Header


Viber og Hjejler m.fl. 8. sep. 2015
Foto: Jan Skriver

af Thorkild Lund

Ved årsskiftet udkom "Status og udviklingstendensen for Danmarks internationalt vigtige fugleområder", rapporten over caretakerprojektet fra 2003 til 2013. I en rangordning af IBA'erne af lokaliteter med det bedste helhedsbillede for raste- og ynglefugle ligger Lille Vildmose i spidsen.
På baggrund af de omfattende naturgenopretningsprojekter der finder sted i Lille Vildmose i disse år, vil lokaliteten utvivlsomt befinde sig i dette førerfelt i mange år fremover. Der er tale om en dynamisk proces, som bevirker at naturen og dermed fuglelivets sammensætning forandres fra år til år.

Mange fuglearter er kommet til, det gælder både rastende fugle og ynglefugle, mens nogle få ynglefugle igen er forsvundet, som f.eks. Klyde og Stylteløber, arter som vi nok ikke skal forvente at se på samme måde igen.Lille Vildmoseområdet omfatter de to skove i nord og syd, Høstemark Skov og Tofte Skov, de relativt uforstyrrede højmosedele, hvoraf Tofte Mose er langt den største og det såkaldte Mellemområde, som for størstedelen er den tidligere kultiverede del, som nu er under genopretning til natur. Overvågningen af fuglelivet foretages af en gruppe af frivillige med særlig adgang til de hegnede skove, i de senere år i samarbejde med de forskere, der har haft forskellige projekter kørende. Mellemområdet er de senere år blevet et meget attraktivt besøgssted for fugleinteresserede fra nær og fjern. Det skyldes ikke mindst, at man her kan komme tæt på fuglene, få nogle gode oplevelser, og at fuglene for mange arters vedkommende udviser en ringe skyhed. DOFbasen indeholder derfor rigtigt mange indtastninger fra området.

Dværgrørvagtel og Rekordmange Traner
Rørskovene i Mellemområdet er de senere år blevet meget dominerende. Det tiltrækker visse arter, men gør også overblikket over forekomsterne mere usikker. Grågås er stadigvæk en talrig ynglefugl, og der er næppe blevet færre end i 2013, da vi anslog ynglebestanden til 70 par. Men ellers gælder det om at slå ørerne ud, specielt ved natlyt og på denne måde danne sig et estimat over antallet af ynglefugle i rørskoven. Det har således fundet sted flere gange i juni, hvor antallet af "gyppende" Vandrikse kom på 75, Plettet Rørvagtel 6, Dværgrørvagtel 2 og Rørdrum 28. Midt i maj træffes et stort antal Rørhøge, således 21 flyvende over rørskovene på en gang. Hvor mange, der gennemfører en vellykket ynglecyklus er usikkert, men fem par skal nok være et passende antal. En anden art, der er vanskelig at følge yngletiden igennem, er Trane, dels fordi der altid opholder sig en flok oversomrende ikke-ynglende Traner i mosen, men også fordi tilgroningen gør det vanskeligt at erkende, om parrene er ungeførende. Vi anslår ynglebestanden til fem par. Tre par er set ungeførende. Antallet af Trane i de rastende flokke kulminerede så sent som slutningen af oktober med 67, hvilke er den hidtil største forekomst.
Hættemågekolonierne er den fortrukne yngleplads for lappedykkearterne. Af hættemågekolonier er der to nord for Hegnsvej med henholdsvis 425 og 599 par, og vest for Grønvej er der 420 par, i alt 1444 par. Antallet af optalte Gråstrubet Lappedykker kulminerede med 140 fugle 26/4, og bedømt ud fra antallet af unger senere på sæsonen har ynglesuccessen været god. Først i august faldt antallet af observationer af Gråstrubet Lappedykker drastisk, mens der til gengældt viste sig flere og flere Lille Lappedykker heriblandt mange halvstore unger. Det største antal observerede Sorthalset Lappedykker var 19. En nyindvandrer i det nyskabte "wetland" er Sydlig Blåhals med ca. seks par. I betragtning af artens skjulte levevis, skal der nok være flere. Skægmejse er blevet ret almindelig og mosens gæster kender efterhånden artens foretrukne tilholdssteder.

 


Hættemåger og Rørhøg, 4. juli 2015, Foto: Jan Skriver

Ørneunger med GPS
Ørnene i Lille Vildmose er nok de fugle, der tiltrækker sig størst opmærksomhed. Også i år ynglede mosens to kongeørnepar med succes. Ungerne blev for første gang ringmærket og forsynet med en GPS-sender for at komme nærmere det standende spørgsmål, hvad er der blevet af alle de unger, der så succesfuldt er udruget af Danmarks tre (fire) kongeørnepar. Se Jan Tøttrups artikel, "Hvorfor vokser den danske kongeørnebestand ikke" andetsteds i denne rapport. Det er muligt at følge ungernes færden fremover via Københavns Universitets hjemmeside www.nyheder.ku.dk . Det har været højst overraskende at konstatere, at ungerne, og det gælder både ungen fra Tofte og ungen fra Høstemark, har forladt området så tidligt (14/10), som det er tilfældet her i 2015. Som oftest opholder ungerne sig i forældrenes yngleterritorium indtil årsskiftet, inden de bliver jaget ud. Havørnene i Tofte Skov valgte i år en ny redelokalitet efter de forgående års rede blæste ned. To unger kom på vingerne. Ligesom Kongeørn er Havørn en hyppig gæst i Mellemområdet, hvor en overflyvende ørn kan sende en tusindtallig flok af gæs, ænder, viber, hjejler m.m. på vingerne til glæde for optællerne.
Stort set alle trækkende og overvintrende rovfuglearter ses regelmæssig i Lille Vildmose, således også i 2015, Vandrefalk, Dværgfalk, Lærkefalk, Blå Kærhøg og Fjeldvåge. Mosehornugle er blevet observeret jagende i Mellemområdet de fleste af årets måneder, men uden tegn på ynglevirksomhed.
Skarvkolonien ved Tofte Sø, der først i nullerne var landets største, har de senere år stabiliseret sig til omkring 800 par, optællingen i år viste 831 reder.

