Af Poul Erik Sperling
Fuglene i det åbne græsland har været i stærk tilbagegang i Danmark i gennem mange år. Det skyldes ikke kun, at områderne opdyrkes og afvandes - men også at det hele gror til med meterhøjt græs og urter for senere ofte at slå over i tæt pilekrat.
Der er i dag få enge, strandoverdrev, ja selv marker, hvor kvæg afgræsser disse arealer som i gamle dage. Og det er en forudsætning for vadefuglene som Vibe, Engryle, Stor Kobbersneppe med flere.
Årsagen til at landmændene ikke mere sætter kreaturerne ud på marken er, at det er for dyrt at have dyrene udenfor i stedet for inde i staldene. Skal de ud på engene, skal der betales for opsætning af hegn, dagligt tilsyn og vand samt udgifter til læskure og ekstra udgifter, hvis der er et sygt dyr, dyrlægen skal behandle. Derfor kan det i fremtiden blive nødvendigt med nogle andre dyr til at afgræsse disse arealer.
Nogle steder prøver Naturstyrelsen og kommunerne at betale for opsætningen af hegn samt i andre tilfælde også pasningen af dyrene, men det er jo en dyr foranstaltning for samfundet, så det er næppe en brugbar løsning for alle vore græs- og engområder.
Det vil nok være en mere langsigtet løsning at få udsat nogle af de store græsædere, der i tidligere tider har levet i Danmark. Her tænker jeg først og fremmest på arter som Europæisk Bison, Urokser, Vildheste og Elge. Det er alle arter, der går ude i det åbne land og græsser og dermed holder tilgroningen med buske og træer i ave.
Alle de store græsædende dyr er udryddet i dagens Danmark. Vi har kun 2 hjortearter tilbage - det er Kronhjorten og Dådyret, men de er begge knyttet til skovområderne og går kun ud på markerne herfra, så de er ikke så meget værd på engarealerne.
Rundt omkring i Europa ses flere projekter, der fokuserer på at genintroducere dyr som Bison, Vildhest, Vildokse, Elg. Det er dyr, der alle tidligere har hørt til i den danske fauna.
Jeg vil her gennemgå de aktuelle arter og de projekter, der allerede er i gang forskellige steder i Danmark med henblik på at ændre på den stigende tilgroning af især engene.
Vildheste.
I Danmark er allerede i dag udsat vildheste mindst 4 forskellige steder: Lille Vildmose, Dejbjerg Plantage ved Skjern, Tærø på Sydsjælland samt på det sydlige Langeland. Den oprindelige vildhest er Przewalski hesten. Den har næsten været uddød og findes i dag kun fritlevende i Mongoliet og i Chornobyl området i Ukraine.
I Europa fandtes Tarpan hesten i Østeuropa og på stepperne i det sydlige Rusland, men den uddøde i 1887.
Konik-hesten.
I Polen har man efter 1. verdenskrig lavet et stort avlsarbejde med gamle hesteracer for at genskabe en hest så tæt på Tarpanhesten som muligt. Denne hest hedder Konik-hesten. Det er en utroligt hårdfør og robust hest, der kan overleve på et minimum af foder. De er næsten aldrig syge eller har parasitter og bliver meget gamle.
I dag findes Konik hesten som vildtlevende naturplejer flere steder i Holland, Belgien, Letland og Tyskland. Den lever helt vildt i de store Bialowieza skove i det østlige Polen. Der findes i dag over 4000 Konik-heste i Europa. Holland er det land, der har flest.
I Holland og Polen må de døde dyr blive liggende i naturen til føde for ørne, ræve og biller, det må de ikke i Danmark. Herhjemme skal der bruges dyrlægekontrolleret slagteriaffald (med masser af medicinrester), hvis man vil fodre f.eks. ørne.
I Lille Vildmose blev der i 2003 udsat 3 Konik-heste på strandengene mellem Tofte skov og fjorden. De er i dag blevet til 7. De går sammen med en større flok Heck-kvæg, se følgende.
Exmoor-ponyer.
Denne hesterace stammer fra det sydvestlige England, og den lever i dag vildt på hedeområderne omkring Exmoor i det sydlige England. Exmoor-ponyen er en lille hest på 125-127 cm i skulderhøjde. Farven er mest rødbrun til sortbrun med hvidlig mule. Den er udholdende, sund og hårdfør. I Danmark findes en bestand af Exmoor ponyer mindst 3 steder.
På den lille ø Tærø ved Sydsjælland og på Møn blev der i 1960´erne udsat vilde Exmoor ponyer. De har overlevet fint og formeret sig, så i dag er der en bestand på omkring 50 stykker. I 2003 flyttede man 12 Exmoor ponyer fra Tærø til Gustav Mose på Sydlangeland for at få afgræsset disse områder. Den er i dag på 60-70 stykker, og de får ca. 20 føl hvert år.
