Sorthovedet måge forsøgte at yngle
ved Nordmandshage. Foto er fra 
Hanstholm, 11. juli 2015 - Henrik
Haaning Nielsen

Af Søren Poulsen og Anders Brinkmann

”Fuglene i Sydøstvendsyssel” dækker området af Vendsyssel øst for E45. Området er særligt kendetegnet ved sin beliggenhed ud mod Kattegat, hvor store flokke af dykænder opholder sig i Læsø Rende og Aalborg Bugt. Fugletrækket følger primært kystlinjen ned mod Limfjordens udmunding, og mudderflader og strandenge lokker rige mængder af rastende vadefugle til. Men også baglandet er rigt på fugleliv med fine rastlokaliteter for gæs, svaner og Hjejler, og med særlige ynglefugle som Kongeørn og en stor bestand af Vagtel. I følgende afsnit er der fokuseret på udvalgte ynglefugle samt trækket ved Nordmandshage.

Træk ved Nordmandshage
Nordmandshage ligger i det sydøstligste hjørne af Sydøstvendsyssel og er et hotspot for fugletræk i Nordjylland. Særligt i efteråret under de rette vind- og vejrforhold kan der observeres trækfugle i et meget højt antal - ofte så mange, at kun de færreste nordjyske lokaliteter når Nordmandshage til sokkeholderne. Følgende afsnit dækker hovedsageligt trækket og i mindre grad andre usædvanlige forekomster ved Nordmandshage. Der er særligt fokuseret på de arter, der skiller sig ud i forhold til de seneste fem års observationer ved Nordmandshage, hvor der har været en relativ stabil dækning af trækket. Gennemsnittene for de enkelte arters forekomst pr. halvår de seneste fem år fremgår af parenteserne i teksten.

Forårstrækket
Dækningen er særdeles god i dette forår, hvor der observeres træk hele 29 dage. Vejret er særligt præget af lange vestenvindsperioder, hvilket ikke giver anledning til længerevarende højtryk med syd- og østlige vinde, der ellers ville sende sydens fugle med varmen nordpå. Til gengæld presses det fåtal af fugle, der alligevel når frem, ud mod Nordmandshage. Lommer, vadefugle og Lærkefalke har et godt forår, flere arter slår de hidtidige forårstræktotaler, og særligt juni byder på flere subhits.
I årets første to måneder observeres der meget begrænset ved Nordmandshage. Men fra marts skydes trækket i gang med moderate tal af Ringduer, Sanglærker og Alliker - hhv. 1232, 2062 og 1289 i alt. Desuden ses en Mosehornugle 29/3 - foruden én 11/5 (begge PR).
April går stille for sig. Nævnes skal dog to sydtrækkende Bjerglærker 13/4 (PR) samt fem rastende Ringdrosler 28/4 (RSN ALM). Bramgæssene begynder at røre på sig, men topper dog først midt i maj med en flot total på 8088 (410).
Lommerne har et godt forår. Særligt Rødstrubet Lom gør sig bemærket med 181 fugle (56), hvoraf 103 trækker forbi 9/5 (PR). Sortstrubet Lom noteres med 7 og storlommerne med hele 5. Storlommerne fordeler sig med Islom 9/5 1 og 11/5 2, Hvidnæbbet Lom 16/5 1 og Islom/Hvidnæbbet Lom 26/5 1 (alle PR). For Hvidnæbbet lom er det blot anden iagttagelse på lokaliteten, hvilket kan synes lidt overraskende.
Sydøstvendsyssel og Læsø skiller sig som regel ud fra resten af Nordjylland ved sin store repræsentation af højarktiske vadefugle i foråret som fx Lille Kobbersneppe, Islandsk Ryle og Almindelig Ryle. Her fouragerer de kortvarigt på deres træk mod ynglelokaliteterne, og man kan da rigtigt nyde de flotte sommerdragter. Men i 2015 er trækket næsten ikke-eksisterende - nok som følge at det ringe vejr. Tallene fra Nordmandshage viser dog en lidt anden tendens, hvor mange arter ses i større antal end nogensinde. Dette må dog nok tilskrives den gode dækning.