Mærkninger af Sædgås
Lille Vildmose er en af de vigtigste, om ikke den vigtigste overvintringslokalitet for den i gåsesammenhæng lille nordskandinaviske ynglebestand af Taigasædgås. For at kende mere til bestandens trækmønster har DCE, (Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet) i samarbejde med hollandske gåseforskere iværksat et mærkningsprojekt med base i Lille Vildmose. Se her Ole Roland Therkildsens artikel, "Mærkning af Taigasædgæs i Lille Vildmose 2014/15" andetsteds i denne rapport og se Sædgås under gennemgangen af arterne. Mærkningen har allerede vist overraskende resultater og har været meget inspirerende og spændende for en lille gruppe af caretakere, der følger og aflæser halsringene på de mærkede gæs. Maksimum i 2015 var 1600. De øvrige gåsearter er alle at træffe i større eller mindre antal i vinterhalvåret, Grågås, Blisgås, Kortnæbbet Gås, Bramgås og Canadagås tillige med et meget stort antal Sangsvaner.
Oversomrende gæster af mere eksotiske fugle varsler måske nye ynglende arter i mosen. Således holdt mindst et par udparrede Sangsvaner til i den nordlige del af Mellemområdet sommeren igennem, men uden tegn på egentlig ynglevirksomhed. Et par Skestorke viste sig allerede i slutningen af marts, og helt hen til midten af september var der små og store grupper (max 32) af Skestork i området. De viste dog ingen tegn på ynglevirksomhed. Sølvhejre har i flere år været spået status som ny dansk ynglefugl.


Pibeænder, 13. marts 2015, Foto: Jan Skriver

Igennem alle sommermånederne er der næsten dagligt set to Sølvhejrer i Lille Vildmose. Arten optræder på lignende vis overalt i Danmark, og det er formodentlig blot et spørgsmål om tid, inden den yngler fast herhjemme.
Plettet Rørvagtel er blevet fast ynglefugl i Lille Vildmose de seneste år. Syv forskellige fugle blev hørt under et natlyt 28/6. Arten udgør nu en så sikker forekomst i Lille vildmose, at den bør optages som bilag 1 art for fuglebeskyttelsesområdet, Lille Vildmose. I uge 24 var der natlige besøg af twitchere fra hele landet for at lytte til Dværgrørvagtel og Flodsanger.
Forekomsten af Pirol nu på andet år i Lille Vildmose undrer, da det jo ikke er den naturtype, man sædvanligvis finder arten i. Vi kan ikke udelukke, at den i 2014 har forsøgt at yngle, da der i Portlandsmosen blev set og fotodokumenteret både han og hun, men også i 2015 blev der set og hørt Pirol han bl. a. fra det nye brandvagttårn, hvorfra den tog nogle afstikkere ud i den øvrige mose.

Stor bestand af Rødrygget Tornskade
Arbejdet i skovene med at fjerne sitkagran-beplantningerne har begunstiget følgende arter, Hedelærke, Sortstrubet Bynkefugl, Natravn, Vendehals, der alle ynglede fåtalligt og Rødrygget Tornskade, hvor det samlede antal i begge skove og i Mellemområdet med ret stor sikkerhed ligger på mellem 25 og 30 par. Huldue viser fremgang i begge skove, to til fire par i Høstemark Skov og 12-15 par i Tofte Skov. Sortspætte har næppe ynglet i Høstemark Skov i år, men derimod med sikkerhed i Tofte skov, muligvis med to par. Grønspætte er blevet set og hørte i Tofte Skov så ofte, at den formodes at yngle, men ingen rede eller nyudfløjne unger er truffet. Ravn yngler i begge skove. Duehøg burde også være der, men ingen rede er fundet de seneste år. Heller ikke rede af Hvepsevåge er fundet, men det er mere forståeligt i betragtning af, hvor svært den kan være at finde. Iagttagelser på ynglepladserne er dog gjort så tit, at de formodes at yngle. Redelokalitet af Lærkefalk er forgæves eftersøgt. Iagttagelserne har dog også været færre end de seneste år.

Siden 2003 er der blevet udfærdiget en intern rapport over overvågningen af fuglelivet i AVJNF's ejendomme, Tofte og Høstemark Skov med fokus på ynglende Kongeørn og Havørn. De seneste år har rapporten også omfattet det såkaldte "Mellemområdet". Overvågningsgruppen har i alle årerne omfattet Hans Christophersen, Tscherning Clausen, Anton Thøger Larsen, Flemming Ahlmann og Thorkild Lund, og de seneste år med medvirken af andre, bl.a. ved at udføre optællinger langs udlagte linietransekter i samarbejde med Københavns Universitet. Palle Rasmussen har bl.a. været på flere natlyt og bidraget med mange værdifulde iagttagelser. For at overvågningsresultaterne skal nå ud til en bredere kreds vil de fremover være at finde i Nordjyllands Fugle.