I Dejbjerg plantage ved Skjern blev 22 Vildheste udsat i 2011 på et 10 ha stort areal til pleje af lyngområderne. Hestene kom fra Langeland.
Urokser - Heck kvæg.
Den ægte Urokse er i dag uddød. Den sidste i verden blev dræbt i Jaktorówskaskoven vest for Warszawa i Polen i 1627. I 1920'erne startede de to brødre Heinz og Luttz Heck, der var direktører for henholdsvis Berlins og Münchens zoologiske haver, et avlsarbejde med at genskabe en kvægtype i zoologiske haver, der er så lig uroksen som muligt. Denne kvægrace kaldes derfor Heck-kvæg. De er meget lig uroksen, en smule mindre men meget hårdføre og med en god vinterpels. Der avles stadigvæk for at få dem til at ligne uroksen mere ved at krydse andre kvægracer ind. Heck kvæget findes i dag i Danmark flere steder - alle steder under hegn. De findes blandt andet ved Lejre Forsøgscenter, Holbæk Naturpark, Smøringe Golfbaner og i Lille Vildmose.
Heck kvæg i Lille Vildmose
I 2003 hegnede man et strandengs areal på 40 ha langs Tofte Skov ud mod havet, som var under stærk tilgroning af buske, træer og tagrør. Her udsatte man 9 dyr af Heck-kvægracen. De kom fra to forskellige steder i Tyskland, og bestanden er i dag øget, så de er fordelt flere steder i Lille Vildmose. Desværre er der ikke lavet egentlige optællinger af fuglene før og efter afgræsningen, men der er registreret Rødben og Vibe som nye arter i området.
Et stort problem med Heck-kvæget er, at de af de veterinære myndigheder i Danmark betragtes som husdyr. Det betyder, at de små kalve skal øremærkes inden 3 dage, efter at de er født (meget tidskrævende og dyrt på friland), og at døde dyr skal fjernes. I andre lande som i de store naturparker i Holland er Heck-kvæget dog fritaget for disse krav.
I 2012 blev en bestand etableret i Grønnestrand Fredningen i Jammerbugt kommune med 7 dyr fra Lille Vildmose.
Europæisk Bison/Visenten.
Den Europæiske Bison blev helt udryddet i naturen under 1. verdenskrig, fordi de blev spist. Efter krigen var der kun 54 dyr tilbage i forskellige zoologiske haver og dyreparker. Bisonoksen er det største landlevende pattedyr i Europa, den er 180-195 cm i skulderhøjde og tyrene vejer 5-900 kg. De lever i flokke på 6-30 dyr. Bison græsser anderledes end krondyr og rådyr. De æder alt det stride græs, de kræsne hjorte lader stå, og som står og fylder op for andre urter og græsser. Så her fungerer naturen bedst ved at lade dem klare sig selv. Der er i dag over 4000 dyr i Europa, hvoraf halvdelen lever vildt i naturen i Polen, Hviderusland, Litauen, Ukraine og Rumænien, mens den anden halvdel lever i hegnede områder i Europa.
På Bornholm blev der i foråret 2012 udsat 7 vilde Bisoner fra Polen. De går i en indhegning på 200 ha af Svinemosen i Almindingen. Der er bilveje, stier og fugletårne i området, så nu er der en 5 års forsøgsperiode med mødet med de vilde store dyr.
Efter de 5 år er det evt. planen at klippe huller i hegnet og lade bisonerne leve frit på hele Bornholm.
Det er et meget spændende og visionært projekt i retning af at løse afgræsningsproblemerne i dele af Danmark. I Vorup Enge ved Randers blev der udsat Bisonokser i 2011 og i 2012 kom de ud i det 40 ha store område langs med Gudenåen. Disse dyr kommer blandt andet fra Ree Park ved Ebeltoft. I dette område er der i 2012 også lavet et forsøgsområde med Vandbøfler til at afgræsse de vådeste områder. Af den Amerikanske Bison findes der under hegn over 500 dyr fordelt på 10-20 farme i Danmark, de klarer sig også fint i vores klima, men bør ikke bruges til udsætning, da de ikke er hjemmehørende i vores økosystem.
Elge
Elgen er i dag vidt udbredt i hele Norge, Sverige, Finland, Baltikum og Polen. Mærkeligt nok er Elgen ikke med i nogle af de danske projekter, der er i gang for tiden. Det er til trods for, at det er den eneste af arterne, der selv er indvandret til Danmark. Den er 10-12 gange kommet til Danmark, idet de er svømmet over Øresund og har levet på Sjælland i flere år i træk, den længstlevende i hele 18 år (1933-51).