Tranen er stadig i fremgang herhjemme, og det ses i den grad også ved Nordmandshage, hvor der i år observeres hele 6 fugle i foråret og 12 i efteråret - altså 18 i alt. Sammenlagt er der kun observeret 16 fugle ved Nordmandshage før 2015. Skestork viser samme tendens med et par observationer af immature fugle 26/5 1 og 8/6 3 (begge PR). Skestork er kun set ved Nordmandshage fire gange før.
Rovfugletrækket er sjældent prangende ved Nordmandshage, og med et forår, hvor vestenvinden leder rovfuglene alle andre steder hen end Nordjylland, er totalerne da også begrænset. Eneste art af nævneværdig karakter er Lærkefalk, der i forbindelse med et kortvarigt vindskifte, opnår et flot forår med hele 9 fugle, der ses over to dage i starten af juni (KNI RWR AB).
I juni vælter det afsted med subhits. Biæder har generelt et godt år i Nordjylland, og det smitter heldigvis af på Nordmandshage, hvor en fugl trækker forbi 7/6 (RWR). Fuglen opdages inde over golfbanerne, hvor den ligger og kredser rundt og derefter forsvinder mod sydvest. Samme dag trækker en Turteldue “[…] drømmegodt ind over observationspunktet […]” (RWR) og bliver den ene ud af to Turtelduer dette år. Den anden observeres 6/7, hvor den trækker lavt forbi observationspladsen (PR RWR). Både Biæder og Turteldue er kun set ved Nordmandshage én gang før. 8/6 gør en Karmindompap han opmærksom på sig selv (PR), da den sidder og synger ved det tidligere rensningsanlæg. Det er det niende fund for lokaliteten. Endelig ses en overtrækkende Gulirisk han 15/6 (PR), hvilket udgør det sjette fund for lokaliteten.
En række reelle forårsrekorder af trækkende fugle bør også nævnes: Toppet Skallesluger 479 (173), Landsvale 8265 (215), Bysvale 2584 (49), Grønsisken 1849 (919) og Lille Korsnæb 1145 (78). Den flotte forekomst skal nok tilskrives den høje dækning i samspil med den udprægede vestenvind. Foråret sluttes af med en sen Kvækerfinke 26/6 (PR). Det hidtil seneste forårsfund ved Nordmandshage.


Observatører ved Nordmandshage - foto: John Brask

Efterårstrækket
Dækningen er jævnt fordelt hen over efteråret, hvor der tælles trækfugle 31 dage - i november dog kun en enkelt dag. Efteråret synes relativt fuglefattigt, og Nordmandshage lever ikke helt op til sit potentiale som trækfuglemagnet. Det er særligt andefuglene, kjoverne, vadefuglene, duerne og en del af spurvefuglene, der udviser betydeligt lave forekomster. Efteråret er særdeles lunt, hvilket sandsynligvis afholder fuglene fra at trække, og den første nattefrost opleves da også først i slutningen af oktober. Oktober er desuden præget af østenvind, hvilket ikke ligefrem er den ideelle vindretning hvad angår småfugletræk ved Nordmandshage. På den lyse side har rovfuglene dog et fremragende år med et par af de mere fåtallige arter samt ny danmarksrekord inden for disciplinen ”tårnfalketræk”.
For flere af vadefuglenes vedkommende begynder efterårstrækket allerede i juni. Mange af fuglene ses dog i noget begrænset antal. Her skal bl.a. nævnes Stor Præstekrave 172 (885), Strandhjejle 406 (1484), Islandsk Ryle 484 (2450), Sandløber 4 (97), Almindelig Ryle 6239 (25.986) og Lille Kobbersneppe 283 (1842). Vibe, Krumnæbbet Ryle og de fleste klirer ligger relativt stabilt, mens de eneste to vadefuglearter, der ses i større antal end sædvanlig er Klyde og Lille Regnspove. De ses med hhv. 1117 (46) og 566 (22) individer. Sidsstnævnte har især en stor dag 25/7 (PR), hvor der ses 160 fugle - heraf en flok på 130. Det er det største antal på landsplan i 2015.
