Header

 1K Høgesanger, Liver Ås udløb
06.09.14 Foto: Henrik Pedersen

Af Morten Christensen

En halv snes kilometer syd for Hirtshals løber Liver Å ud i Skagerrak ved Kærsgård Strand. Området, som er et populært udflugtsmål blandt lokale som turister, er også kendt som en god træklokalitet for fugle om foråret.

Området er afgrænset af den gamle kystskrænt fra stenalderhavet i øst, den eksisterende kystlinje i vest, sommerhusområdet ved Nørlev i syd og klitheden ved Tornby Klitplantage i nord. Den gamle kystlinje er i dag en indlandsklit, som strækker sig fra Hirtshals i nord til Lønstrup i syd og er fra tiden, hvor vandstanden efter afsmeltningen af istidskappen var på et meget højt niveau. Skagen Odde lå dengang under vand og Wændil/Vendel, som Vendsyssel blev kaldt på gammeldansk, var en meget mindre ø i havet end i dag (Scocozza & Jensen 2004). Liver Ås udløb er blevet udpeget som et Natura 2000 - område og er rigt på varierende naturtyper. Mellem stenalderskrænten og den yderste klitrække ved den nuværende kystlinje, Kærsgård Strand, har der dannet sig et sumpet område, hvor vand har kunnet samle sig og blive til den indlandssø, som i dag er kendt som Vandplasken. Fra Liver Ås udløb strækker sig en stor rørskov et par kilometer mod nord, indtil den møder klitheden ved Tornby Klitplantage, som vi i 2014 alle kommer til at kende for det fine besøg af Blåstjert ved Horsedam og syngende Lundsanger samme sted. Våde enge opretholdes i store dele af områdets udstrækning af græssende kreaturer, og her yngler Rødben, Vibe, Dobbeltbekkasin, Grågås, Rørspurv, Rørsanger, Engpiber, Rørhøg, Gråstrubet Lappedykker, Blishøne og Knopsvane. De tætte hyben- og tornekrat, som har fået lov at gro visse steder her, bliver flittigt benyttet som ynglepladser af Rødrygget Tornskade, Tornsanger, Tornirisk, Jernspurv, Græshoppesanger, Gærdesanger, Gærdesmutte mm. Området har så at sige næsten alt, hvad en naturelskers hjerte kan begære, og derfor er det ikke underligt, at det er populært blandt lokale naturinteresserede og ikke mindst fuglekiggere. Alt kan ske her under forårstrækket med så fint et stykke natur adskilt fra Skagerrak af blot en klitrække, og man forstår, hvorfor Liver Ås udløb kan bryste sig af en ganske imponerende artsliste. Her er set store rovfugletræk om foråret under gunstige varme sydøstenvinde, og her har været besøg af Pirol, Silkehejre, Steppehøg, Rosenstær, Sort Stork, Hvidnæbbet Lom, Rødrygget Svale og i 2014 kunne også Høgesanger føjes til listen.

Liver Ås udløb – Den vidtstrakte rørskov. Foto: Morten Christensen

En vaskeægte feltobs

Har man først besøgt Liver Ås udløb, undrer man sig ikke over at Henrik Pedersen (PHP) netop vælger at placere sin fugletur her en tidlig lørdag morgen 6/9 2014. Det skal vise sig at blive et godt træk, som kommer til at sætte Liver Ås udløb på kortet over gode lokaliteter for efterårstræk i Danmark. Normalt er der langt imellem de gode fund af sjældne østlige småfugle om efteråret i Nordjylland, og de fleste fund gøres i netmaskerne på ringmærkningslokaliteterne ved Hanstholm og Skagen. Den sydvestlige del af Danmark ved Vadehavet er det bedste sted at være om efteråret. Her ses næsten hvert år sjældne trækgæster som kommer fra Asien og Nordamerika. Vores ende af landet bliver ikke frekventeret i samme omfang. En vaskeægte feltobs af en sjælden småfugl om efteråret skal man være både dygtig og heldig for at kunne præstere, for fuglene er ofte sky og tavse. Dette formår PHP dog denne lørdag. PHP er plaget af en mindre diskusprolaps som gør, at han ikke kan stå op i længere tid ad gangen. Efter ankomst til sommerhusområdet beslutter han sig derfor for at finde et godt sted, hvor han kan sidde med åbent vindue i bilen og både høre fuglene, spejde med kikkert og tage billeder, som er hans store passion. Henrik finder et egnet sted på nordsiden af grusvejen, som går ned til parkeringspladsen ved stranden. Stedet er åbent og der er udsigt til engen, hvor Liver Å slynger sig omkring og her håber han på at få nogle gode billeder af Rørhøgen, som huserer i området. Samtidig kan han overskue et pænt stykke med spredte krat forholdsvis tæt på og nogle tættere krat lidt længere væk. Efter en times tid med selskab af en Rødstjert hun i det spredte buskads, hopper noget større, lysere og mere gråligt op fra undervegetationen ikke så langt derfra og sætter sig i en hyld. Afstanden til fuglen er ca. 25 meter. PHP bliver øjeblikkelig mistænksom, for dette kan da ikke være Rødstjerten igen, denne virker større og lysere, og tanken falder med det samme på Høgesanger. Som det er god skik hos enhver erfaren fuglekigger, så er det første prioritet at få dokumentationen i orden, når man tror, at man han fået en sjælden fugl i kikkerten. Henrik skyder derfor hurtigt en serie med billeder, hvoraf nogle bliver sendt til Kurt Prentow for bekræftelse. Fuglen forsvinder igen efter et par minutter! Kurt vender tilbage og kan bekræfte, at det vitterligt drejer sig om en 1K Høgesanger, og PHP beslutter sig for at vente og se, om han skulle være så heldig, at den dukker op igen. Det gør den efter en halv time, og nu kommer der flere gode billeder i kassen. Høgesangeren bliver set spise hyld og ørentvist og har med andre ord fundet et godt sted, hvor den føler sig tryg, og hvor der er godt med mad. Dette slås fast de næste dage, for Høgesangeren bliver på lokaliteten i mindst fem dage og ses sidste gang 10/9. Herefter trækker den sandsynligvis videre, da den bliver eftersøgt 11/9 og 12/9 uden gevinst. Høgesangeren ved Liver Å er blot det andet fund af arten i Hjørring Kommune i nyere tid. Det første fund er 5-6/9 2004 1 1K Hirtshals.