I Sverige findes mange elgfarme, og i Tyskland er der vildtparker, hvor de opdrættes, og publikum kan komme og se dem.
Det ville derfor være let at få Elge herfra til danske indhegninger. Jeg vil håbe Elgen tages med i nogle af de nye projekter i Danmark.
Der er endog i 2007 lavet en stor rapport af Danmarks Miljøundersøgelser om Elge i Danmark. Rapporten peger på 8 områder i Jylland og på Sjælland, hvor en elgbestand kunne trives. Elgene holder gerne til i skove ud til åbne områder med frodig opvækst af løvtræer og store urter, gerne på fugtige områder. Elgen er den af de nordiske hjortearter, der spiser flest buske og løvtræer. Især om vinteren spiser de mange kviste og grene fra løvtræer, så de er rigtigt gode i områder, hvor man ønsker en tiltagende trævækst fjernet.
Elgen er ikke farlig for mennesker. Dog vil Elgene i områder med meget trafik være en trussel for kollision med biler. Det vil i nogen grad kunne modvirkes med hegn og vildtpassager ved vejene. Elge vil ifølge DMU kun i ringe grad volde skader på landbrugsafgrøder.
Problemfelter i forhold til mennesker.
I omgangen medlem mennesker og store dyr er det meget vigtigt, at de ikke bliver tamme. Så opsøger de menneskerne. De skal forblive vilde dyr, der holder en vis sikkerheds- og flugtafstand til mennesker.
Nogle af de forholdsregler, der skiltes meget med i Holland, Sverige og på Sydlangeland, hvor mennesker færdes inde i områderne med de store dyr er, at man skal holde en afstand til dyrene på mindst 50-100 meter, de må ikke fodres eller klappes, føl og kalve skal være i fred, og man må aldrig gå mellem moderdyret og føl/kalv. Endelig må man ikke gå ind imellem dyrene i en flok heste eller kvæg.
Diskussion.
Der kan næppe være tvivl om, at de udyrkede områder skal holdes afgræsset for at beholde en hel del fugle, dyr, insekter og plantearter, der hører til i disse områder, og når nu landmændene ikke afgræsser så meget mere, er der tre hovedmodeller, der vil kunne anvendes.
Det offentlige kan betale for hegning og tilsyn med kvæg og får, men det er en meget dyr og nok ikke realistisk løsning på den lange bane. Den anden mulighed er at hegne store områder og udsætte de store græsædende dyr, som så kan leve i mere eller mindre vild tilstand. Det vil være meget billigere, da det kun er hegn og et minimalt tilsyn, der er brug for.
Den tredje mulighed er at lukke nogle af de store græsædere ud i større og mere øde områder i den danske natur, hvor de har levet for mange år siden - det vil være en meget billigere løsning.
Kun Heck kvæget vil i Danmark give veterinære problemer på grund af øremærkningen. Disse har man dog løst i Holland, hvor de betragtes som et vildt dyr.
Dyrearterne græsser ikke på samme måde i områderne, så det vil nok ofte være en god ide med flere arter i samme område.
Hestene bider græsset meget kort ned i de områder, hvor de græsser. Bison tager alt det stride græs og urter, som mange af de andre ikke vil have, men den går ikke ud i det helt våde områder. Det gør Elgene og Vandbøflerne derimod. Elgene er den af arterne, der spiser flest kviste, grene og træer, især i vintertiden. Hestene er de mest kontaktsøgende, og vænner de sig til at mennesker betyder mad og klap, kan de blive opsøgende. Det kan være farligt.
Jeg mener, at der er brug for en ny form for afgræsning i fremtiden for at undgå et kedeligt landskab, der blive fattigere på dyrearter.
Heldigvis er en del forsøg i gang i Danmark med udsætning af forskelliger arter. Bisonerne på Bornholm er det projekt, der er mest visionært, så det bliver spændende, om vi i fremtiden kan møde Bison i den danske natur sammen med Kronhjorte og Ulve.
Kilder:
Bunzel-Drüke et al: 2009, Wilde Weiden, ABU Biologisch Station.
Buttenschøn, R. M. 2007, Græsning og høslæt i naturplejen. Miljøministeriet.
Madsen, Aksel Bo med flere, 2013, Ulve i Danmark - hvad kan vi forvente? Nationelt Center for Miljø og Energi.
Mitchell-Jones et all. 1999, The Atlas of European Mammals. T & A D Poyser.
Sunde, P. & Olesen. C. R. 2007, Elge i Danmark? Danmarks Miljøundersøgelser.
Sørensen, Uffe Gjøl, Vildokserne i Lille Vildmose..UG Sørensen Consult.