Havfugletrækket indledes 13/7 med en sydtrækkende Almindelig Skråpe (PR). Det er lokalitetens andet fund, efter det første blev gjort sidste år. Derudover bør to enkeltvise Sortterner nævnes 31/7 (RWR) og 1/9 (PR). Kjoverne ses ikke ligefrem i himmelråbende antal. Alt i alt bliver det til Mellemkjove 1 (19), Almindelig Kjove 16 (158), Lille Kjove 0 (13) og Storkjove 6 (38). På landsplan ses nogenlunde det samme billede med få observationer af Lille- og Mellemkjove og en anelse under for Almindelig Kjove, mens Storkjove ligger mere stabilt. 2015 var godt lemmingår, så fraværet af Mellem- og Lille Kjove må nok tilskrives vejr og vind. Det samme gør sig sandsynligvis gældende for Almindelig Kjove, men da denne art følger ternerne på deres træk, kan årsagen dog også findes her. En potentiel skidt ynglesæson for ternerne på Hirsholm og i Göteborg-området og dermed et hurtigt borttræk, kan da have afholdt kjoverne fra at trække ind i Kattegat.
I august ses der et flot træk af Gul Vipstjert, hvilket særligt skyldes et par store dage 28-29/8, hvor der samlet set observeres 423 fugle (AB) - alt i alt bliver det til 447 (213). I modsætning hertil har Bjergvipstjert og Hvid Vipstjert et noget ringere efterår med hhv. 18 (48) og 2011 (3351) fugle. For pibernes vedkommende ligger Engpiber relativt stabilt med 5155 fugle, mens Skærpiber og Skovpiber er i den lave ende med hhv. 5 (24) og 549 (1107) fugle. Som et plaster på såret ses dog Nordmandshages tredje Rødstrubet Piber 18/9 (PR AB). Det er tredje år i træk at arten observeres på lokaliteten.
Falkene har et fremragende år. Særligt 18/9 bliver den helt store falkedag i forbindelse med et vejrskifte. Om formiddagen er trækket kun ganske beskedent, men over middag går det for alvor løs. Hele 233 Tårnfalke trækker forbi (PR) og sætter dermed ny dagsrekord i tårnfalketræk på landsplan. Ikke nok med det, der ses også to Lærkefalke samt to unge Aftenfalke samme dag (PR). Aftenfalk er ikke er set på lokaliteten siden 1991! Blandt rovfuglene overrasker desuden en juvenil Steppehøg 20/9 (CBB), da den trækker nord over observationspladsen. Lokalitetens andet fund og en ikke helt uventet art, eftersom Steppehøg er blevet noget mere almindelig.
Første del af oktober præges af østenvind, hvilket får stor betydning for Ringduernes forekomst. I oktober ses arten som oftest i store, glimrende flokke på himlen, men i år glimrer arten mest ved sit fravær. Der indrapporteres 1256 fugle kontra de seneste fem års snit på 13.543. Misteldrossel følger efter med et umanerligt lavt antal på kun 12 (95). De andre stordrosler ligger nogenlunde stabilt. Også finkerne ses i særdeles lavt antal. Det samlede antal af Bog- og Kvækerfinker er forbavsende lavt med 5913 i forhold til de seneste fem års gennemsnit på 39.504 - et fald på 85%! Lille Korsnæb følger efter med 1211 (2986) og Bjergirisk ligeså med 735 (3451). Det lave antal af Bjergirisk kan dog muligvis skyldes den relativt lave dækning midt i oktober og hele november, hvor hovedparten af fuglene normalvis ses. Den eneste art, der forekommer i et nogenlunde antal, er Grønsisken med 13.038. Et moderat efterår for arten, der dog befinder sig under gennemsnittet for de seneste fem år på 18.811 - et gennemsnit, der dog skal ses i lyset af 2010, hvor der sås hele 38.906 fugle.