Liver Ås udløb – Engen og åslyngen med rørskoven og den gamle kystskrænt i baggrunden
Foto: Morten Christensen

Høgesanger i 2014

Høgesanger på vore længdegrader, som ungfuglen fra Liver Ås udløb, er kommet på afveje. Fuglen bliver én blandt 9-11 fugle observeret i Nordjylland i år, som er det bedste år for arten i rapportens historie. For et komplet overblik over forekomsten af Høgesanger henvises til artsgennemgangen i nærværende rapport. Høgesangeren har i Europa en østlig udbredelse fra Grækenland op til de baltiske lande og Finland. Desuden er der en forholdsvis lille population i Sverige. Herfra strækker udbredelsen sig i et bredt bælte østover til Centralasien (Birdlife International 2015). Den nordvestlige grænse for udbredelsesområdet ligger altså tæt på Danmark, men tidligere var Høgesanger en ret almindelig ynglefugl herhjemme. De sidste ynglepladser i Danmark var kystnære overdrevsområder med krat og buskads i den sydøstlige del af landet med det sidste sikre ynglefund på Møn i 1998 (DOFbasen). Ikke ulig et landskab som ved Liver Ås udløb. Trækket af Høgesanger starter, når ungerne kan klare sig selv. Herefter trækker de voksne fugle som oftest først til overvintringskvartererne, som ligger i tropisk Østafrika. Ungfuglene følger så efter, når de føler sig klar til det. Da ungfugle mangler erfaring, kommer de oftere ud af kurs end de gamle fugle, og det er derfor, at vi ser flest ungfugle på vore breddegrader. I 2014 oplevede vi et boom i forekomsten af Høgesanger i Nordjylland, og også resten af Danmark fulgte godt med. Det er svært at afgøre, hvad der helt præcis er årsagen til dette. Et specielt godt yngleår kan være årsagen til invasionsagtige forekomster af bestemte arter, og det kan ikke udelukkes at have været årsagen til, hvad vi oplevede i 2014. Det kan også have hersket vind- og vejrforhold, som har gjort, at flere fugle er blæst til Nordjylland under ungfugletrækket end i et normalt efterår. Ved granskning af data i DOFbasen ses, at de første Høgesangere i efteråret i Danmark ankommer medio august. Her ses de første fugle i Gedser og Skagen. I september måned ses langt de fleste fugle, og når vi kommer ind i primo oktober, så er de fleste forsvundet igen. Vejrforholdene primo august kan altså have haft en betydning for, hvor Høgesanger observeres i Danmark. Iflg. vejrdata ses, at vi i ugerne op til medio august, uge 31 og uge 32, oplever svage til lette middelvinde fra sydlige og sydvestlige retninger gennem hele denne to-ugers periode (DMI 2014). Dette kan have været en medvirkende årsag til, at fuglene er kommet fra øst og siden blevet presset mod nord, når de er nået til Jylland. I øvrige egne af Danmark udmærker især Vadehavskysten sig med bl.a. 10 fugle i Blåvandsområdet.

Kilder

BirdLife International (2015): Species factsheet: Sylvia nisoria. www.birdlife.org

Benito Scocozza & Grethe Jensen 2004: Politikens étbinds Danmarkshistorie 2004