Header

Af Poul Erik Sperling
Mårhunden (Nyctereutes procuonoides) ser fortsat ud til at brede sig i Jylland.

Der er observationer fra Lille Vildmose og Høstemark området af enlige dyr og 2 ihjelkørte, den ene et ungdyr, hvilket kunne tyde på yngel i området.


I Vendsyssel er der 2 ihjelkørte Mårhunde mellem Understed og Sæby. Siden 2008 er over 80 mårhunde skudt eller kørt ihjel i Jylland.

Fra svenske undersøgelser ved vi, at noget af det, der gør Mårhunden så frygtet i vådområder, er at de opretholder en meget tæt bestand, når de har etableret sig.

Den røde rævs bestandstæthed i Sydsverige og Danmark er på 10-12 ræve pr. 1000 ha. Til sammenligning er der i Finlands vådområder 3-400 Mårhunde pr. 1000 ha.

Om Mårhundes vandringer ved man meget lidt, men i Tyskland har vildtforskere i Mecklenburg-Vorpommern gennem en årrække fanget 136 mårhundeunger, der alle er blevet øremærket og 48 desuden mærket med radiohalsbånd, hvorefter de er genudsat, der hvor de blev fanget. Af genmeldingerne kan man se, at Mårhunden i en etableret bestand ikke vandrer længere end højst nødvendigt. Der er kommet genmeldinger på 59 af de mærkede dyr og over halvdelen blev fundet indenfor en radius af 5 km fra mærkestedet. Kun 8,3 procent af de mærkede hvalpe havde vandret over 50 km væk, og den, der var vandret længst, var 91 km fra fangststedet.

GPS-sender og Judas-mårhunde
Judas-individer indikerer, at man bruger dyr til at finde og angive andre artsfæller. Metoden blev først brugt på Galapagosøerne for mange år siden, da nogle af de indførte geder blev vilde og ødelagde alt vegetationen på øen, da de ingen fjender havde. Man prøvede at skyde dem alle, men få år efter var der igen en flok geder, fordi der var nogle få individer, der var ekstra sky og havde gemt sig i tæt skov. Man fandt derfor på at tage en steriliseret tamged med en GPS-sender påsat og udsætte den i skovområdet. Det vidste sig, at den hurtigt fandt sammen med de vilde geder, og ved at spore dens GPS-sender, fandt man frem til de sidste geder, som så kunne skydes, og øens vegetation kunne udbrede sig som før.

I Nordsverige har man pt. 10 Mårhunde, der er blevet fanget, øremærket, steriliseret og påsat en GPS-sender. Dyrene vandrer meget, når de er alene for at finde en artsfælle. Når de så finder en, slår de sig til ro i det område, de er i, og man kan se på overvågningen, at vandreaktiviteten er stoppet. Så er det med at komme ud og fange eller skyde de nye dyr, der er kommet til.

Bekæmpelsen i Danmark er kommet meget sent i gang. Først ved årsskiftet 2010/11 har Naturstyrelsen udarbejdet og fået vedtaget en indsatsplan mod Mårhund i Danmark. Målet i planen er, at der i 2015 ikke skal være ynglende Mårhund i Danmark.

Man vil fange og mærke 30 dyr efter svensk forbillede, men indtil nu er kun 2 dyr blevet mærket. Allerede inden planen var endeligt godkendt, kom den første lejlighed til at prøve, da en ung han blev fanget ved Lemvig. Den blev steriliseret og udsat igen med sender den 7. oktober 2010, men allerede den 12. oktober blev den kørt ihjel! Og i marts 2011 er en blevet fanget og mærket og genudsat ved Vest Stadil Fjord.

For at stoppe indvandringen fra Tyskland vil man i 2011 opsætte 250 vildtkameraer langs grænsen, for at se hvor og hvornår der kommer Mårhund sydfra.

De næste par år vil nok vise om Naturstyrelsen har været for langsom til at reagere på Mårhunden, eller om det lykkes at stoppe den, før vi har en fast bestand i Danmark. Et af de store problemer er, at Mårhunden er altædende, og derfor er den meget svær at fange i fælder.