I slutningen af oktober skifter vindretningen igen og et par kraftige storme leder et væld af havfugle ind i Kattegat. Særligt Sodfarvet Skråpe ses mange steder langs de nordsjællandske og østjyske kyster. Det drypper dog kun ganske beskedent på Nordmandshage med et enkelt fund af denne art 28/10 (PR). Samme dag bliver “store havfugledag”, hvor der også meldes om Mallemuk 10, Sule 893, Ride 50, Almindelig Kjove 2, Storkjove 5, Lomvie/Alk 1654 og Søkonge 1 (PR).
Endelig skal en Lapværling nævnes 1/10 (PR) samt en hybrid Rustand x Gravand 22/10 (PR) - det er fjerde år i træk at denne hybridform ses ved Nordmandshage. Året slutter af med en sen Landsvale 12/11 (PR).

Ynglefugle
Rørdrum findes to steder i Østvendsyssel: Rærup Slambassiner og Torndrup Strand (også kaldet Lagunen) mellem Hals og Hou. I Rærup blev fuglen hørt/set i perioden 19/3 – 13/6. Den blev i øvrigt første gang noteret i 2012. De små rørskovsomkransede strandsøer ved Torndrup Strand er ikke så ornitologisk besøgt, som andre Rørdrum-lokaliteter, så 11/3 blev eneste registrerede i 2015. Den blev første gang hørt på lokaliteten i 2011.
Vagtel har i det flade Østvendsyssel en tæt og ganske stor bestand. I stenalderen var det meste af området dækket af hav og landet er således pandekagefladt ind til Jyske Ås og Hammer Bakker. Samtidig er klimaet en anelse mere tørt og solrigt end det gennemsnitlige i Danmark, hvilket gør landskabet særligt egnet til opdyrkning med kornsorter. Egnene omkring Ulsted, Bolle Enge og agerlandet mellem Agersted-Voerså og Aså (her benævnt Sørå, som angivelse for hele området) er artens foretrukne områder. Omkring Ulsted er der tidligere registreret 31/7 2011 36 (PR), Bolle Enge 28/6 2002 12 (RSN) og de senste tre år er Sørå godt dækket med op til 9/8 2015 51 (SØP). Ved at tælle Vagtlerne over en sæson vil man finde ud af, at der bliver flere og flere, efterhånden som man kommer længere hen på sæsonen indtil borttrækket finder sted i august/september, eller der bliver høstet. Den køligere sommer 2015 holdt høsten tilbage til ind i august, og derfor blev mange hørt ret sent på sæsonen, da markerne stadig var uhøstede. Tidlige kuld kan nå at yngle samme år, og derfor kan bestanden af fløjtende hanner stige sidst på sommeren. Hvis man vil tælle Vagtler er de aktive omkring solnedgang og indtil ca. 23.30 (groft sagt). Holder så en pause til ca. 01.30, hvor de så synger indtil et stykke tid efter solopgang.
Rød Glente er indenfor de sidste 5-6 år blevet et næsten almindeligt indslag i luften over Dronninglund Storskov og langs kysten mellem Stensnæs og Hals. Flere par har etableret sig og bestanden i området er vel på mindst 4-5 par. Fuglene kan ses året rundt, men ungfuglene og formodentlig enkelte voksne trækker væk.
Kongeørn har ynglet i Hals Nørreskov siden 2007. Der har de det tilsyneladende godt, for de har flere gange fået to unger på vingerne. I 2015 havde de også et kuld på to unger, men den ene døde. Familien blev på lokaliteten resten af året ud.
