af Morten Jenrich Hansen og Knud Pedersen
Det blev på mange måder endnu et travlt og begivenhedsrigt år i føljetonen om skabelsen af den nye Skagen Fuglestation med adresse i Det Grå Fyr på Grenen.

Af Thorkild Lund
Caretakerprojektet, hvis officielle titel er Status og udviklingstendenser for Danmarks internationalt vigtigste fugleområder (IBA'er, Important Bird Area), fandt sted i årerne 2003-2013, omfattede 173 områder med deltagelse af over 900 frivillige. Et af disse områder var IBA nr. 7, Lille Vildmose.

Af Jens Vinge
Elgen er tilbage i Danmark efter 5000 års fravær. Elgene er hentet til Danmark fra svenske elgparker i et samarbejde mellem Aage V. Jensen Naturfond og Aalborg Kommune.

Af Henrik Haaning Nielsen
I weekenden 2-3. april afholdte Carsten Krog Pedersen og jeg et fotokursus for en gruppe interesserede i Vejlerne. På vej til vores lejr, tidlig morgen, i sydenden af Selbjerg Vejle, så vi to Sølvhejrer, der sammen fløj ud af den skov, hvori der befinder sig en fiskehejrekoloni. Vi blev hurtigt enige om, at det var et syn, der skulle følges op på. Samme aften kunne vi fra vores lejr opleve, hvordan tre Sølvhejrer fløj ind i skoven på ny.

Af Henrik Nyrup
Karmindompappen har i Danmark en kort historie. Fra første ynglefund i 1972 på Christiansø til i midten af 1990’erne at have en landsbestand på 200-250 ynglepar, og til i dag, hvor antallet af ynglesteder er faldet meget markant. Om Karmindompappen formår at holde fast i en fåtallig bestand, eller om den igen skal være et spændende farverigt men sjældent indslag kan kun fremtiden vise.

Af Conny Jensen og Lars Paaby
Invasionen i Nordeuropa af Sibirisk Jernspurv blev som bekendt nok efterårets største ornitologiske overraskelse med over 200 fund, heraf ca. 10-12 i Danmark. Arten, der yngler i Sibirien og normalt overvintrer i Kina, var indtil 2016 blot iagttaget én gang i Danmark, 5/10 1992 på Christiansø, hvor en fugl blev ringmærket.

Af Brian Ravnborg
Efter der havde været set Sibirisk Jernspurv ved Gøteborg, havde jeg brugt en del fridage og eftermiddage på at eftersøge spurven på kyststrækningen nord for Frederikshavn og ude på Hirsholmene.
Den 9. november skulle være en dag uden jagt på Sibirisk Jernspurv. Om morgenen havde jeg lavet en aftale med værkstedet i Hirtshals om, at jeg skulle have skiftet til vinterdæk.

Af Jan Skriver
Hvem skulle have troet, at Bilka i Skalborg, Dall Hede og en svinefarm mellem Aars og Aalestrup nogensinde ville blive ornitologiske hotspots?
Nej, vel. Men det skete i dagene 24-28. juni 2016, da 34 Gåsegribbe havde valgt at holde en flere dage lang festival for ådselædere i Nordjylland.
Vi vender tilbage til de tre gribbelokaliteter, for lad os begynde historien, hvor den tog sine første brede vingeslag med god termik.

Af Thorkil Brandt
Om aftenen den 6. juni 2016 opdagede Tonny Ravn Kristiansen en Hvidvinget Terne ved Viskum i Nørreådalen. Hvidvinget Terne er en drømmefugl, så der blev hurtigt ringet rundt. Selvom Nørreådalen i ornitologisk henseende er et særdeles godt dækket område, er der mærkeligt nok ikke tidligere set moseterner, end ikke en Sortterne. Så det var jo et ekstra krydderi denne smukke forsommeraften.

Af Lars Mogensen
Nørreådalen – tidligere et storkeparadis
Tidligere var Nørreådalen et storkeparadis. Store engstrækninger med høslet, afgræsning og vinteroversvømmelser var dominerende. Netop dette skabte ideelle betingelser for en rig og varieret flora og fauna.
Formentlig ynglede omkring 100 par Hvid Storke i Nørreådalen i 1850-erne - alene på mejeribygningen ved Viskum Hovedgaard ca. 20 par omkring 1890. I 1934 var der ifølge Skovgaard kun et par tilbage her. Løvskal var et andet storkeparadis i ådalen med op til syv par alene på én gård i 1907. Sidste par ynglede her i 1925.

Af Klaus Malling Olsen
Foråret 2016 blev blandt de bedste år for trækkende rovfugle i Skagen nogensinde. Én art udmærkede sig i særdeleshed: Steppehøg. Fra at have været en årlig gæst i antal på op til seks frem til sidst i 1990’erne, har arten udvist en fremgang sidenhen, hvilket er fortolket som bedre kendskab til artskendetegnene, men snarere hænger sammen med en ekspansion af yngleområdet vestpå. Arten yngler nu med en lille bestand i Finland og nok med en ikke ubetydelig bestand i Sverige – formentligt mest den nordlige del. Billedet viser 3K+ han fra medio maj 2016.  Foto: Klaus Malling Olsen

Af Jan Tøttrup Nielsen
I Fugle og Dyr i Nordjylland 2008 skrev jeg en oversigt over mine glenteundersøgelser i undersøgelsesområdet Vendsyssel (2417 km2). De efterfølgende otte år har medført mere viden om glentens situation i området. Glenten ynglede første gang i 1991, efter 85 års fravær, og allerede året efter var bestanden på tre par (se fig. 1). I perioden 1993-2003 lå bestanden dog årligt kun på 1-3 par, og først herefter begyndte der at ske noget. I 2016 nærmest eksploderede bestanden og hele 27 par ynglede i området. Billedet er fra 28. juni 2016 og taget af Carsten Krog Pedersen.