold. Sidst på dagen er begge terner dog helt væk fra reden i længere perioder. Det er et dårligt tegn. Tidlig morgen den 17. juni ser Poul Blicher Andersen en Gråand, der svømmer lige hen over det nu forhenværende redested - ternerne er væk.
Et rigtig trist resultat. Klækningstidspunktet må ellers have været nært forestående. Moseterner har en rugeperiode på blot 14-17 dage. Og det forekommer sandsynligt, at rugningen allerede var i gang, da ternerne blev opdaget den 6. juni. Den 16. juni kan der således let have været ruget i mere end 10 dage.

Men der kommer en fortsættelse.
Den 18. juni opdager Jesper Johannes Madsen to Hvidvinget Terne, der fouragerer over den nyanlagte Kølsen Engsø ved Hjarbæk Fjord. Og det er ikke ret langt fra Nørreådalen, så hvor mon de to fugle kommer fra?
Og så minsandten; under en aftentur til Viskum den 19. juni opdager Lars Mogensen klokken 19:02, at terneparret er tilbage i Nørreådalen! En lille gruppe lokale fuglefolk bliver hurtigt trommet sammen og klokken 21-21:15 ser vi de to fugle parre sig tre gange. Det er ved den lejlighed, at vi får vished for, at den mest kontrastrige af ternerne rent faktisk også er hannen…

Hvidvinget Terne, Nørreådalen 23. juni 2016. Foto: Thorkil Brandt


Herefter går det stærkt. Den 20. juni har ternerne udset sig et nyt redested – nu i østenden af den østlige Viskum-sø. Og også denne gang har de valgt et sted, der er særdeles publikumsvenligt – Østervangsvej går tæt forbi, og herfra er der fine muligheder for at observere og endda på betydeligt tættere afstand end ved Vejrum Sø. Ternerne tager fortsat ikke mindste notits af de mange fugleinteresserede, der lægger vejen forbi.
Den 21. juni er de to terner territoriehævdende og krigerisk indstillet overfor andre fugle, der kommer for tæt på. Hunnen har fast opholdssted på nogle vandplanter, der hviler på fast grund, og er kun kortvarigt på vingerne.

Natten til den 22. juni regner det kraftigt, og vandplanterne ved det nyvalgte redested er så småt begyndt at svømme. Ternerne vælger et nyt favoritsted, få meter fra det gamle. Dette på en lille naboø, der bedre kan følge med vandstanden. Om aftenen plukker begge fugle strå til den ny rede. Hunnen er helt stedfast og hannen kommer utallige gange med føde. Fra ved 19-tiden ligger hunnen pludselig ned hele tiden og ikke længe efter bytter magerne plads. Det første æg er lagt, og nu skal hannen tage sig af ægget, mens hunnen omsider kan gå på vingerne og selv fange sig et måltid mad!

Den 23. juni regner det igen kraftigt. Vandstanden stiger en del, men ternernes ø følger med. Om aftenen noteres, at reden er synligt forhøjet. Der ruges og fodres og alt virker normalt.
Den 24. er vandstanden steget yderligere. Der er febrilsk aktivitet omkring reden, ternerne plukker strå og kæmper på livet løs. Men om aftenen er der igen ro på, og reden ses at være yderligere forhøjet. Der er normale rugeskift og klokken 22:30 går begge fugle endelig til ro, hunnen på reden, hannen på en lille flydende planteø lige i nærheden.

Stadig den 25. juni er al aktivitet normal. Men den følgende nat regner det særdeles kraftigt og vandstanden stiger meget voldsomt. Desværre afslører ternernes adfærd den 26. juni, at også deres andet yngleforsøg er kuldsejlet pga. oversvømmelse. De er i lange perioder helt væk fra Viskum-søerne og opholder sig kun momentvis ved redestedet.
Parret bliver dog i området i endnu en lang periode. De ses fouragere på velegnede steder i ådalen indtil flere kilometer fra Viskum. De er ofte hver for sig. Begge har dog den faste vane at gå til overnatning tæt ved deres anden rede og altid efter fælles fourageringsrunder lige i nærheden. Flere gange sætter de sig side om side, andre gange vælger de hver deres lille ø.
Hunnen ses sidste gang den 8. juli, da parret klokken 22:33 sætter sig til overnatning få centimeter fra hinanden.
Og hannen ses sidste gang, da han sætter sig til overnatning sent om aftenen den 11. juli.