Engsnarre høres på nogle af de samme typer lokaliteter som Vagtel. I 2015 var max. tallene fra de enkelte lokaliteter: 10/6 1 Lyngdrup Bæk og 1 Bolle Enge (HK), 5/7 4 Sørå (SØP), 20/7 2 Gandrup (PR), 20/7 1 Ulsted (PR). Den sidste høres 9/8 1 Sørå (SØP).
Klyde har haft fremgang på østkysten, samtidig med et fald i bestanden på Læsø. 2015 var et godt år! Nordmandshage havde 31 rugende fugle, mens der 16/6 på strækningen Aså – Melholt var 25 reder med æg og 1 unge. Samme strækning havde 6-7 par i 2014.
En tilsyneladende forvirret fugl eller var det måske en med for megen selvtillid og ringe selvindsigt? Sådan kunne man betegne den adulte han af Sorthovedet Måge på sandtangen Skindsækken, Nordmandshage. Fra den først blev set på lokaliteten 29/3 og til den sidste gang rastede i området 27/7, gik der en periode, hvor mågen var et underholdende indslag under obsen. Den havde kortvarigt besøg af en yngre (2K) artsfælle 11/5. Med adskillige tilnærmelser og deciderede voldtægtsforsøg af den hætteklædte forbryder, måtte ofrene – en lille koloni af ynglende Stormmåger, plages med overgrebene i hele yngleperioden. Den Sorthovedet Måge kunne åbenbart ikke se sig selv som en anden art. Til trods for en sjældent set ihærdighed, udmøntede de mange forulempelser sig ikke i unger. Fuglen fandt første gang sin plads i stormmågekolonien i 2013, kom tilbage i 2014 og 2015 - så mon ikke den dukker op igen i foråret 2016. Sikkert ikke meget klogere.
Dværgterne havde et dårligt år. De ynglede hverken ved de gammelkendte steder som Stensnæs, Aså eller Gerå, men havde dog mere eller mindre succes ved Nordmandshage. Her havde hele 15-20 par etableret sig på Skindsækken og Nordmandshage, men i begyndelsen af juni havde alle opgivet ynglen. Der er bl.a. ræve som prædatorer i området, ligesom en del menneskelig færdsel er skyld i de mislykkede forsøg. En tidlig morgen kl. 04.30 blev en midaldrende mand f.eks. set flyve sin drone ud over vaden. Det til trods for, at der i år var opsat oplysningsskilte om ynglefuglene, forstyrrelser og adgangsforhold! Senere i juli registreres tre ynglepar med ungefodring, så lidt kom der ud af det alligevel. De manglende ynglefugle på revlerne ved Stensnæs og mellem Aså og Gerå kunne måske skyldes, at vind- og strømforhold har ændret udseendet på revlerne på hele strækningen. De er blevet lavere, fladet ud og dermed ofte mere våde (ved høj vandstand). Nogle steder er revlen næsten forsvundet og andre steder er nye revler dukket op.
Sortspætte har aldrig for alvor etableret sig som ynglefugl nord for Limfjorden. Tidligere har Dronninglund Storskov haft et enkelt par og arten er sidst set med sikkerhed 30/10 2013 (SEM). I følge lokale skulle den være på plads igen.
Grønspætte har haft en længere down-periode. Indtil midt i 90-erne havde den en stor bestand i bl.a. Dronninglund Storskov, og antallet af ynglepar under ATLAS II lå omkring otte par i disse skovklædte bakker. De fleste omkring Sømosen-Ottemosen, hvor tuerne med rød skovmyrer var talrige. Siden gik bestanden af spætten voldsomt tilbage, og nåede et minimum i 0-erne. De senere år er den nedadgående kurve knækket, og Grønspætter optræder nu i mange af østkystens blandingsskove. Den er også i de seneste år flere gange set på trækstederne Nordmandshage og Aså Havn. I alle tilfælde omstrejfende ungfugle om sommeren og efteråret.